Kursus om økologisk have selvforsyning til husbehov  

 - Et kursus om at dyrke sin have klimavenlig og bæredygtig. 

Jens

Mangler du ideer til, hvordan du får mest ud af din økologiske have? Er du ny haveejer? Vil du gerne undgå at bruge kemi i din have, og gerne dyrke så klimavenligt som muligt? Så er dette kursus lige noget for dig.

Kurset er arrangeret af Gladsaxe Kommune, Grøn IDÈcenter 

Kurset afholdes følgende aftener kl. 19. til ca. 21.30: 
2. - 9. - 23. og 30. april 2019 
Det er gratis at deltage.

Kurset finder sted i Bibliografen - Bagsværd Hovedgade 116, 2880 Bagsværd

Kursusindhold og program
Kurset er for alle, der har lyst til at dyrke haven uden brug af kunstgødning og sprøjtegifte, gerne vil have et godt resultat ud af havearbejdet og se dyrelivet udfolde sig. Alle kan deltage, det kræver ingen forudsætninger andet end lysten til at være med. 


Jens Juhl har 25 års praktisk og teoretisk erfaring med økologisk havebrug, og er sammen med Sølva Falgren forfatter til bogen: ”Økologisk have – selvforsyning til husbehov” Udgivet april 2011 og ”Økohøns – selvforsyning til husbehov” udgivet april 2012 og ”Havealmanak - økologisk have måned for måned” fra 2014 og “Økologisk drivhus - selforsyning til husbehov” fra 2016 alle på Forlaget Koustrup & Co. Jesper B. Larsen er grøn guide i Gladsaxe, biolog og arbejder meget med biologisk mangfoldighed, klimaspørgsmål og andre forhold vedr. bæredygtighed. Jesper

Tirsdag den 2. april
Den første kursusgang vil være en introduktion til de økologiske principper for dyrkning af haven. Vi tager fat i grundlaget, nemlig den jord vi dyrker i, hvordan den forbedres og passes, så den bliver frugtbar, uden at der bruges kemi og kunstgødning. Vi gennemgår også hvordan der kan skabes de bedste dyrkningsforhold. Underviser Jens Juhl

Tirsdag d. 9. april 

Økologiske gødningsmidler er noget vi selv kan fremstille. I denne kursusgang gennemgår vi hvordan kompost fremstilles, gødning af brændenælder og brugen ag grøngødningsplanter, som gødning og jordforbedring.


Den 16. april er udeladt pga påsken.


Tirsdag den 23. april   
Biologisk mangfoldighed, som den ses i fugle- og dyreverdenen, kan give gode oplevelser og kan være en forudsætning for at dyrke uden giftstoffer og kunstgødning. På tredjedagen vil Jesper B. Larsen lære fra sig om hvordan man får det rigeste fugle- og dyreliv i sin have. 

Tirsdag den 30. april

Den økologiske køkkenhave er et kapitel for sig. Denne aften vil give inspiration til, hvordan du kan indrette din køkkenhave, så du får de bedste resultater.  Det handler om sædskifte, blandingskultur og den rigtige måde at dyrke både haven og drivhuset. Vi ser også på hvordan vi kan beskytte vore planter imod generende dyr, uden at bruge pesticider.Underviser Jens Juhl

 

Der serveres kaffe/te og frugt/kage under kurset. Det er gratis at deltage.
Tilmelding er bindende. tilmeld på. This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. og This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

De fire kursusgange hænger sammen, og det er derfor ikke muligt kun at melde sig til et enkelt arrangement. 

Opfølgning af kursus:

Alle der har deltaget i dette kursus, og har købt vores bog vil efterfølgende have ret til at blive rådgivet om havespørgsmål via e.mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.