Det vilde liv i haven

Det hele hænger sammenSolsort samler redematerialeIMG 1985

Der er mennesker  som kan gå gennem en have uden at se havens vilde liv. Der er ind i mellem nogen der siger, at de helst er fri for myggene, og at løbebillerne er grimme og sneglene bare er ‘for meget’. Jamen alt dette vilde liv, som findes i vores haver er jo det der holder det hele igang. Myg ædes af fugle, sneglene der ind i mellem snupper et blad af en plante er med til at sikre omsætningen af plantedele til jord. For os er det vilde liv i haven, et tegn på at vi er godt igang med at gøre det vi skal gøre - nemlig at øge den biologiske mangfoldighed.

Det vilde mangfoldige liv handler ikke kun om det der er synligt eller det som vi synes godt om, det handler om det hele, alt det som holder naturen igang.

Der er faktisk ingen der forlanger at  vi skal holde af det eller elske det, vi skal bare indse at det er vigtig for at forstå sammenhængen i hele naturen. Historien om det vilde liv, er også historien om bierne og blomsterne, og meget mere end det. Men ligesom historien om blomsterne og bierne handler om bestøvning og befrugtning, så handler det i virkeligheden og livets fortsættelse.

Mennesker kan sikkert leve udemærket selvom der forsvinder et par sommerfugle og bier, men hvor mange? Hvor er grænsen for hvor lidt liv der må være i naturen. Vi vil ikke være med til at udforske denne tolerance grænse, vi synes vi skal arbejde med at bevare det hele. Mennesker, dyr og planter.

 

 

IMG 1416IMG 1415

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Havens indretning

Det er ikke så vigtigt hvordan haven er indrettet, men det er indretningen af de enkelte bede. Blomstervalget har selvfølgelig stor betydning for om der kommer sommerfugle, bier og andre insekter til, og biodiversiteten handler ikke kun om dem der kan flyve, dem der lever i jordoverfladen er lige så vigtige. Alt er en samlet enhed, de som lever i og på jordoverfladen sørger for omsætningen af det organiske materiale der driver værket, og uden dem ingen liv. Men selvfølgelig uden insekternes bestøvning ingen fortsættelse af livet. Derfor er det nødvendigt at tænke både indretning og hvad der skal plantes. I bunden af bedene skal jorddækket være i orden, som det er beskrevet under kompostering. Bar jord befordrer ingen liv, og vil man have en have med revet jord i bedene, går det ud over biodiversiteten, for ingenting kan leve i en kold revet havejord.

IMG 1751IMG 2716

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det vil desuden være nødvendigt at bruge kunstgødning for at gøde planterne. Kunstgødning skader bla. frøer og padderne. Desuden er der ikke noget for solsorten at lave i et revet bed uden jorddække, og der er hverken orme og larver. Der skal være en vis uorden i bunden. Er der fældet et træ, så lad stubben stå, der lever masser af væsner i barken. Nogle af de grene der er savet af kan passende lægges ud i bunden af bedet, det vil gøre samme nytte. Tænk på hvad der sker i skovbunden når der ligger grene der er under nedbrydning. Grene og kviste med bark giver føde og ly til mange levende væsner, lige fra bænkebidere og ørentviste til mikrober.For det skarpe øje og dem med overdreven ordenssans kan det måske synes underligt at der ligger træstykker og sten i blomsterbedet, men det er kun om foråret de kan ses. For stauderne vokser hurtigt hen over dem og dækker dem næsten til, og så ses de ikke ret meget, men virkningen er stor.Stengærder er også vigtige. Både høje og lave stensætninger giver hulrum for vilde bier til at bygge reder i. Selv en enkelt sten i højden er en god bed-begrænsning, ikke kun ser det pænt ud, det giver også muligheder for levesteder  til bier mv. og dem er der hårdt brug for.

IMG 1419DSC07448

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bo- og levesteder for fugle, biller og andre væsner

Mange af havens dyr er ikke så vilde med alt for megen orden, men pænt ser det jo ud med de fine afgrænsede bede, og dette er da heller ikke en opfordring til at lade stå til. Vi holder selv af en vis ordentlighed i haven, og vi lader også nogle gamle træstammer, grene og andet i den retning ligge i bedene, og dem vokser stauder og andre planter hen over, mens løbebiller og andre væsner lever i dem og under dem. Træet bliver langsomt nedbrudt, det ser egentligt ganske pænt ud, mange insekter og biller er glade for det og de har et helt forrygende liv dernede. 

 

Det er også en god idé at lade stabler af grene og andet omsætteligt materiale blive liggende, det behøver ikke at være de dyreste insektbo der sættes op, vores  hjemmelavede  er mindst lige så effektive. Stop med  at køre grene fra beskæring af buske og træer til kommunens genbrugsplads, lav i stedet for hegn af grenene ved at stable dem, det giver rigtig mange gode levesteder.

 

Ud over dette er det vigtigt at der er vand til fugle, bier og andre levende væsner. I vores såkaldte sø, som er en nedgravet murer-balje, der er placeret mellem sten, fliser og en vandtrappe, lever frøer og vinbjergsnegle, side om side med fuglene der drikker af vandet på vandtrappen. Vi har også oplevet vinbjergsneglen tage bad på vandtrappen, en fantastisk oplevelse. 

 

Det starter med jordenIMG 0205

Der er forskel på jord. Der er jord som dyrkes ved brug af kunstgødning og pesticider, og så er der økologisk jord. Der er selvfølgelig også liv i ikke økologisk jord, kunstgødning kan omsættes til planteføde, dog uden dyreliv i jorden, men der er selvfølgelig liv nok til at omsætte de tilbageblevne stubbe efter kornet.

I økologisk jord skal der være liv, for planterne kan ikke spise organisk gødning i form af kompost eller dyremøg. I økologisk jord skal der være et myldrende dyreliv. 

I jorden befinder sig mange forskellige væsner, som sikrer omsætningen af det organiske materiale til føde for planterne og for at jorden kan fungere. Der er små røde jordedderkopper, flere slags regnorme, amøber, bakterier, bænkebidere, insekter, mider, nematoder (rundorme), jordskolopendre, svampe, tusindben, som alle har den funktion, at de er med til at omsætte den organiske gødning til planteføde. De samme væsner befinder sig også i kompostbeholderen, hvor regnormene er erstattet af kompostorme, de såkaldte brandorme.

Det meste af livet i jorden findes i de øverste 5 - 10 cm. Prøv at trække en plante op med rod, rundt om den er der stort set altid mindst en regnorm, og der er garanteret masser af bakterier og andre mikroorganismer. Det er i de øverste cm det meste af det organiske materiale findes, det er også her der dannes humus. Det virker indlysende på os, at det er den mest sårbare del af jorden, men også i den del, hvor der er mest gang i omsætningen af kompost og andet organisk stof.

 

Som et af de første tiltag, skal man stoppe med at grave jorden.

Hvis man graver meget minimeres livet i jorden. Store dele af alt levende, slås ihjel under gravningen, og det betyder at der bliver for lidt liv i jorden til at kunne omsætte den organiske gødning. 

Et spadestik er omkring 25 cm dyb, og de væsner der er i bunden, lever der fordi de ikke bruger så megen ilt og ingen lys. De kommer nu til at ligge øverst når jorden vendes, og derved får de for meget lys og ilt, så dør de simpelthen. De som lever i overfladen skal have ilt og lys, de kommer nu til at ligge i bunden, og de bliver kvalt af iltmangel. Derfor skal der ikke graves, uanset om man dyrker gulerødder eller alt muligt andet. Vores køkkenhave har ikke være gravet i 25 år, og vi dyrker masser af grønsager.

 

Jordlevende dyr

 Kompostorme 16 47 45

Regnormen (Lumbricidae) er hermafrodit, dvs. de er både han og hun. Når de parrer sig skal der to til, og de bliver begge gravide. Der

er mange slags regnorme, som lever under jorden hvor de graver deres gange, de har små børster på siden, som bruges til at bevæge sig fremad med. Hvis I ser en regnorm over jorden har den problemer, for den kan ikke tåle at tørre ud. Regnormen er vigtig for nedbrydningen af det organiske materiale, (vores kompost) og til at omdanne det til gødning som bliver spiselig for planterne. Desuden er deres gange i jorden med til at ilte rødderne på planterne, og dræning af jorden. 

Regnorme indgår også i fødekæden, især solsorten finder dem i haven og spiser dem. Så snart vi dækker jorden med græs eller andet organisk materiale ved solsorten, at nu kommer der regnorme her, og så finder den på at kradse i jorden, for så fortæller dens erfaring den, at der er liv under afdækningen.

 

Et fransk mundheld siger: 

“Den gode Gud alene ved, hvordan man laver frugtbar jord, og han har betroet regnormene sin hemmelighed. “

(Sitat fra Walter Buch bog fra 1987 “Regnorme” udgivet på Skarv.)

Kompostorme (Eisenia foetida) kaldes også for den lille brandorm, og er i familie med regnormen, men den kan ikke leve under jorden i haven, da den ikke kan grave gange. Den lever i kompostbunken, men ude i naturen findes den i skovbundens bladlag og sikkert også under hækken i haven. På rideskoler, og i hestestalde vil den være at finde i hestenes møgbunke. Har man en åben kompostbeholder, kommer de der helt af sig selv, mens de skal indføres til de lukkede beholdere, de kan købes flere steder i handelen. Mange kommuner udleverer den gratis om foråret.

I en del af vores kompostbeholder, komposterer vi nedklippet bøge- og avnbøgehæk. -Det sker når hækken klippes i juli. Fra september - oktober lægger vi et tykt lag bladkompost ud i haven, på de bede vi ikke har sået efterafgrøder på. Der er en del kompostorme i dette materiale, og de overlever sjældent, men til gengæld tager regnormene over, når temperaturen stiger om foråret.

Der skal være organisk materiale i jorden . Den omsættes til humus af livet i jorde

Slottet 2018

Bænkebider (Oniscidea) er et af de væsner vi møder oftest i haven. Den hører til blandt krebsedyrene, og har en leddelt grå krop. Den lever i jordoverfladen, og indgår i det der kaldes, omsætning af organisk materiale til planteføde. Bænkebideren er både elsket og hadet, det sidste med stor urette, for den er faktisk meget nyttig. 

Mange haveejere kan ikke lide den fordi de mener den gør skade på deres planter, men det er i virkeligheden deres egen skyld hvis der er for mange bænkebidere, de lever hvor der findes meget træagtigt materiale, og er der mange af dem fx. i kompostbeholderen er det fordi der er for tørt og for meget træagtigt materiale. Ofte finder vi bænkebideren i kompostbeholderen, og her er den en god indikator for, om der er meget træagtigt materiale i komposten, måske trænger kompostmaterialet til en del vand for at blive velomsat. Vi møder bænkebideren alle vegne hvor der er skygge og lidt fugt. Den lever mest af dødt plantemateriale, og er således en vigtig del af den proces hvor det organiske materiale skal omsættes til humus.

 

Lad være med at trække planter op med rod, klip dem af i jordhøjde. Der sidder næsten altid orme på rødderne.

 

 

Den spiser også lidt bakterier og svampe. Finder man den på sine grønsager eller andre planter, er det fordi de er under nedbrydning. I vores have, hvor vi halvkomposterer bøge- og avnbøge hækkens DSC05436afklip, forekommer der smågrene. Når vi så dækker jorden om efteråret, med dette materiale, er det helt naturligt at der er bænkebidere den efterfølgende sommer. De gør nemlig arbejdet fra kompostbeholderen færdigt. Så hos os er bænkebideren elsket for dens store nytte.

 

Skolopendre (Chilopoda) hører også til leddyrene, og er en lang fyr med 15 par ben. Den bliver op til 30 mm lang. Ligesom løbebillen er den et natdyr og jager om natten, hvor den jager smådyr, insektlarver, småorme. Den holder mest til i skyggefulde lidt fugtige områder i haven. Den hører afgjort også til nyttedyrene.

Den lægger sine æg i jordoverfladen og larverne er med til at omsætte organisk materiale til planteføde.

 

Gode forhold til skolopendre, bænkebidere og andre biller er at der komposteres og er jorddække hele året, samt at man efterlader trøsket træ med bark så den kan yngle. Gamle nedbrudte træstubbe og lignende er velegnede. Det ser faktisk også smukt ud, når stauderne gror hen over dem. Et insekthotel af grene med bark er mange biller og andre dyr glade for. Det behøver slet ikke at være de flotte og meget regulære der kan købes, bare dele fra de træer der skæres ned i haven.

 

 8

Tusindben (Diplopoda) er et meget sky væsen vi som regel kun ser når vi roder op i bladbunkerne. Den er også en del af den omsætningsproces der omdanner de organiske materialer til planteføde. Den lever af bladrester og den belægning der er af mikroorganismer på bladene. Den findes i stort tal i skovbunden, men også i haver hvor der ligger mange blade, der er under nedbrydning.

 

Den biologiske aktivitet forstyrres ved enhver aktivitet på jorden, f.eks. ved overkørsel, jordflytning og anden håndtering af jorden. Komprimeres jorden til mere end 1,7 t/m3, presses luften ud og overfladevand vil ophobe sig i jorden med skadelige anaerobe (iltfrie) processer til følge. Tilførsel af kompost eller husdyrgødning kan sætte gang i, og øge den biologiske aktivitet i jorden. (Kilde Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet