Fugle frøer og anegle i havenGrspurveunger p bnnestativer version 2

For at vide hvad der kan gøres for at øge diversiteten af dyr, fugle, insekter og biller er det en god idé at vide hvad de spiser, måske ikke i yderste detalje, så i hvertfald overordnet set, derfor dette kapitel. Der er ikke tale om alle fugle og dyr, kun dem vi oftest møder i vore haver. En og anden læser vil måske mene at de ofte ser andre slags, og det vil vi ikke bestride, der er mange andre dyr og fugle end dem vi har i haven, og ind imellem kommer nogle af dem ind i haven. Hos os i kolonihaven kommer der ofte rådyr på besøg, de hører til i Smør- og Fedtmosens bevoksninger og græsstepper. De æder af planterne, men de hører ikke til havens dyr. Da vi har høns sker det at ræven kommer forbi, især unge ræve som ikke ved, at vores hønsehus er rævesikret. De gamle ræve kommer sjældent forbi, for de har opdaget at det er håbløst at få hønsesteg i vores hønsegård. Ræve er heller ikke rigtige havedyr, så dem skriver vi ikke om.

 

En fugl eller et andet levende væsen er taget med på grund af deres eksistens, og det er ikke dem alle der enten gørIMG 6421 version 2 gavn eller skade, nogle af dem er bare en del af mangfoldigheden, og derfor er de berettiget til at være i haven og derfor er de med her. Om en fugl gør skade eller gavn er et smagsspørgsmål, for os er det bare sådan at vi er glade for at de er her, de glæder os dagen lang med deres blotte tilstedeværelse, så derfor er de nævnt her.

I denne artikel tager vi os af fuglene og en hel del andre væsner.  Insekter, honningbierne og de vilde bier samt sommerfugle behandler vi i et særligt kapitel.

Vi har ikke så mange fuglebilleder, men der vil komme flere på efterhånden

Fuglene

IMG 8515

Bogfinken (Fringilla coelebs) er en spurvefugl der er ca. 14,5 cm lang, med en ret lang kløftet hale. Hannen har en flot fjerdragt med blågrå isse og farven fortsætter ned ad nakken, rødbrun ryg og to markante hvide vingemarkeringer. Hunnen er mere gråbrun med to hvide vingemærker. Den er en hyppig gæst om vinteren, nogle af dem er standfugle, især hannerne. De unge fugle og hunnerne trækker til Sydeuropa. Den samler oftest sin føde på jorden, og den består af insekter og andre smådyr. Den besøger også foderbrættet. Den findes hyppigst i ældre villahaver med store træer, gerne nåletræer.

       

Gråspurve (Passer domesticus) bliver omkring 14 - 15 cm, hannen har grå isse, brunlig nakke og sort strube. Hunnens farve er mere undselig, grå og brunstribet. Det er en standfugl, som er i haven hele året. Det er vores mest almindelige fugl. Den bor hos os, og den betjener os gerne ved at spise insekter og larver, men de er også glade for korn og frø, og de er der straks, når vi fodrer dem med den fuglemad vi køber. Især i yngletiden spiser de insekter og små larver, og de ses ofte i staudebedene hvor de sikkert snupper bladlus. Som regel får de mindst to hold unger, og hver gang der kommer et kuld frem er der virkelig gang i den i haven. Gråspurvene er meget selskabelige fugle, og de bor gerne flere sammen i fuglekasser side om side. 

IMG 6395

Skovspurve (Passer Montanus) minder meget om gråspurve, men er noget slankere end gråspurven. Den kendes i forhold til gråspurven på den rødbrune isse og den sorte kindplet. Den kommer også tit ind i haven til os, de lever mest af insekter og ukrudtsfrø. Vi ser dem også ved foderbrættet især om vinteren.

Gulspurven (Emberiza citronella) er en stor spurv på ca.16 cm. Hannen har citrongul hoved og underside i samme farve med rødbrune længdestriber og en lang brunlig hale. Hunnen er mere undselig, den er også gul som grundfarve og har gråbrune længdestriber. Det er ikke den hyppigste fugl i haven, men den kommer især udenfor yngletiden. Den yngler i skove, men de fleste er standfugle. Den opholder sig mest på jorden hvor den spiser frø, insekter og biller. Om vinteren ser vi den ofte ved vores foderbræt.

Musvit (Parus Major) ser vi meget til i haverne, og sætter vi redekasser op, flytter de gerne ind, men de er meget IMG 6416territoriale, og vil ikke have naboer af samme art. Den er ca. 14 cm lang, har sort isse og farven fortsætter ned af nakken, hvide kinder og gul krop med en sort stribe ned over maven, et grønligt skær over de mørke vinger. Den vil ikke kunne ses af andre musvitter, så har I to musvitkasser skal de sættes op på hver sin side af huset. Musvitter æder masser af insekter, orme og larver samt frø og frugt. Den spiser gerne med ved fodertruget, især om vinteren og i yngletiden. Musvitten får som regel 2 kuld unger, og de blander sig med gråspurveungerne ved foderautomaten. 

Blåmejse (Parus Caeruleus) er lidt mindre end musvitten, det er også en af de meget almindelige fugle i haven. Den er ca. 11 cm og har en blå isse, hvide kinder og er klar gul på kroppen. Dens levevis er meget lig med musvittens, også den spiser insekter, små orme og larver samt frø og frugt. Den lever gerne i opsatte fuglekasser.

Den bryder sig heller ikke om selskab af sin egen art, men den har det tilsyneladende fint med at bo i nærheden af gråspurve.

Sortmejsen (Parus aner) ses oftere og oftere i haverne, selvom den for det meste lever i granplantager. Den er ca. så stor som IMG 1839 blåmejsen omkring 11 cm, har sort isse og farven fortsætter ned af nakken, kroppen er grålig, med to lyse striber på vingerne. Et eksemplar af den, har boet i vores nabohave. Den spiser stort set det samme som blåmejser.

Gærdesmutte (Troglodytes troglodytes) er havens mindste fugl. Den er 9-10 cm. Lille og buttet med et brunligt skær over hoved og ryg. Det mest karakteristiske er dens hale, der stort set altid stikker lodret op, mens den piler rundt mellem buske og stauder. Den kan være både standfugl og trækfugl. Det er hannen der bygger reden, og prøver at lokke hunner til, ikke kun en enkelt hun, men en til hver af de reder han bygger. Om vinteren søger de ofte sammen i flokke, og overnatter sammen på steder hvor de kan holde varmen, fx. i redekasser eller andre hulrum i skure mv. 

Rødhals (Erithacus rubecula) kaldtes tidligere for rødkælk. En 14 cm lang spurvefugl med en rustrød hagesmæk, der går op over kinderne, grålig mave og grå vinger med et rustrødt skær. Den er meget almindelig i haver, hvor der kun er enkelte eksemplarer, da den er territorial. Den tåler ikke andre i sit område. Vi har et eksemplar, som vi nok tror er den samme gennem flere år. Den er meget fortrolig i forhold til mennesker, og følger ofte med i hvad der foregår i haven. Når der luges eller kradses i jorden følger den nøje med, og finder på den måde føden, som er insekter og edderkopper. Den spiser dog osse mindre frø.

Grønirisk (Carduelis chloris) er en lidt større spurvefugl på ca.15 cm. Den er kraftig af bygning og hannen er grønlig-gul på det meste af kroppen. Et kraftigt og ret kort næb. Hunnen er mere grå, med et gyldent skær. Grønirisken er god for havelivet, da maden mest består af ukrudtsfrø og lignende. Den spiser også en masse insekter, bær og knopper. Den holder mest til i træer og buske, hvor den også bygger sin rede. Den er en smule mere reserveret end andre fugle i forhold til mennesker. Den kommer fint ud af det med andre fugle, især gråspurve.

 IMG 6415

Solsort (Turdus merula) er en af de lidt større fugle i haven, og er den der så hører vi den ofte når den synger eller fløjter. Gennem de seneste årtier er den fra at være en skovfugl blevet en havefugl, som ikke virker spor bekymret for at være tæt på mennesker. 

Også solsorten følger med i vores aktiviteter, og så snart vi kradser i jorden er den der, og finder hurtigt en regnorm. Den bygger rede på ret utraditionelle steder, og er meget svær at lokke ind i en fugle kasse. Et år oplevede vi at den byggede rede og lagde æg i Sølva`s kurv med håndhaveredskaber. Den står på en hylde under et halvtag, og mens vi tog på weekend byggede den rede og startede æglægningen. Den fik 5 flotte unger som vi have megen glæde af, også efter de var fløjet fra reden. Ofte bygger den sin rede i tætte hække, og det er en af grundene til at hækkene først skal klippes sidst i juli måned. Solsortens sang er skøn at høre, den gør det somme tider temmelig længe.

Solsorten spiser regnorme, larver, insekter, snegle samt frø og frugter. Når den hopper rundt i haven og roder lidt i jorden, tager den både regnorme og larver, og det skal man ikke være ked af, i stedet for skal man være glad for at ens jord rummer en mangfoldighed af liv, som også giver mad til solsorteungerne.

 Hvis det er muligt at skaffe redemateriele i haven er der flere fugle

DSC04805

Stæren (Sturnus vulgaris) er en stor fugl der bliver 21,5 cm. Den er sort med en glans af rødgylden metal over sig, om vinteren bliver den prikket på brystet. Det er en spurvefugl der yngler tæt på mennesker, derfor ser vi den ofte i vore haver. Det er en trækfugl, men nogle er blevet faste beboere i Danmark. Ud over dens foder er det værd at vide, at den gerne flytter ind i stærekasser nær bebyggelse, og da stæren er en social fugl, bor den gerne sammen med andre stære, og gerne meget højt oppe. Den lever af insektlarver, orme og snegle, men også korn og frø. Det kan være interesant for folk med græsplæne, at se ungerne blive fodret med stankelbenlarver, sommerfuglelarver og kålsommerfuglens larver.

Alle arter af spurvefuglene spiser stort set det samme. De er med til at holde bestanden af snegle, insekter og larver nede, uden at udrydde dem, altså gode medhjælpere til biologisk mangfoldighed.

Vi fodrer fuglene i et foderrør, som hænger i en del af hønsehuset. Kun fuglene kan komme derind, og det som de spilder falder ned til hønsene, så vi ikke fodrer rotterne. 

Husskade (Pica pica) ses også meget ofte i haven. Det er en flot sort fugl med grønligt skær over halen og blåligt på vingerne hen over ryggen.Vi har flere gange haft skadereder i et træ midt i haven, og på samme tid havde vi lige så mange andre småfugle som vi normalt har. Dens rygte som skadevolder er meget større end virkeligheden. Den spiser både insekter, larver, orme og snegle, den snupper også gerne et par æg og unger fra de andre fugles reder, men det er jo en del af naturens orden.

IMG 6249

Mange fugle får særdeles mange unger, og de bliver en del af fødekæden. Hvis de alle skulle overleve, ville der hurtigt blive for mange af dem. Biologisk mangfoldighed handler også om det.

Husskaden er en underholdende fugl, som både kan være hyggelig og en plage. Hvert forår, inden der kommer blade på træerne, kan vi se et skadepar, der samarbejder om at udbygge og reparere deres noget sjuskede rede. De hjælpes ad som to veletablerede ægtefolk. 

 Husskader og duerne spiser uden problemer af samme fodertrug

Skovskaden kommer ind i mellem forbi, men vi har aldrig set den etablere sig med rede og unger.

Duer er et vidt begreb, der er flere slags af dem, og vi kan ikke komme udenom deres eksistens, for de er der bare. Der er tyrkerduer (Streptopelia Decaocto), ringduer (Columba palumbus) og mange andre. Vi føler ikke at de gør særlig megen skade, ud over at de snupper de fine skud fra ærter og bønner men når vi nu ved det, beskytter vi dem imod duerne. De lever allesammen mest af planteføde som korn, olden og andre frø.

Kernebideren (Coccothrauster) ses ind i mellem i haverne. Det er en stor ca.18 cm lang rødbrun og grålig fugl med et hvidt vingebånd. Den har et stort kegleformet næb der er blygråt om sommeren, men skifter til gulligt om vinteren. Den er sky og ses kun i store haver hvor den kan være i fred. Om vinteren ses den sommetider ved foderbrættet. 

Kernebideren lever af frø og kerner fra frugter, det meste af året.DSC09587

Vi fodrer og giver vand til fuglene, og det er måske mere for vores egen skyld end for fuglenes. Hele vinteren kommer vi fuglefoder af bedste kvalitet i vores to foderautomater, som er anbragt i et hjørne af hønsenes voliere. Alle de små fugle kan komme derind, og de kan spise og være i fred for både rovfugle og naboernes katte. Der er ingen adgang til selve hønsenes voliere, fordi der er tråd imellem deres hjørne og hønsene. Det betyder at vi ikke fodrer rotter med fuglenes foder, det der falder ned fra foderatomaten ender nemlig hos hønsene som så spiser resterne op. Hvis man fodrer fuglene ude i haven, og foderet falder ned på jorden, risikerer man at der kommer lidt for meget mangfoldighed til, nemlig rotter.

Vand til fuglene er også vigtigt, både som drikkevand og til at tage bad i. Hvis man som os sørger for at holde jorden dækket, er der altid redematerialer til redebyggeriet, og vi ser ofte solsorten hente redemateriale i haven.

DSC04818

Fuglekasser er ret populært hos nogle fugle. Det er ikke helt klart om vi sætter dem op for fuglenes eller vores egen skyld. Det giver i hvertfald et godt indblik i fuglenes liv når der er redekasser til dem. 

Det er ikke helt ligegyldigt hvordan de er udformet, og hvilken hulstørrelse de skal have, men det kan man finde på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside. https://www.dof.dk/fakta-om-fugle/fugle-i-haven/fuglekasser.

En redekasse skal hænge så frit som muligt, så katte og andre der ikke vil fuglenes vel, ikke kan komme op til dem. Udflyvningshullet skal helst vende mod øst så er de mest beskyttet mod vind og vejr, og endelig ikke mod vest, for så vil der stå en pivstorm ind til ungerne hele tiden. Det er rigtig godt når redekasserne er bygget sådan at enten bunden eller fronten kan lukkes op, og så de nemt kan tømmes for gammelt redemateriale, da reden ellers vil blive fyldt med lus.

 Fuglene sidder fint på samme stativ. Musvitten bor i fuglekassen

Frøer og tudser 

DSC06203

2007 0887

 

 

 

 

 

 Padder (Amphibia) er en fælles betegnelse for tudser og frøer og er overskriften til flere arter, og kort fortalt er de slankere springende padder, som har en glat og fugtig hud  og de som er mere buttede med mere vorter hud, er tudser. 

Begge slags vil gerne have et lidt fugtigt område, og en lille sø er de meget glade for. 

I vores have har vi en nedgravet murerbalje med 80 liter vand, og den benytter frøerne sig lystigt af. Desuden er der en vandtrappe, som vi pumper vandet op over, og det giver et fugtigt område hvor mange frøer og tusser opholder sig om dagen. Om aftenen og natten møder vi dem rundt om i haven, hvor de er på jagt.

De tager også til takke med nogle store bredbladede stauder som hosta ( også kaldet Funkie) de kan gemme sig under, men de skal have vand i tørre perioder.

Tusser og frøer hører til blandt de mest nyttige dyr i haven. De er nemlig med til at holde balancen mellem en række af det vi kalder for generende dyr, fordi de æder af vore planter. Tusser og frøer spiser insekter, mider, sommerfuglelarver, fluer, myg, myggelarver, mejere, stankelben, hvepse, tæger, snegleæg og snegleunger.

I tidligere tider fik frøerne skylden for at der ind i mellem blev bidt lidt rigeligt i jordbærrene, men det ved vi i dag er forkert, den er kun på jagt efter de snegle der tager en bid af jordbærrene.IMG 1552

Skruptudse (Bufo Bufo) er en meget stor tudse som ofte ses i haverne, hunnen er den største, hannen er noget mindre. Det er en rigtig tudse at se på. Den er gulbrun og fyldt med vortelignende hud. Den har ret korte bagben, som gør at den normalt kun vralter af sted, og kun kan gøre små hop. Allerede i marts dukker den op fra sit vinterdvale, og er der en sø i haven søger den derhen for at yngle. Den yngler kun i vand. Hver hun lægger mellem 2000 - 3500 æg. Ungerne som vi kalder haletudser lever i søen fra æg til de bliver rigtige små tudser og hen på sommeren går de i land. 

De voksne har forladt ynglestedet i maj, og befinder sig på fugtige skyggefulde steder, under stauder eller i hulrum mellem sten. Vi har erfaring for at de gerne holder til under Hosta og Løvefod. 

Selvom der ikke er et vandhul, kan der sagtens leve skruptudser i haven, de kan vandre helt op til 4 km for at nå frem til et vandhul de kan yngle i. De vender også gerne tilbage til det samme vandhul, da de er meget trofaste imod deres levesteder, hvis fødegrundlaget er godt nok. Vi har haft nogle skrubtudser i flere år og er meget glade for dem. I oktober søger den i vinterhi i hulrum under jorden eller lignende. Skruptudsen kan blive meget gammel, det er ikke usædvanligt at den bliver 10 - 12 år. Skruptudsen lever af bænkebidere, orme, larver og mindre snegle.

Butsnudede Frø (Rana Temporaria) er den mest almindelige frø i vore haver. Den er brungrønlig med mørke brune aftegninger. Den overvintrer i dvale fra oktober flere (slags) steder, fx. på bunden af vandhuller der er så dybe at de ikke bundfryser. Andre overvintrer i fugtige steder under skure mv. De yngler i vand, fx. havedamme eller større vandhuller. Vi har faktisk haft yngel i vores havedam da den var større end nu. Frøer er meget gavnlige i haven, da de spiser insekter, larver, snegle og andre langsomme smådyr.

I vores lille dam med 80 liter vand ser vi dem ofte, og hygger os med deres tilstedeværelse når vi sidder der i skyggen på varme dage. Om aftenen møder vi dem så rundt om i haven på jagt efter føde, som er orme, larver, mindre snegle mv.

Spidssnudede frø (Rana Arvalis) er mere sjældne i haver, men kan dog forekomme. De minder om den butsnudede frø men har, som navnet antyder, en mere spids næse. Deres levevis og føde er stort set det samme som hos den butsnudede frø.

Grøn frø (Rana Esculenta) ses meget sjældent i haverne, og er i det hele taget en mere sjælden frø.

Pindsvin (Erinaceus Europaeus) er mindre udbredt end vi kan ønske os, men de er der, og vi har flere IMG 7291gange haft et i haven. Vi har såmænd også haft små pindsvinegrise. 

Det er vores erfaring, at det er svært at bestemme, om der skal være pindsvin i haven. De kommer og går som det passer dem.
De små gryntende dyr skal være skjult hele dagen, og først om natten kommer de frem og finder føde, som er smådyr som snegle, orme, regnorme, edderkopper og deres larver. De spiser også mindre padder og krybdyr.

Kommer pindsvinet frem om dagen kan det give problemer, det kan angribes af spyfluer.

Pindsvine skal have skjulesteder til at opholde sig i både om dagen og til at sove vintersøvn.

Der findes meget fine pindsvinehuse, som rent faktisk ikke er særlig velegnet til at bo i, da de oftest er for små. Pindsvinene er også meget tilfredse med en kvasbunke eller lignede. Hos os i kolonihaven bor de jævnligt under et skur ved kolonihavehuset, hvor der i tidens løb var blæst eller lagt blade og kviste ind. Det er vigtigt at de kan drikke vand uden risiko for at falde i et vandhul. Føden skal de nok selv finde.

Deres værste fjender er pesticider, løse hunde, biler og selvkørende plæneklippere.

 

IMG 0754 

Egern (Sciurus vulgaris) er en klatrende gnaver, der ofte springer rundt i havens træer og er der et nøddetræ er den helt sikkert en hyppig gæst. Vi ser den ofte forsøge at spise fra fuglenes foderautomat, som vi har indbygget i et hjørne af hønsegården. Når vi kan more os over de pudsige små fyre om dagen, er det fordi de har en døgnrytme der svarer til vores, de sover om natten og finder føde om dagen. De lever overvejende af planteføde, korn og nødder. På billedet er den sneget sig ind og spise af fuglenes mad.

 

Havestemning i august

DSC07443DSC01752

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne augustmorgen sidde vi ved det vi kalder vores lille sø og spise morgenmad. Søen er en 80 liters murerbalje der er gravet ned, og fra en vandtrappe, løber der rislende vand, som skaber en stemning af vandfald og natur. Denne lille terrasse er indrettet i den fjerneste del af vores have. Bag os er kun et lidt uregerligt stykke jord som vi kalder skovbunden, det er i den del mange ting får lov at vokse uden alt for megen indblanding. Pladsen er indrettet her, fordi vi herfra kan se det meste af haven, specielt op imod vores røde kolonihavehus med de hvidmalede vinduer. Den hvide høstfloks foran huset har aldrig været smukkere end lige nu. Der er også pink og blålig farvede floks, men den hvide er helt klart den dominerende, både hvad blomst og duft angår. 

I sommerfuglebusken er der en sværm af flere slags sommerfugle. I krydderurterne og andre blomster er der masser af vilde bier, og ikke mindst i merian hentes der i øjeblikket honning af honningbierne. Der er en stille summen og lydløshed over haven her denne augustmorgen, og lige nu er det svært at forstå, at der mangler vilde bier, sommerfugle og andre insekter. For os betyder det dog, at vi styrkes i vores tro på at der er håb forude, vi kan alle være med til at ændre på tilbagegangen

 

Snegle

Snegle er en stor gruppe som både indeholder gavnlige og generende væsner. Vi beskriver de mest almindelige i danske haver. Snegle spredes som regel via planter der sælges, byttes eller bare flyttes rundt. Ind imellem sker det i form af snegleæg.

Der findes snegle der bærer hus, og nøgne snegle, her kommer de mest almindelige.

 

Havesneglen (Cepaea Hortensis) er svær at fastsætte arten på, udelukkende ud fra sneglehusets farve, det kanHavesnegl være både brunt, rødt og gult.  Almindeligvis har huset 5 bånd, men nogle er også ensfarvede. Den har en lys læbe i skalåbningen. Sneglen er lysbrun. Den lever ikke kun i haver, men også i løvskove og den er almindelig i hele landet, hvor der er kalk i jorden. Snegle kan kun bygge sit hus hvis der er kalk i jorden. Vi møder den dagligt i haven, hvor den ofte sidder i planternes blade. Den lever af friske grønne plantedele og halvrådne planter, fx. fra jorddækket i staudebedet. Den er til gavn ved at den omsætter organisk materiale, og til gene fordi den spiser af planterne. Den er ikke invasiv, og den yngler moderat så derfor er det begrænset hvor stor skade den kan gøre.

 

Lundsneglen (Cepara nemoralis) kendes bedst på den mørke læbe som ses i skal åbningen. Sneglen er mørk grålig, og her skiller den sig ud fra lundsneglen og kratsneglen. Den har ca. samme størrelse som havesneglen som den kan forveksles med. Den lever i haver, parker mv. og er mest aktiv om natten. Den lever af plantemateriale, mest friske blade. Den gør en smule skade på de planter den spiser af, men hvis den kun findes i et antal som hos os er skaderne til at overse. Den er ikke invasiv, og som havesneglen yngler den moderat, så derfor er det begrænset hvor stor skade den kan gøre.

.

Kratsneglen (Arianta arbustorum) minder om de to andre i størrelse. Den træffes i haver, hvor der er lidt fugtigt. Dens hus en næsten kuglerund, som regel brunlig med lyse markeringer. Selve sneglen er mørk brunlig. Den lever udelukkende af planteføde, det vil sige den spiser af havens planter, især når det er fugtigt i vejret. Den overvintrer under visne blade, mellem sten og smågrene. Den er ikke invasiv, og som de andre yngler den moderat, derfor er det begrænset hvor stor skade den kan gøre.

 

IMG 2176

IMG 2221

 

Vinbjergsneglen (Helix Pomatia) er den største snegl med hus i danske haver. Dens hus er brunt, og selve sneglen er lys gråbrun. Vinbjergsneglene kan blive gamle, den bliver først voksen i en alder af 3 - 4 år. Mange af dem bliver 8 år gamle. Den ernærer sig bedst ved forrådnede plantedele, fx. fra bundækket i staudebedet, men den spiser også friske planter, køkkenaffald og ådsler. Om efteråret forsegler den huset med en kalkprop og overvintrer i bunddækket. Vinbjergsneglen er fredet ude i naturen. Den er ikke truet og er ikke invasiv. Som de tidligere nævnte snegle yngler den moderat, så derfor er det begrænset hvor stor skade den kan gøre.

 

På billed 1 er to vinbjergsnegle i færd med at parre sig, begge bliver gravide. På billed 2 er en vinbjergsnegl ved at lægge æg

IMG 1985

Sommermorgen ved søenIMG 2043

Igen en dejlig sommermorgen, hvor vi spiser morgenmad ved søen. En af vore ‘tamme’ vinbjergsnegle kommer krybende hen over de grønne planter, med kurs imod vandtrappen hvor vandet risler roligt. Den sætter sig på kanten af vandtrappen og stiller munden ned i vandet som om den drikker. Bagefter stiller den bagenden ned, og det ender med at den falder i vandet og strømmen i vandtrappen tager den med, så den falder ned i søen. Måske kunne den redde sig selv, men vi tog den op og den kravlede videre.

 

Vinbjergsnegle lever overvejende af lidt trøsket materiale, men finder også på at spide grønt, fx kål.

På billed 2 drikker den ad vandet i søen.

  

 Plettet Voldsnegl (Cornu aspersum ) kan forveksles med vinbjergsneglen, men er lidt mindre, selve sneglehuset minder 

IMG 2710 3om vinbjergsneglens, men er mørkere brun og plettet. Selve sneglen er næsten sort på oversiden. Det er den nyeste af sneglene med hus på. Den er importeret til Danmark i slutningen af 18hundrede tallet, men er endnu ikke særlig udbredt, men dens evner til at formere sig, gør at den kan blive en plage. Den lever af plantedele, både friske og mindre friske. 

Den foretrækker at lægge sine æg i løs jord i op til 7 cm dybde, derfor kan de være svære at finde. Den kan lægge omkring 80 æg hver måned i sommerperioden, allerede efter et par uger klækkes æggene ud, og så er der masser af plettede voldsnegle.

Plettet Voldsnegl er ikke fredet, tværtimod anbefaler Miljøstyrelsen at den bekæmpes fordi den er invasiv.

 

Plettet gråsnegl (Limax Maximus)  eller Leopardsnegl som den også kaldes. Det er en lang nøgen snegl på 10 - 15 cm, der kendes på sin karakteristiske grå farve og de pletter der har givet den navnet. Æggene er i begyndelsen næsten glasklare og senere hvidlige, men uden det gullige skær, som æg af Iberisk Skovsnegl i reglen har. Den er et udpræget natdyr, som mest lever i skure, fugtige kældre, men også i haver og især drivhuse, hvor der er lidt fugtigt. Om dagen er den skjult i kompostbunker, under træstykker eller store bunker blade og lignende. Leopardsneglen er et rovdyr, den lever overvejende af rådnende plantedele, svampe og alger, men den spiser også snegleæg,  andre snegle, og mindre dræbersnegle. Den overvintrer som æg, og de voksne dør. Den er Ikke invasiv, men er en af vore danske snegle.

IMG 1709 

Dræbersnegl (Arion vulgaris) er en lang brun nøgensnegl, som optræder i mange haver. Den er hadet af alle der har et stykke jord. 

Den har det værst tænkelige rygte for at æde alt hvad den kommer i nærheden af, og det er ikke helt forkert. Dens evne til at formere sig gør at den optræder i stort tal, og den har en glubende appetit. Den lægger ca. 400 æg om året, som alle kan blive til snegle. Æg af dræbersneglen er som regel runde eller lidt ovale og er ca. 4 mm i diameter. Nylagte æg er mælkehvide med lidt orangefarvet skær, senere bliver de gullige.

Den er indvandret med importerede planter, og en del af spredningen sker via plantekøb og bytte.

Den er en såkaldt nøgensnegl, fordi den ikke har noget hus. Den bliver op til 15 cm lang, og kuløren varierer fra lysbrun til mørkbrun. Den overvintrer både som voksen og som æg. Om foråret kommer de nye små dræbersnegle ud af æggene og der skal man slå til.

Dens væsentligste fjender er pindsvin, padder, tudser og frøer. Ænder spiser dem også meget gerne, men de spiser også de grønsager som sneglene også spiser.

 

Kompostbeholderen får ofte skyld for at være egnet yngleplads for dræbernegle, men det er stærkt overdrevet.

Hvis man passer sin kompostbeholder som man skal, så skal den omstikkes om efteråret, og hvis man gør det i oktober, vil man opdage æggene hvis de er der, og kan fjerne dem uden problemer.

 

Agersnegl (Deroceras agreste) er den mest almindelige nøgne snegl i haven. Det er en lille fyr på 2,5 - 3,5 cm, som kan gøre stor skade i havens grønsager. Det er den man finder i salathovedet eller andre irriterende steder. Den er sort, til mørk grå med lys underside som har et orange skær. Agersneglens æg er klare og ca. 2 mm. Hvis man vender sin kompostbunke om efteråret, sådan som vi gør, støder man måske på snegleæg også agersneglens, som lægger dem på beskyttede steder, fx kompostbeholdere. Den overvintrer som æg.

Symptomer på at den er på færde i haven er, at der er sneglegnaveri på bladene, især på salatplanter, det er ofte inde midt på bladet, til forskel fra larver og biller der oftest bider i kanten af bladet. 

Nøgen havesnegl skjuler sig om dagen, eller i skjul under planterne. Den kommer frem om natten. Det er en af de herboende snegle, som vi nødigst vil støde på, næst efter dræbersneglen.