Planter der styrker mangfoldigheden

IMG 2648Dagpfugleje p sommerfuglebusk 

Selvom vi i overskriften antyder at de planter vi omtaler skal have betydning for den biologiske mangfoldighed, betyder det ikke at de alle er fyldt med nektar eller pollen. Planter kan være med alene fordi de findes, og som sådan er en del af den biologiske mangfoldighed. En blomst kan have værdi for haven alene på grund af dens skønhed. Vi omtaler en masse træer, buske, stauder, og sommerblomster, fordi de er almindelige i danske haver, og for os er en have med stor mangfoldighed en have med mange slags planter, og heraf er der en stor del der også tiltrækker insekter og fugle.

Artiklen er ikke en komplet dyrkningsvejledning, men tænkt som en kort beskrivelse af de forskellige planters egenskaber i en have med stor mangfoldighed. Vores beskrivelse af de enkelte planter er altså ikke en fuldstændig dyrkningsvejledning, men tænkt som en oversigt over haveplanternes mere specielle egenskaber, og selvfølgelig lidt om hvilke forhold de gror bedst i.

Oplysningerne om deres indhold af nektar og pollen har vi fra Danmarks Biavlerforening som vi var medlemmer af da vi selv havde honningbier. Biplante kalenderen rummer oplysninger om en del planter. Andre oplysninger har vi fra egne observationer.

Er dahlia og sommerfuglebuske en dansk plant? 

Hvad er en dansk plante

Det bliver ofte hævdet, at det er de gamle danske planter der er de bedste til at tiltrække bestøvende insekter som bier mv. og det er dem vi skal bevare og fremme, det er helt sikkert rigtig, men det er temmeligt svært at afgøre hvad der er en gammel dansk art. 

Hvor længe skal den have været i Danmark for at være en eksisterende art ? Der er vel ingen der mistænker lavendel for ikke at være en dansk plante, hvis man spørger bierne er det en af de bedste tiltrækkere der findes, men den er hjemmehørende i Provence på makien der, og vi har selv set den vokse der. På samme måde med salvie, rosmarin og stort set alle krydderurterne, så er de indført for mindre end 7 - 800 år siden. Dahlia er kommet til Danmark for omkring 150 år siden, er den dansk? de er smækfyldt med pollen og lidt nektar. Er stikkelsbær en dansk plante? den blev kendt i Frankrig i 900 tallet, og kom først til Danmark i 18hundrede tallet. Alle bærbuske af Ribes-familien er indført i Danmark indenfor de seneste 3 århundrede. For slet ikke at tale om tomater, agurker og en masse grønsager. Helt galt er det når vi ser på sommerfuglebusken, som er den bedste tiltrækker af sommerfugle overhovedet, ifølge Miljøstyrelsen er den set første gang i Danmark i 1919 og det var på Bornholm. Er det en dansk plante ? Vi vil herefter ikke tage dette med i vores beskrivelser, vi vurderer altså planterne ud fra deres evner som tiltrækkere, skønhed eller anden nytteværdi, og ikke efter hvor den kommer fra og hvornår den er kommet til Danmark. Vi vil hverken undvære sommerfuglebusken eller den marokkanske mynte, for ikke at tale om tomater og kartofler.

Nektar er en sukkerholdig væske som dannes i blomsten hos en del planter. De udgør fødegrundlaget for mange insekter, især bier og sommerfugle. 

Deres egentlige formål er at lokke insekterne til at hente nektaren op, og derved bestøve blomsten. Bierne bruger nektar til at fremstille honning som føde om vinteren.

Pollen er planternes han kønsceller, der er dannet på støvdragerne, pollen skal overføres mellem planterne af insekter eller med vinden. Det er blomsterstøv, som for bierne er proteiner, fedt og vitaminer. Mens bierne flytter pollen fra den ene blomst til den anden, samler de pollen der er den vigtigste føde for ynglen.

Stauder, buske og træer i alfabetisk orden

Agapanthus (Headborne) Kaldes også for Skærmlilje som hører til Liljefamilien, og er en lilje hybrid. Den er temmelig vinterhårdfør, vi har et eksemplar i haven, som vi ikke har truffet særlige foranstaltninger med om vinteren. Den kommer op hvert år, men er en temmelig langsom starter og der kom ikke blomster det første år. Den blomstrer med blå blomster fra juli - oktober, med en meter høje blomster. 

Den gror godt i fuld sol og velgødet jord. Først på sommeren giver vi den gødning i form af kompost.

Planten er af afrikansk oprindelse og indført til Danmark i nyere tid. Den er ikke invasiv. Der er ikke sætlige oplysninger om bivenlighed eller om der er pollen/nektar i blomsten.

 AllunrodAllunrod2

Alunrod i flere udgaver både i bede og krukker

Alunrod (Heuchera) er en staudefamilie med mange varianter. Det latinske navn er givet til minde om den tyske botaniker, dr. Heucher. Vi har haft mange forskellige af dem. Det er vinterhårdføre stauder, de dyrkes alle i veldrænet næringsrig jord. Ikke særlig krævende og relativ tørketålende. Det er en udmærket stenbedsplante, men selvom den er ret tørketålende skal den ikke stå alt for tørt. I ældre tider tilrådedes det at vinterdække med granris, men med de milde vintre vi har nu, har vi endnu aldrig gjort det.

Efter nogle år samme sted har ældre planter en tendens til at vokse sig op af jorden, så graves de op og plantes dybere. Alle slags er velegnede til dyrkning i krukker.

Blomsternes lidenhed til trods tiltrækker den både vilde bier og honningbier, ligesom sommerfugle og andre insekter tiltrækkes.

Formering er nemmest ved roddeling af alle de her nævnte slags. Om foråret fjerner vi frostskadede blade.

 

Alunrod (Heuchera ”Ebony and Ivor”y) er ca. 10 cm høj staude med rødbrune blade. Den blomstrer i maj med hvide blomster på ca 30 cm lange stilke.

Alunrod (Heuchera Micranta ‘Palace Purple’) er ca. 15 cm høj staude med brunrøde blade. Blomstrer med hvide blomster på ca. 40 cm lange stilke fra maj til august.

Alunrod (Heuchera ‘Midnight Rose’) er ca. 25 cm høj staude med rødspættede blade. Blomstrer med små lyse blomster juli - august.

Alunrod (Heuchera’Peavh Flambe’) er (en) 30 cm høj staude med ferskenfarvede blade. Blomstrer med hvide blomster på en lang stilk fra juni - juli.

Alunrod (Heuchera ‘Miracle’) er 30 cm høj staude med lysegrønne blade. Blomstrer med rosa blomster fra juni - juli.

Alunrod (Heuchera ‘Steel City’) er 4o cm høj staude med mørk/sortgrønne blade med farvede aftegninger i stål/sølv. Blomstrer i juli med lyse rosa blomster. Denne art tåler let skygge.

Alunrod (Heuchera ‘Amber Waves’) er ca. 40 cm høj staude med rav-bronze- guldfarvet lidt pjusket løv med  rødlig underside. Blomstrer fra juli - september med lys rosa - beige med rødlige stilke. Gror gerne i delvis skygge, bladene kan blive brændt af i for megen direkte sol på varme somre.

Alunrod (Heuchera ‘Peppermint Ice’) er 30 cm høj med grønne blade med mørkere aftegninger. Ældre blade kan få rødlige aftegninger. Blomstrer fra april hen i maj med røde blomster.

 Akeleje2AkelejeAkeleje

Akeleje (Aquilegiaer en blomst der findes i mange farver og den findes i hele Europa . Vi har flere af dem, og den frøsår sig villig, så har man den i haven kan man nemt få flere. Det er hu ikke noget stort problem, for den er let at fjerne igen. Vi har ingen oplysninger om indhold af pollen eller nektar, men vilde bier sværmer om den når den blomsterer. Akeleje er ikke til at undvære i haven, den blomsrer længe og ser smuk ud i alle afskygninger. Akeleje gror i al slgs havejord, kræver stort set ingen gødning.

 

 

 

Annanaskirsebr2

Annanaskirsebær (Physalis peruviana) er en slags grønsag. Den hører, som tomater og kartofler til natskyggefamilien. Den bliver ca. 150 cm høj og fylder meget til siden. Vi forkultiverer den i drivhuset sammen med tomaterne fra frø i marts måned, vi dyrker den både i drivhuset og udendørs. Da den fylder meget til siderne foretrækker vi at dyrke den på friland et lidt beskyttet sted, i velgødet jord, ligesom tomater. Begge dele skal vandes jævnligt. Blomsterne er gule med gråviolet midte. Den dyrkes for sine velsmagende let syrlige, gule frugter, som gror inde i en grå-grøn pose. Frugternes størrelse er ca. 3 - 4 cm i diameter. Selvom den er selvbestøvende, besøger alle slags bier den flittigt, når den står på friland.

Annanaskirsebær 

Asters (Asters) er en stor blomsterfamilie, og asters findes både som staude og frøsåede sommerblomster. Den findes i hele Europa, Asien og Nordamerika. Også i Danmark er den udbredt, de er alle gode for biodiversiteten, da de tiltrækker en masse gode insekter, selvom deres indhold af nektar er beskeden, men til gengæld har de en del pollen. Her nævnes dem vi selv har i haven. Formering kan ske ved frøsåning, men den nemmeste måde er at dele roden. Det har vi haft gode erfaringer med. Sommerasters frøformeres.

 

Asters novae

 Aasters 'Noveae-angeliae*

Asters (Divaricatus) er en staude der gror godt i veldrænet jord og sol til halvskygge. Den blomstrer med hvide blomster fra august til november. Planten har meget stor blomsterpragt af hvide blomster. Den har stor grokraft, og skal deles jævnligt. Bier og andre gode insekter sværmer om den.

Asters (novae-angliae “Barrs Pink”) er en høj staude på mellem 100 - 150 cm. Den fylder også godt på jorden. Hos os gror den i god havejord, hvor den ikke får anden gødning end den jorddække vi lægger i staudebedet. Den blomstrer fra september - oktober med pink blomster. Tiltrækker mange slags bier og sommerfugle.

 

 Hstasters

Sommerasters (Callistephus chinensis) er en etårig plante der bliver ca. 50 cm høj. Blomstrer fra juli - september når den sås fra frø i marts, og plantes ud i jorden når nattefrosten er ovre. Frøene sælges ofte som blandinger i forskellige farver. Den kan dyrkes både i bed og krukke, og er en glimrende snitblomst. Trives fint i sol - halvskygge.Den har god tiltrækning på vilde bier og honningbier, da den har megen nektar og pollen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Høstasters en staude

Asters2

 

 

 

 

 

Sommerasters og blåkvast

 

 

 

 

asters3

 

 

 

Sommerasters og palmekål

 

 

 

 

 

 

 

Astilbe er udbredt i Østasien og er indført til Danmark, hvor den efterhånden er en populær staude. Den har ingen dansk navn. AstilbeRoden er en forleddet jordknold, har opret vækst og bliver mellem 50 - 100 cm høj. Blomsterne er små aks. Findes i flere farver og sorter, her nævnes kun et par af de mest almindelige, nemlig Japansk pragtspir og Kinesisk pragtspir.

Trives bedst i fugtighedsbevarende, velgødet jord. Formering sker ved deling af rodstykket og helst om efteråret. Klippes ned i det tidlige forår.

 

 

Astilbe (Japonica Europa) bliver ca. 40 - 50 cm høj, og har rosafarvede blomster. Denne astilbe kan dyrkes i krukker på terrassen, men plantes de i krukke, skal der blandes lidt ler og humus jord i, for at holde på fugten. Det er en god snitblomst.

.

Astilbe (Chininsis ‘Pumila’) også kaldet for dværg astilbe, er en lavtvoksende staude på ca. 35 - 40 cm. Den vokser i almindelig havejord, i sol til halvskygge. Den har mørkegrønne blade der er fligede, den får lyserøde blomster. Planten kan blive meget gammel, vi har haft den i 25 år. En smuk plante der tiltrækker sommerfugle og bier. 

Astilbe hybrid (Younique White) er en hvid astilbe, som skal dyrkes på sammen måde som andre astilber. Den er en god snitblomst der holder længe i vasen. Den tiltrækker både bier og sommerfugle.

 Astilbe 

 

 

 

 

 

 

 

Aurikler

 Aurikel (Primula Veris) kaldes også haveaurikel, nogle af dem kaldes også for Kodriver. Det er en lav plante der er 10 - 20 cm høj og vokser godt i veldrænet havejord. Bedst i sol - halvskygge. Blomstrer med forskellige farvede blomster blomster i april, maj. Der er røde, gule og andre sjove farver. De købes ofte i vinterens løb, og mange af dem er en slags hybrider, men de ser smukke ud, og når foråret kommer kan de plantes ud i haven. Vi har aurikler der har holdt i mange år. Deres evne til at tiltrække bier og andre insekter er ikke særligt beskrevet, men vi ser ind i mellem bier i dem, i det tidlige forår, fordi den indeholder nogen pollen. 

 Primula vi har flere slags

 

 

Benved (Euonymus fortunei `Minimus`) Krybende benved er en bunddækkeplante der også kan krybe opad. Den er stedsegrøn og gror godt i veldrænet jord i sol eller halvskygge. Blomsterne er grønne og ganske ubetydelige, men tiltrækker insekter. Den er nem at formere, et stykke af en gren sættes ned i jorden, og den slår rødder.

Betulie (Betulia) ren smuk sommerblomst som vi altid har dyrket i potter på terrassen. Den bliver ca. 25 cm høj og blomstrer med rosa blomster fra maj - oktober. Den er uhyre nem at holde, da den tåler det danske sommervejr, og skal ikke nippes for visne blomster. Vokser i halvskygge og fuld sol. Den kan sagtens gro i bede i haven, men vi dyrker den altså i krukker. Planten er nøjsom og nippefri, den kræver hverken saks eller speciel opmærksomhed fra vandkanden. Den overvintrer ikke, selvom den sættes ind. Formering sker ved frøsåning.

Bispehue (Epimedium) er en stor planteslægt der er meget udbredt i Europa, Nordafrika og Asien. I Danmark findes der flere sorter. Det er en lav bunddækkestaude der bliver ca. 20 - 25 cm høj. Trives fint i god havejord i halvskygge - skygge. Tåler en del tørke. Bladene er mørkegrønne og blomsterne er små nikkende, ligner en bispehue, og findes i mange forskellige farver. Den breder sig med underjordiske løbere, og dækker et pænt stykke på en sommer. Formering kan ske ved at tage rodskud ud og plante dem. Vinterfrosne blade klippes af om foråret.

 Bjergknopurt

Bjergknopurt (Centaurea montana) er en staude der bliver 30-60 cm høj og breder sig villigt ved underjordiske udløbere. Bladene er hele, lancetdannede og ret grove. Blomsterne er blå og fremkommer allerede sidst i maj og blomstrer til hen i juli. Hvis man skærer planten tilbage efter afblomstring, kan man fremkalde genblomstring i sensommeren. Planten trives bedst i god havejord på en solrig plads. Formering sker bedst ved at dele rodskuddene. Klippes ned i det tidlige forår.

 Bjergknopurt

Bjergmynte (Calamintha nepeta) er en staude som ikke er i familie med andre mynter, og betragtes heller ikke som en krydderurt. Der kan laves te af bladene, både tørrede og friske.

Den bliver 30 - 40 cm høj, er temmelig fordringsløs, men ynder fuld sol og god havejord. Planten kommer oprindeligt fra Middelhavsområdet, men har været i Danmark i mange år. Bjergmynte har en dejlig duft, og det er helt forståeligt at den tiltrækker bier og andre insekter, men vi har ingen dokumentation for indholdet af nektar eller pollen. Som andre stauder klippes den ned i det tidlige forår.

Bjergrosenmynte (Calamintha Grandiflora) er en staude på 20 - 30 cm i højden. Trods navnet er den ikke i familie med andre myntearter, men dufter af mint hele sommeren, hvilket gør den omsværmet af bier og andre insekter, vi har ingen dokumentation for indholdet af nektar eller pollen. Den gror bedst i veldrænet jord og fuld sol. Blomsterne er pink og den blomstrer i maj - juni. Formering ved deling.

Blodurt  (Sanguinaria Canadensis) er en lav staude på 10 - 30 cm. Den er indført fra det østlige Nordamerika, hvor den vokser vildt. Den har sit navn fordi den bløder ‘rødt’ når en stilk knækker. Trives i almindelig havejord og gerne i skygge. Blomstrer med hvide blomster i april - maj. Skal holdes under observation så den ikke risikerer at blive for stor da den breder sig. Formeres ved rodskud.

Blodklver 

Blodkløver (Trifolium incarnatum) er en etårig kløver der kan overvintre i milde vintre, hvis den ikke har blomstret. Den gror i al slags jord, dog ikke i tunge lerjorder. Den bruges som grøngødningsplante, overvejende i grønsagsbede, og kan fiksere kvælstof på rødderne, som så frigives når den visner ned. Efter blomstring visner den ned. Den har smukke purpurrøde blomster der sidder som aks i toppen af den 25 - 35 cm høje plante. Bier af alle slags sværmer omkring planten, da den indeholder en masse nektar og pollen.

Vi sår den tidligt om foråret når jorden er omkring 8 grader, og dyrker den især som bunddække til grønkål. Den kan også sås som efterafgrøde og tåler en del frost hvis den ikke har været i blomst, men fryser ned ved ca. 10 grader.

 Blodkløver er en grøntgødningsplante der også tiltrække insekter

Blomkål (Brassica oleracea var. botrytis) er en 2 årig plante som vi spiser det første år. Lader vi den stå går den i blomst andet år. Blomkål frøsås enten direkte eller som forkultur. Det gør vi altid. Det er en dejlig spise, og det synes kålsommerfuglen også, derfor sår vi den i det tidlige forår og høster den i juni, eller senere og høster igen i september/oktober. Læs mere om dyrkning af blomkål i “Økologisk have - selvforsyning til husbehov”

Blå Blyrod (Ceratostigma Plumbaginoides)er en 20 - 30 cm høj staude eller halvbusk der visner helt ned om vinteren. Den blomstrer med masser af koboltblå blomster fra august til oktober. Løvet bliver smukt bronzerødt om efteråret før den visner ned. Den er ikke helt vinterhårdfør så en smule granris i kolde vintre vil sikre den. Blyrod vokser bedst i veldrænet almindelig havejord i fuld sol til delvis skygge. Foretrækker let tør jord.

Formeringen sker lettest ved deling og bedst om foråret. Nye planter kan være lidt tid om at komme igang.

Blå blyrod er ikke en gammel Europæisk plante, men den er dog indført i midten af attenhundredetallet, og har klaret sig lige siden, og vores eksemplar, der er indkøbt i Tyskland, har klaret sig i flere år uden problemer, så vi betragter den som en tilhørende plante.

 Blhat

Blåhat (Knautia arvensis) er ud af en stor familie af flerårige stauder. Planten er udbredt i Nordvestafrika, Mellemøsten og Europa. Den har  lange stilke der rækker op over havens andre blomster og er florlet, den giver haven et lidt vildt look og en skøn lethed. Den bliver 60 - 70 cm høj, og findes i flere farvevarianter. Det er en af de bedste sommerfugleblomster der findes, også honningbier og vilde bier er glade for den. Det skyldes at der er over middel med nektar og nogen pollen i blomsten. Den blomstrer fra juni til oktober, hvis man sørger for at fjerne de visne blomster.

Blåhatten er ikke blå i alle tilfælde

Blåhat (Knautia Macedonica) er af samme familie og den har mørk pink blomster. Trives i veldrænet havejord, og er lige så god en tiltrækker som andre blåhatte. Det er en god snitblomst. Trives på havens tørre solrige steder, er smuk med græsser som baggrund og sammen med forskellige planter som f.eks. blåkant og katteurt. Planten kan så sig selv, det har vi oplevet.

Blaakvast

Blåkvast (Ageratum) kommer fra Mellem- og Sydamerika. I Danmark er det en sommerblomst som frøsås hvert år. Det er en smuk lille plante der bliver ca. 15 - 20 cm høj. Den trives i almindelig velgødet havejord, i sol til halvskygge. Den gror også fint i krukker. Den er let at formere ved frøsåning om foråret, men kan også stiklingeformeres ved at holde en moderplante vinteren over ved ca. 8 grader. Den indeholder nektar og pollen, og især svirrefluen (blomsterfluen) er glad for den, men også bier tiltrækkes af den, men vi har ingen dokumentation for indholdet af hverken nektar eller pollen.

Blåkvast er en sommerblomst vi så hjert forår 

Blåpude (Aubrieta deltoidea) er udbredt i Sydeuropas bjerge. Det er en lille pudedannende staude af korsblomst familien. Den har rodslående stængler og bladene er små, helrandede med et tæt hårlag. De blå blomster kommer frem i det tidlige forår fra sidst i april og maj. Den egner sig godt til et stengærde hvor den kan hænge ud over. Den er uovertruffen for alle slags bier og andre insekter, da den kan levere store mængder nektar og pollen.

Pon Bonderose 

Bonderose/Pæon (Paeonia officinalis) er en staude der bliver omkring 60 cm høj. Den ynder fuld sol, og gror i stort set al slags jord. Den vi har, var i haven da vi overtog den, så vi kender ikke sorten, men den findes i flere farver, og nogle af dem blomstrer tidligere end andre. Vores blomstrer sidst i maj - juni, men der er nogle der kommer senere i juni. De er rigt blomstrende i en kort periode, og det er det dårligste der kan siges om bonderosen, den blomstrer simpelthen i en for kort periode. Hvis den skal blomstre rigtigt meget, skal den klippes ned kort efter afblomstringen. Pæon er en prærieblomst fra den amerikanske prærie, hvor den voksede vildt, og efter blomstringen kom bisson okserne forbi og gnavede alt ned, det gav den store blomstring året efter. Bonderosen tiltrækker insekter, men ikke i stort tal, dens berettigelse er dens skønhed.

 

 

 

 

 

Brndende krlighed

Brændende Kærlighed (Lychnis chalcedonia) er en staude med oprette og stive stilke. Blomsterne er samlet i tætte kvaste og er det nærmeste man kan komme på

postkasserød. Den blomstrer i juni - juli og bør blive stående efter blomstring uden at blive skåret ned. Den gror bedst i næringsrig jord, som skal være drænet, og gerne lidt sandet. Stiv ler skal forbedres med sand. Vi har ingen dokumentation for indhold af nektar og pollen.

Brændenælde, (Urtica dioica) betragtes af mange som en uønsket plante i haven. Vi mener tværtimod at det er en god plante at have i et hjørne, og den er faktisk nemmere at holde styr på end de fleste tror, den er mindre invasiv.

Brændenælden tiltrækker sommerfugle som lægger sine æg på den, det gælder fx. Nældens takvinge (Aglais urticae), Dagpåfugleøje (Aglais io) Admiral (Vanessa atalanta) og der er måske flere. Larverne lever af brændenældebladene.

Desuden kan planten bruges til at fremstille både brændenældesuppe og brændenældegødning.

Brændenældegødning fremstilles af friske brændenældeskud så tidligt på foråret som muligt. Et kg brændenælder til 10 liter regnvand. Den nemmeste måde er at fylde en plastikspand med friske skud, og så fylde vand på. Rør rundt jævnligt de næste dage. Gødningsvæsken er færdig når plantedelene er næsten forsvundet og det ikke skummer når der røres i den. Herefter skal det fortyndes i forholdet 1:20 til nye planter og 1:10 til de mere hårdføre.

Campanula (Campanula Fancy MEE) er en bunddækkeplante der hurtigt breder sig, i det bed den er plantet ud i. Den trives fint i almindelig god havejord, og må ikke tørre ud, men kræver heller ikke de store mængder vand. Har det bedst i let skygge og slet ikke i direkte sol. Der skal 6 - 8 stk til at dække bunden på en m2. De er vinterhårdføre, men skal være plantet ud i haven senest i august, så de kan nå at etablere sig i jorden. Blomstrer juni - oktober med hvide og lysblå små blomster.

Cikorie (Cichorium intybus) er både en flerårig haveplante og en plante der vokser vildt ved vejkanter mv. Den dyrkes også som julesalat i køkkenhaver, men det er en anden historie. Den bliver 60 - 80 cm høj, og er en smuk opret plante. Blomstringen sker i juli - september med klare blå blomster, som er ret eftertragtet af vilde bier, honningbier og sommerfugle, fordi de indeholder både nektar og pollen. Cikoriens rødder blev under besættelsestiden og årene efter brugt til at fremstille erstatningskaffe under navnene Richs og Danmark.

Citronmelisse (Melissa officinalis) er en krydderurt  af (Læbeblomst-familien) der bør vokse i en hver have. Det er en flerårig urt, som er utrolig nem at dyrke. Det er en lille busklignende plante på 50 - 60 cm. Den stiller ikke særlige krav ud over almindelig havejord. Den er meget anvendelig i husholdningen til fx. te, i mange retter og til syltning. Dens citronduft er meget tydelig, når man kører hånden hen over planten, stiger der en dejlig citronduft op. Også citronsmagen er fin.

Den blomstrer juli - september. Blomsterne er små og hvide, de indeholder ret store mængder nektar og pollen, og i den periode er den omsværmet af alle slags bier, svirrefluer og sommerfugle.

Citronmelisse betragtes af de fleste som en hjemmehørende dansk plante, men den har faktisk sin oprindelse i Mellemøsten, Kaukasus og Nordafrika, den findes også i subtropisk Indien, men på trods af det gror den fint i Danmark, hvor den overvintrer helt uden problemer.

Citronverbena (Aloysia citrodora) er en løvfældende busk på 50 - 60 cm i højden, hvis blade har stærk citronduft og smag. Nogle få blade i teen giver smag. Den taber bladene om efteråret, og om foråret kommer der igen blade på busken, som tåler temmelig skrap tilbageskæring.

Den er ikke helt vinterhårdfør, så vi opbevarer den i en mistbænk, men et andet lyst sted kan også bruges. Om foråret tages den frem beskæres, og den får en smule vand, så kommer der blade i løbet af kort tid. Blomstringen sker i august - september med små hvide eller meget hvidviolette blomster.

De ikke træagtige dele af planten, fx bladene og de nye kviste indeholder æteriske olier.

IMG 6431 IMG 2648

Dahlia (Dahlia) er en knoldplante af Kurveblomstfamilien, som stammer fra Mexico og Guatemala. Den tåler ikke frost, og ved første frostgrad fryser den væk. Den er meget udbredt, og tilhører en slægt med 35 arter. Den danner knolde, som gør den flerårig. Hos os tager vi knoldene op om efteråret, opbevarer dem frostfrit og tørt hele vinteren, og i slutningen af marts lægger vi dem i potter med jord, stiller dem et lyst frostfrit sted, og de begynder at spire. Allerede fra juni starter blomstringen, og den fortsætter til frosten tager dem i oktober.

Der er mange sorter, nogle på 30 - 40 cm andre over en meter. Der er enorm stor forskel på blomsterne, nogle er små og undseelige andre 15 - 20 cm i diameter. Der er enkle blomster og pompon og alle er de smukke. De fleste besøges at bier og sommerfugle, men de mest åbne og enkle indeholder mest nektar. Alle blomsterne indeholder kun lidt nektar, men til gengæld meget store mængder pollen, som er vigtigt for biernes yngel.

Aztekerne dyrkede dem for at spise knoldene, vi bruger dem som prydplanter i haven. Navnet Dahlia har de efter den svenske forsker Anders Dahl, senere kaldtes de Georgina efter russeren Johann Gottlieb Georgi, som forædlede planten. Nu kaldes den Dahlia i det meste af verden, undtagen i Østeuropa.

Den største ulempe ved dahlia er at alle slags snegle elsker dem, ikke mindst dræbersneglen, derfor ar det en god idé at forkultivere knoldene i potter, så de kan plantes ud i bedene når de bliver store, så klarer de sig bedre. Trives i al slags velgødet havejord i sol - halvskygge. Vi dyrker mange af dem i middelstore potter.

Ud over at dyrke dem fra knolde kan de også frøsås, det giver mange planter til små penge. Der er et problem ved dette, der er nemlig ingen garanti for hvilken farve der kommer ud af det.Tager man selv frø, skal de stå så langt fra hinanden at de ikke bliver krydset med hinanden.

Dild (Anethum graveolens) er en meterhøj, etårig krydderurt med fine trådformede blade Den har en smuk grøngul blomsterstand der bliver til frø. Både blade og frøstand bruges i husholdningen. Vi sår den i gulerodsbedet, fordi dens duft forvirrer gulerodsfluen, så den ikke kan finde et sted at lægge sine æg. Som krydderurt har den mange anvendelser, fx. på en kartoffelmad, i syltede agurker mv. Dens duft tiltrækker insekter som bier.

Dragehoved (Dracocephalum) er en etårig krydderurt, der er god til te. Den giver næsten samme smag i teen som citronmelisse, den kaldes også for “Tyrkisk Citronmelisse”. Det er bladene der har den fine citronsmag og duft, og den får smukke blå blomster.

Hvis den forkultiveres inde i slutningen af marts, kan den plantes ud i maj, så blomstrer den i juni - til august. Frøene spirer ved 18 - 20 grader. Planten er op til 60 cm, og gror godt i god vandgennemtrængelig havejord. Den tåler ikke stående fugt i jorden, og trives i både sol og halvskygge, men blomstrer bedst i fuld sol. Dragehoved er en særdeles god tiltrækker af alle slags vilde bier, honningbier og sommerfugle, den har middel indhold af nektar og pollen.

DRonningeburk 

Dronningebusk (Kollwitzia amabilis) er ikke en gammel dansk plante, den har kun været dyrket i et halvt hundrede år i Danmark, men den er ret populær. Busken kan blive op til 4 meter høj. Den er ikke særlig fordringsfuld og trives de fleste steder i haven, bedst i sol - halvskygge. Den blomstrer i juni - juli med et væld af lyserøde klokkeblomster. Den kan formeres ved at tage en stikling i juni, men det kan godt tage tid at få den i gang. Vi har ingen dokumentation for dens indhold af nektar og pollen, men bierne og sommerfuglene er ret interesserede i den.

Dronningebusk er et must for bierne i juni 

Efeu/Vedbend (Hedera helix) kaldes også for Almindelig Vedbend. Det er en stedsegrøn plante der klatrer ved hjælp af klatrerødder på træer mv. Den giver et glimrende bunddække, men skal holdes i ave. Den klatrer også gerne på husmure. Hele planten også dens bær er giftige.

Når den blomstrer i august - september er den omsværmet af alle slags bier og andre insekter, på grund af dens høje indhold af nektar og pollen, der er over middel.

 

 

 

Erantis4 Erantis5Slottet 2019 version 2

Erantis er en af årets første blomster, og når solen skinner med mild temperatu, kommer både vilde bier og honningbierne og henter pollen som bruges til yngelføde, samt nektar til føde for dem selv

Erantis (Eranthis hyemalis) er en flerårig knoldplante, og er den første bebuder af foråret. Allerede i januar kan de ses titte frem, og i februar begynder de gule blomster. Erantis betragtes vel som noget af den mest danske haveblomst, men den har faktisk sin oprindelse i Østeuropa, hvor den er vildtvoksende i lyse skove.

Dens blomstring falder ofte sammen med de første solskinsdage i februar, hvor honningbierne også føler trang til at komme ud og tømme maven, og hente lidt frisk forsyning af nektar til bi-stadet. Bierne kan ikke flyve ret højt på dette tidspunkt, fordi de skal bruge jordens tilbagestråling af varme til at holde varmen. Også de tidlige humlebier og andre vilde bier har glæde af erantis. Dens nektar indhold er middel, og den har store mængder pollen.

Dyrkning af Erantis kræver ikke de store havefærdigheder. De gror i stort set al slags havejord. Hos os nyder den godt af at jorden altid er dækket og humusrig. Den kræver ikke anden gødning. Erantis formeres både ved frøsåning og via knolde. Er den i et bed vil den brede sig langsomt.

Fingerbøl (Digitalis Purpurea) kaldes også Almindelig fingerbøl, og er en  flerårig urt der er mellem 80 - 100 cm høj, så dyrk den i den bageste del af bedet. Første år dannes en roset af blade, og året efter skyder den op og blomstrer.

Den stiller overhovedet ingen krav til jorden og er heller ikke gødningskrævende. Vi har den i både rosa og hvide farver. Den er meget villig til at så sig selv. Hele planten er meget giftig. Når den blomstrer fra juni - juli, tiltrækker den bier og flere insekter.

 Fjerbusk

Fjerbusk (Aruncus diocus) er en høj flot staude der bliver mellem 100 - 150 cm høj. Den har altid været i vores have, og har groet forskellige steder. Nu har vi den to steder. Den vokser nemlig ud ad og bliver bar i midten. Så deles den og den visne midte fjernes, resten sættes sammen eller deles i to eller flere nye buske. Den får hvide akslignende blomster i juni - juli. Når den er afblomstret står den med smukke frøstande.

Fjerbusk trives godt i velgødet havejord i sol - halvskygge. Den visner ned om vinteren og skyder fra grunden hvert forår. 

Fjerbusk tiltrækker ikke særlig mange insekter, men fuglene har læ i den om vinteren, samtidig spiser de af frøstandene.

Fjerbusk lige ud mod vejen, ved havelågen. Den har stået der i mange år 

 

Gødning til staudebedet er kompost, og hos os gødes der næsten udelukkende ved direkte kompostering i form af jorddække, som er nedvisnede erantis, græs fra plænen og en del afklip fra stauderne. Kun enkelte planter får et tilskud af at halvt omsat kompost.

Floks hosk Floks Hst

Floks (Phlox) er en stor familie af stauder i mange farver. Vi kalder dem samlet for Høstfloks (Phlox paniculàta ).De findes i så mange farver at der er noget for en hver smag. Kun gul og helt klar blå er ikke repræsenteret. De varierer i højden fra 60 til 120 cm. De trives alle i veldrænet humusrig jord, gerne i fuld sol. 

Har man flere slags floks i haven, kan man have blomster fra juli til slutningen af september.

Man slipper ikke for lidt arbejde når man dyrker floks. Rodnettet er så sammen filtret, at planten hele tiden vokser udad, og det giver døde partier i midten af planten. Det betyder at planten hvert 4. år enten skal deles eller omplantes. Floks bryder sig ikke om blæst og træk. Der skal vandes i tørre perioder, ellers får den meldug. 

Vi har flere forskellige af dem, Høstfloks rosa og hvide som bliver over 1 meter høje. Hstfloksmm 

Phlox paniculata ‘Wilhelm kesselring’ som er rødlilla men kun 80 cm høj. Blomstrer i juli september. 

Phlox Paniculata ‘Violet Flame ‘er 50 - 60 cm høj og har Violet/lyslilla  blomster med duft i juli august. Dette er den bedste tiltrækker af bier blandt floks.

Pudefloks (Polsterphlox, phlox subulata, schneeweis) er en lav pudefloks på 10 cm i højden, der blomstrer med hvide blomster i april - maj med hvide blomster. Ynder en veldrænet og gerne lidt fugtig jord.

 

Foran huset i det store bed har vi hele tiden et blomsterhav, her i august er der flere slags høstfloks

Foldblad (Veratrum) er en staude der ikke findes i ret mange haver, men den er værd at dyrke, da den er meget dekorativ. Den gror fint i halvskygge til skygge, og hos os gror den i skovbundsagtig jord. Bladene er lidt oprette, og når den blomstrer med en mørk sortbrun blomst i juli - august, bliver den ca. 1. meter høj.

Den har ikke særlig værdi som tiltrækker af gavnlige insekter, men er ofte udsat for angreb af forskellige snegle som elsker planten.

Forglemmigej (Myosotis) er en flerårig plante man egentligt ikke skal bekymre sig ret meget om. Den sår sig selv og kommer år ud og år ind. Det er en toårig plante der blomstrer andet år. Den blomstrer med små blå blomster i maj, og efter blomstring visner den væk. For mange har Forglemmigej gennem tiderne være symbolet på romatik. Ræk mig en forglemmigej, og så en krusemynte, skrev Jeppe Åkjær i 1911, i den smukke sang. En bryllupskage drysset over med forglemmigej, og forglemmigej i brudebuketten, hører også romantikken til. Desuden kan den spises som dekorativ pynt på salater, smørrebrød, desserter og kager. Vi ved ikke om blomsten indeholder nektar eller pollen, måske er det en af de planter hvis berettigelse er dens skønhed.

Forsytiavrgul 

Forsytia (Forsytia) kaldes også Vårguld, fordi den blomstrer med flotte gule blomster i april - maj. Den kan bruges på mange måder, både som busk og hæk. Som busk bliver den fra 150 - 400 cm høj og fylder godt. Den gror i alle jordtyper.

Beskæring af forsytia skal altid ske lige efter blomstring, og klippes den som hæk, vil den blomstre alligevel næste forår. Vi har den som busk 2 steder, den ene bliver klippet ned så den er ca. 1,8 m høj og ligner en hæk på forsiden. Hele busken kan skæres ned til 40 - 50 cm, og vil så skyde igen derfra. Begge vores buske var i haven da vi overtog den i 1994.

Når solen skinner og det er lunt i vejret, vil forsytia blive besøgt af især vilde bier, som altid er tidligt ude efter nektar.

 Forsytia også kaldet Vårgul

Fredløs, Pengebladet (Lysimachia Nummularia) er en bunddækkestaude der kryber hen ad jorden og bliver 3 - 5 cm høj. Den trives i god havejord og er temmelig fordringsløs, men breder sig meget hurtigt. Den har det fint i sol og halvskygge. I juni - sidst i august blomstrer den med gule blomster, som mange insekter er vilde med. Den er ikke kun smuk som bunddække i bede, men kan også bruges i krukker. Vi klipper dem ned hvert forår, så skyder de igen og bliver til et meget smukt grønt bunddække.

Fredløs, Prikbladet (Lysimachia Punctata) er en ca. 70 cm høj staude der blomstrer med gule blomster i juni - juli. Den vokser både i sol, halvskygge og i veldrænet fugtighedsbevarende jord. Den laver rodskud, og har en tendens til at brede sig, hvorfor der skal holdes øje med den, så den ikke breder sig for meget ind i områder med andre blomster.

Den var i haven da vi overtog den i 1994, og har haft skiftende voksesteder, og det klarer den fint. Den etablerer sig hurtigt og blomstrer smukt det efterfølgende år. Det er en hårdfør plante der kan gro de fleste steder. Det er en god snitblomst, og både bier og sommerfugle elsker den.

Prikbladet fredls 

Fredløs hvid ( Lysimachia clethroides.) er måske den smukkeste af fredløsfamilien. Den bliver ca 70 - 75 cm høj, og vokser fint i både sol - halvskygge i almindelig havejord. Den er en smule aggressiv i sin udvikling, fordi den spreder sine rodskud ud, men ikke værre end sine gule fætre. (og de hvide blomster.) Den indeholder store mængder nektar og pollen, så det er alle bestøverne glade for. Den er på listen over sommerfuglenes mest foretrukne planter.

Almindelig prikbladet fredløs

 

 

 

 

 

GemserodjpeJasming

Gemserod - Balkansk (Doronicum Orientale ‘Little Leo’) er en lavere staude på 30 - 40 cm, der vokser godt i sol - halvskygge i ikke alt for velgødet, almindelig havejord. Den blomstrer i april - maj. Det er en europæisk planteart af kurveblomst familien. En god biblomst der blomstrer på et tidspunkt hvor der ikke er så mange andre der blomstrer. God snitblomst. Står helt klart på listen over bedste tiltrækkere af sommerfugle.

Græskar (Cucurbita) er en stor familie med mange medlemmer. De fleste dyrkes overvejende for at spise dem, men der findes også pyntegræskar endda flere af slagsen. Vi dyrker overvejende Hokkaido (Cucurbita maxima Duch) Spaghetti squash, Gule og grønne squash (Cucurbita pepo) og hvordan de dyrkes kan der læses om, i vores bog “Økologisk have - selvforsyning til husbehov”. Alle græskararter er gødningskrævende og vokser bedst i humusrig jord der er gødet med kompost.

Græskar er alle gode bi og sommerfugle tiltrækkere og har stort indhold af både nektar og pollen.

Gemserod 

Grønkål Brassica oleracea er en toårig plante, som det første år dyrkes for bladenes skyld. Planten bliver fra 50 - 80 cm, den kan med fordel dyrkes i staudebedet sammen med duftende blomster. Blomsterne bruges som værn mod kålsommerfuglen, til at forvirre deres lugtesans med, så de har svært ved at finde kålplanten. Nu dufter der nemlig mere af blomster end af kål.

Kålen findes i grønne og røde farver samt som palmekål (Brassica oleracea ‘Lacinato’). 

Kålene blomstrer andet år, og hvis det er muligt af pladshensyn, så bevar et par stykker og bliv belønnet med besøg af masser af bier, både vilde og honningbier. Den blomstrer i maj, og blomsterne fra grønkål har et meget stort indhold af både nektar og pollen, langt over hvad de fleste andre blomster kan mønstre.

Guldregn Almindelig (Laburnum anagyroides) en en del af ærteblomstfamilien. Træet   blomstrer med lange gule blomsterklaser i juli. Planten er meget giftig, på grund af indholdet af alkaloidet cytisin, både blomster og de ærtelignende frugter. Bier er glade for den da den indeholder både nektar og pollen over middel.

 Gyldenlak

Gyldenlak (Erysium hybride ‘Yellow Bird’) er en toårig plante. Det er en af den slags blomster som bare hører til i haven, den kommer igen og igen fordi den kaster sine frø, men det er ikke på en generende måde, planten er nem at flytte til et sted hvor den bedre passer ind. Den vokser godt i veldrænet havejord, og har det fint med at jorden omkring den er dækket, for det beskytter den også i koldere vintre. Hvis jorden er for velgødet, især med kvælstof, har den tendens til at få mange grønne blade, men færre blomster.

Det er en gammel europæisk plante, som er kendt lige siden 1500 tallet. Vi frøsåede den da vi indførte den i haven, og det første år kom der kun grønne blade, året efter blomstrede den med sine smukke gule, dejligt duftende blomster allerede fra marts til juni.

Bier af enhver art er vilde med den, og den indeholder også meget store mængder nektar og pollen over middel.

Gyldenlak 

Hassel (Corylus avellana) er en træagtig busk der ofte bliver 4 - 6 meter høj. Vokser i store dele af Europa samt Asien, og er ret almindelig i Danmark som kulturplante i større haver. Den bidrager til biodiversiteten ved at levere meget store mængder pollen, som jo ofte er et problem for allergikere. Alle slags bier er glade for den, de skal bruge pollen til at producere afkom, pollen er deres eneste kilde til protein. Desuden er dens frugter, hasselnødderne vigtig føde for både mennesker, mus, egern og mange større fugle. Hvem har ikke set kragerne lægge nødder ud på kørebanen for at få bilerne til at køre dem over og knuse dem, så de kan få kernen at spise. 

Når hassel er plantet passer den sig selv, den ynder skovbundsagtig jord, så plant den et sted hvor i lader nedfaldent løv ligge.

Homulo 

Havebetonie (Stachys monnieri ‘Hummelo’) er en ca. 60 cm høj staude. Den er særdeles rigtblomstrende under de gunstige forhold vi giver den. Bedst i fuld sol til let skygge og næringsrig, men gerne lidt tør jord. Betonie er fuldstændig hårdfør. Blomstrer i juli - september med purpurrosa blomster, der især tiltrækker sommerfugle. Navnet er græsk og betyder aks, og det er hvad blomsterne er, smukke purpurfarvede aks.

Betonie har fået sit navn efter folkeslaget vettonerne der boede i Lusitanie, som er en del af det nuværende Spanien. Især vilde bier ynder den, men også humlebierne besøger den

Havebetonie   De vilde bier sværmer i den .

Havetradescantia (Tradescantia x andersoniana) kaldes også for trekantblomst, eller blomsterjøde. Det er en ca. 40 - 50 cm staude i bedet ved Rosaplads. De vilder gerne vokser i al slags veldrænet havejord og ynder sol - halvskygge. Den blomstrer med lilla-blå blomster i juni - juli. God biblomst og god snitblomst. Vi har ingen dokumentation for indhold af nektar og pollen, men både vilde bier og honningbier er glade for den.

 

 

hestebnner

Hestebønne (Vicia faba) kaldes også for Valske bønner og er en grønsag der dyrkes på grund af de velsmagende bønner, og fordi den fikserer kvælstof på rødderne, som så frigives til jorden og næste års planter. Den kan sås allerede når jordtemperaturen er over 7 grader, og det medfører blomstring i juni - juli, hvor bierne besøger den på grund af blomstens indhold af både nektar og pollen. Planten angribes ofte af sorte bladlus, men det generer tilsyneladende ikke planten ret meget. Derimod ser vi ofte musvitten sidde og spise bladlus. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tradeskandia

Hestehov - Rød (Petasites spp) er en 15 - 40 cm høj staude, der har røde skælblade der ender i en klase af rødblomstrede kurve, der udvikles før bladene.  Blomstrer i april - maj. Den er af Miljøstyrelsen anset for at være invasiv, og den bekæmpes i nogle kommuner. Når vi alligevel nævner den her er det fordi den kan dyrkes under kontrol af haveejeren, den indeholder særdeles store mængder nektar og endnu mere pollen, den blomstrer på et tidspunkt hvor der ikke er for meget nektar og pollen til de vilde bier. Den er indført af munkene i middelalderen til medicinfremstilling, og det dyrkes den til stadigvæk.

 

 

 

 Havetradescandie

 

hjortetrost

Hjortetrøst (Eupatorium Fistulosum ‘Glutball’) er en

Hjortetrosk2 høj flot plante der varierer fra 150 - 200 cm i højden. Det er en staude der gror bedst i næringsrig og fugtighedsbevarende havejord i sol - halvskygge. Den har en stiv og opret vækst, men det er vores erfaring at den helst skal have støtte, da blomsterne er store og tunge, den har røde stængler. Blomstrer i juli - september med store rosa blomster.

Hjortetrøst er en prydplante der ser smuk ud i haven, men den er også nyttig på grund af sit ret store indhold af både nektar og pollen, og den bliver yderligere en fryd for øjet, når sommerfugle og bier af flere slags sværmer omkring den.

 Hjortetrøst er her placeret i det vi kalder det Rosabed, sammen med en masse ndre stauder

 

 Honningbi i honningurt version 2Hjulkrone

Hjulkrone (Borago officinalis) findes i de fleste haver, og har man en gang sluppet den ind og ladet den kaste sine frø, har man den for altid. Den har lodden stilk og blade og får blå-hvide blomster fra juni og resten af sommeren. Tidligere anså man hjulkrone for at være spiselig med en svag smag af agurk, men nu ved man den indeholder giften pyrrolizidinalkaloider som anses for at være kræftfremkaldende og kan give leverskader, hvis det indtages i større mængder. Eng-brandbæger (Senecio jacobaea L.), Læge kulsukker (Symphytum officinale) og Hjulkrone (Borago officinalis L.) indeholder det samme stof, men dem er der færre der anvender i madlavningen.

Hvis vi alle undlader at dyrke hjulkrone bliver mange bier kede af det, de indeholder nemlig meget store mængder nektar og megen pollen, og giften er ikke fundet i bihonning.

 Hjulkrone forrest og honningurt

Honningurt (Phacelia tanacetifolia) dyrker vi som grøngødningsplante i køkkenhavens bede. Vi dyrker den både i det tidlige forår som for afgrøde inden hovedafgrøden, der som regel er squash, eller som efterafgrøde efter jordbær. Den holder jorden godt igang, har kraftige rødder og giver en masse grønt plantemasse der er godt at tilføre jorden.

Honningurt er en af de bedste tiltrækningsplanter og tiltrækker både bier, sommerfugle og ikke mindst svirrefluen, som er en af de bedste hjælpere vi har imod for mange bladlus. Den lægger sine æg i bladluskolonier, og afkommet er glubske. Indholdet af nektar og pollen er overordentligt stort.

Hosta3 Hosta

Hosta (Hosta eller Funkie) er en stor planteslægt med mere end 30 arter, der stammer fra Japan. Det er stauder, som danner kraftige rodstokke eller jordstængler, og får aflange  blade, der er forskellige fra sort til sort. Vi har mange slags i haven. Nogle stykker af de helt store Hosta var her da vi overtog haven, senere er der kommet flere til.  De fleste trives bedst i lidt skygge, men enkelte klarer sig fint i halvskygge. De ynder alle en let fugtig velgødet havejord, men der ud over er de temmeligt fordringsløse, lidt kompost om foråret og de belønner haven med smuk vækst og blomster.

Det er nemt at få flere hosta planter til haven, da planten vokser så fint at den kan deles med få års mellemrum. Mange af dem gror fint i krukker. Blomstringen varer kun kort tid for nogle sorter, og begynder i juli måned, for andre varer det lidt længere og kan blomstre til langt hen på efteråret. Blomsterne er også meget forskellige i farve fra sort til sort. Sneglene elsker alle hosta sorter, og det er i grunden mærkeligt, for det gør frøer også. De har det tilsyneladende fint under deres store skyggefulde blade. Vi har ingen viden om pollen og nektar i planterne, men de vilde bier og især humlebierne besøger dem ofte.  Her skal nævnes nogle sorter: 

HOstaredrussian

Hosta ‘Golden Tiara’ er en lav plante på 25 cm i højden og ca 50 cm i bredden. Den har lysrandede blade, og hvide blomster i juli - august. Vi har flere eksemplarer og den tåler nogen sol, men er bedst i halvskygge.

Hosta ‘Red October’ er en lav plante på ca. 25 cm i højde og 60 cm i bredden. Bladene er grågrønne med lys underside og røde stilke. Blomstrer med en smuk lavendelfarvet blomst i juli - august. Bedst i halvskygge.

Hosta ‘Stiletto’ er 30 - 40 cm høj og ca. 80 cm bred, har smalle grønne blade med creme til gul kant. Den er særlig rigt blomstrende med mørk lavendelfarvede blomster, som blomstrer fra juli - oktober. God og meget dekorativ i større krukker.

Hosta ‘June’ er ca. 40 cm høj og 75 cm bred. Bladene er gulgrønne, og blomsten (der er) næsten hvid, kommer frem i juni. Tåler lys skygge og morgensol. Blev kåret som årets Hosta i 2006.

Hosta, ‘Praying Hands’ er ca. 40 cm høj og ca. 40 cm bred. Den er mere opret end de fleste andre hosta, bladene er smallere med lange olivengrønne striber, og har en smal gul midte. Blomsten er lavendelfarvet. Den kræver en del skygge.

Hosta ‘Crusader’ er ca. 40 - 45 cm høj og op til 90 cm bred. Bladene er olivengrønne med lys til hvid kant. Blomstrer sent på sommeren med en lys lavendelblå blomst. Skal have lys til moderat skygge. 

Hosta ‘Mighty Mouse’ som vi kalder for museøre er en lille hosta med blågrønne blade og cremegul til hvid kant. Den fylder ikke meget, er ca.10 cm høj og 12 cm bred. Blomsten er lavendelfarvet og kommer frem i juni. Den er meget velegnet til krukker med et godt dræn. Hos os har den været vinterhårdfør i flere år.Tåler morgensol.

Husløg (Sempervivum marmoreum ‘Silberkarneol’) er en god plante i stenbedet. Ynder fuld sol. Den lille plante på ca. 15 cm får den smukkeste rødlige blomst i juni - juli. Når blomstringen er forbi visner den ned, men det efterfølgende forår kommer den igen. Den breder sig flittigt, der er ofte planter til at give væk af.

Husløg (Sempervivum ‘Jovibabar alcmeue’) er en anden slags husløg, hvor blomsterstænglen bliver op til 40 cm høj. Nøjsom plante, der er god i stenbedet, men også i krukker. Skal efterårets krukker være nemme at passe, robuste og spændende, så er husløg et godt bud på en af de planter, du skal vælge. Husløg stammer fra barske bjergegne, så de kan overleve næsten alt. De klarer sommerens hede og vinterens kulde. Det eneste, de ikke kan klare, er for meget vand og skygge, og det latinske navn for husløg er, sempervivum og betyder da også “altid levende”. 

 

Hyasint Hyasint3

Hyacint (Hyacinthus orientalis) er en løgplante der har en opret stængel hvor blomsten sidder op ad. Den bliver ca 20 cm høj og blomstrer i april maj. Vi har den i flere farver. Den gror godt i veldrænet jord, sol til halvskygge. Løget lægges i jorden om efteråret, helst i min. 20 cm dybde, læg gerne lidt sand i bunden så vandet kan trække væk. Vi lægger løgene så dybt fordi, når blomsten kommer op vil planten med sin længde og tunge vægt, vælte og oftest knække. Derfor følger vi ikke plantevejledningen.

Hyacint har et meget højt indhold af nektar og en masse pollen, og er derfor god for såvel vilde bier som honningbier, netop i april - maj hvor der ikke altid er så mange blomster fremme. 

Hvidkløver (Trifolium repens) er en plante der kan frøsås i køkkenhaven som efterafgrøde efter grønsager. Den lille lave plante på 15 - 20 cm fikserer kvælstof på rødderne og sørger for at jorden er dækket mens den gror, samtidig med at den giver en fin bladmasse til at hakke ned i jordoverfladen som gødning.

Også i græsplænen kan der gro hvidkløver, og det gør plænen stærkere. Hvis den ikke bliver slået alt for tit, er der masser af både nektar og pollen til bier og andre insekter. Slå evt. et par gange gennem plænen, så er det nemmere at gå på plænen uden at forstyrre bierne. Så får man samtidig en smuk græsplæne der gør nytte på en anden måde.

Hstanemoner

Hstanemone

Høstanemone (Anemone hupehensis) Blomstrer i august - oktober. bedst i sol til halskygge, gror i almindelig havejord og kræver ikke særlig gødning. Den er flittig blomstrende, og derfor en god skæreblomst til varer. Vi har ingen dokumentation på indhold af pollen og nektar, men sommerfugle og bier besøger dem flittigt, og de er smukke at se på. Nogle sorter breder sig hurtigt, men de er til gengæld nemme at fjerne.

Ildtorn (Pyracantha coccinea) hedder også almindelig Ildtorn. Den er mest kendt for sin overdådige blomstring, hvor duften fra de hvide blomster breder sig i dens nærhed. Blomtringen begynder i juni. Den får farverige orangerøde bær.

Den bruges ofte som hækplante, og almindelig hækklipning forhindrer den ikke i at blomstre. Den har stedsegrønt løv, og giver ly til fuglene om vinteren, selvom der er kraftige torne på grenene. Bærrene kan minde lidt om rønnebær, men er ikke spiselige. De er bitre, svære at fordøje og kan give voldsomme maveproblemer. Blomsterne indeholder lidt nektar og pollen, så den søges af både vilde bier og honningbier.

Italiensk Ingefær (Arum Italicum) er en flot vintergrøn staude, på 20 - 30 cm i højden, med smukke aflange stribede blade som kommer frem efter blomstringen, og visner hen i sommerens løb, herefter kommer der en grøn aks lignende blomst frem, som bliver smuk rød. Den ligner noget spiseligt og ser tillokkende ud for børn, den er giftig, og absolut ikke spiselig, så lær børnene at de ikke må røre ved den. Planten indeholder giftstofferne aronin og coinin som kan give hjerteforstyrrelser. I middelalderen brugtes planten mod pest og bylder. 

Italiensk Ingefær vokser godt i halv- til skygge. Den var i haven da vi overtog den og der er ikke færre nu, den breder sig nemt så den skal holdes i ave. Den indeholder, så vidt vi ved hverken nektar eller pollen, og er bare en smuk prydplante. Det er en opret staude der får grønstribede blade i april - maj. Den vokser bedst i let, næringsrig og lidt fugtig jord, men trives også nogenlunde på sandjord. Bedst i fuld sol, men også i halvskygge. 

Jacobstige (Polemonium caeruleum) er en opret staude på omkring 80 cm højde, den blomstrer med blå blomster i juni - august. Den vokser bedst i let, næringsrig og lidt fugtig jord, men trives også nogenlunde på sandjord. Bedst i fuld sol, men også i halvskygge. Jacobstige har vandrette jordstængler som den skyder ud fra, og får den plads breder den sig langsomt. Den skal have lidt plads, ellers kvæles den let af kraftigt voksende naboplanter, så valget af naboer er vigtigt, det skal ikke være stauder der breder sig ved jordskud. Jacobstige bidrager til mangfoldigheden af insekter og sommerfugle, den har stor mængde nektar og over middel pollen i de blå blomster.

Jasmin 

Jasmin - uægte (Philadelphus coronarius) er en stor løvfældende busk der bliver op til 5 meter høj, den er værd at give plads i haven. Dens hvide blomster har den dejligste duft når den blomstrer i maj - juni, der hvor den vokser i vores have, giver den dejlig skygge på varme solrige sommerdage. Den var i haven da vi købte den og vi har beskåret den ind imellem, og den blomstrer flot. Den gror bedst under lidt skovbundsagtige forhold, hvor jorden er dækket. Det er ikke kun os der kan lide duften, bier. og andre insekter kan også, og blomsterne indeholder lidt nektar og pollen.

Jomfru i det grønne (Nigella damascena) er en etårig plante med opret, forgrenet vækst og blå blomster. Den dyrkes som prydplante og skal frøsås hvert forår. Planten er ca. 50 cm høj, og blomstrer i juni til august. Det er en dejlig smuk sommerblomst som er nem at dyrke, den kan sås direkte på friland allerede fra slutningen af marts. Den kan også forkultiveres inde, så vil den blomstre lidt tidligere. Det er en god snitblomst der holder længe i vaser. Den gror godt i almindelig havejord, gerne i fuld sol til halvskygge.

Blomsten indeholder over middel nektar og nogen pollen, så også på den måde bidrager den til mangfoldigheden.

 

 Jordbr

Jordbær (Frigaria spp) er en gevinst i enhver have. At kunne gå lige ud i sin have og plukke de friske solmodne bær, er flere hundrede procent bedre end at købe dem. De er lette at dyrke. Jorden må gerne være lidt sur, uden at der er tale om surbundsjord. Vi dyrker dem som regel efter kartofler, og giver jorden en smule komposteret grannåle til at sænke pH-værdien med. Der findes mange sorter på markedet. Vi har den samme gamle sort som var i haven da vi overtog den i 1994, og har suppleret med en ny plante som hedder ‘Dania’ begge slags er vi meget glade for. 

Planterne bliver kun 3 år gamle, og det kan ikke betale sig at lade dem blive ældre, da bærproduktionen automatisk bliver mindre. Vi tager selv skud af førsteårsplanterne og bruger dem til et nyt jordbærbed hvert år. Husk! der skal vandes godt i hele blomstringsperioden, for at give en god høst. Også mens bærrene sættes kræver de vand, men pluk de røde bær først, de bryder sig ikke meget om at blive vandet.

Jordbær blomstrer i juni - juli med hvide blomster, som tiltrækker bier og andre insekter, de indeholder en smule nektar og middel pollen. Når bærrene kommer er der andre end os der er interesseret, både fuglene, og især solsorten men også sneglene er glade for jordbær. Vi sætter ikke net over, da vi risikerer at både fugle og frøer sætter sig fast i det, og lider en langvarig og smertefuld død. Vi planter hellere lidt flere jordbærplanter, så er der nok til både fugle og os. 

Jordskak i blomst

Jordskok (Helianthus tuberosus) er en vintergrønsag, eller rodfrugt, som er i familie med solsikke. Det er en kraftigt voksende plante der bliver 2 - 3 meter høj. Det er knoldene der er det attraktive ved jordskokker. Hele sommeren gror planten bare og først om vinteren høster man knoldene, som kan være temmelig uregulære at håndtere, men de smager fortræffeligt. Jordskokken har et højt indhold af C-vitamin og K-vitamin samt sukkerstoffet inulin. Vi lader den sidde i jorden hele vinteren, og dækker jorden omkring knoldene med et tykt lag bladkompost, som gør at de er til at få fat i også i frostvejr.

Der er visse sorter, hvor man kan se ligheden med solsikken på andet end bladene. Vi har en sort der blomstrer i juli - september, med blomster der ligner solsikker. Vi er ikke sikre på hvilken sort det er vi har, men mener det er ‘Urodny’, fordi dens knolde ligner den, og så blomstrer den tidligt.

Jordskok skal helst lægges i tidligt jorden. Så snart man kan komme i jorden lægges den i velgødet jord der er tilsat kompost. Hvis knoldene skal være mere regulære og lettere at skrælle skal de knolde der lægges, være de mest regulere. Hvis man hele tiden gør det, får men efterhånden er meget regulær knold.

Judaspenge (Lunaria annua) er en toårig forårsblomst, der blomstrer i april - maj med smukke lyslilla blomster. Den blomstrer i flere uger på et tidspunkt hvor der ikke er så meget i haven. Den bliver ca. 1 meter høj, og gror i al slags havejord helst i sol, men også i  halvskygge.

Efter blomstringen kommer frøstandene frem, og det er dem der har givet planten navn, de ligner nemlig mønter, og hentyder til de 30 sølvpenge Judas fik for at forråde Jesus. De er grønne i begyndelsen, men bliver efterhånden som de modner blanke og skinnende som sølvmønter. Den sår let sig selv, men giver ikke problemer, da den er let at trække op. Det første år danner planten kun blade og først det efterfølgende år kommer den i blomst. 

Kan sås direkte på voksestedet fra maj til oktober, men da den er toårig skal den sås 2 gange hvis den skal blomstre hvert år. Den er med til at berige havens insekter med nektar omkring middel og pollen på samme niveau. 

 

Julerose (Helleborus spp) kaldes også for Nyserod. Den er udbredt i store dele af Europa på forskellige steder som f.eks. Wales, Spanien og Portugal, og så tværs over Centraleuropa til Rumænien og Lilleasien. Nu er planten også ret udbredt i danske haver, Der burde faktisk være mange flere rundt omkring i haverne. Den blomstrer i det tidlige forår, og det er de vilde bier meget glade for, da den indeholder store mængder nektar og pollen. Julerosens navn er ret misvisende, da den som regel blomstrer fra februar og langt hen på forsommeren. Den er en del af en meget stor familie på omkring 500 arter.

Dyrkning af julerose er ikke helt så nemt. Den skal helst placeres i kalkrig og humusrig jord, gerne lidt fugtig, men ikke våd jord, for så rådner rødderne. Den vokser gerne i skyggen, under buske og træer. Den kræver ikke andet gødning end en smule kompost. Da vi holder jorden dækket i haven, lever den kun af den kompost vi giver den. Det er vigtigt at opfylde plantens naturlige behov, og give den tid til at etablere sig. Mange har problemer med at juleroserne ikke kommer i blomst, men det viser sig ofte at være kalkmangel. Giv planterne lidt kalk, og året efter vil de som regel stå i blomst. En anden vigtig plejeforanstaltning er kun at klippe bladene af, hvis de er syge. Det er vigtigt, at planten får lov til at samle så meget energi som muligt, for at opnå en smuk blomstring, frøsætning og til at modstå evt. sygdomme.

Jupiterblomst (Lychnis flos-jovis ‘Peggy’) er en lav staude på mellem 15 - 30 cm. Den tilhører nellikefamilien og blomstrer med lyserøde/pink blomster fra maj og resten af sommeren. Det er en god snitblomst, der gror bedst i veldrænet jord. Vores erfaring er at den ikke tåler for megen tørke. Den indeholder nogen nektar og pollen i mindre mængder, men er også bare en smuk blomst i sig selv.

Kabrifolie (Lonicera) er den eneste lianagtige plante der vokser i Danmark. Det er en en løvfældende busk der bliver flere meter høj, og som kræver noget at klatre op ad. Den blomstrer i juni - juli med pink - hvide blomster.

Kaprifolium dufter stærkest i skumringen, og det skyldes at den skal tiltrække natsommerfugle der skal bestøve den. Der ses næsten ingen bier i den, og forklaringen er den at de ikke kan nå ind efter nektar i den indviklede blomst. Efter blomstring sætter den bær, som er kødfulde med en kerne i. Disse bær er giftige for både mennesker og dyr, men ikke for fugle, så derfor sker spredningen af planten udelukkende ved hjælp af fugle. Sådan kan den komme meget langt omkring. Vi har et godt eksempel i vores hæk, der vokser en smuk kaprifolium som garanteret er sået af fuglene.

 

 

 

 

Kalkkarse

Kalkkarse (Arabis alpina ‘caucasica') er en 15 - 20 cm høj bunddække - stenbeds staude. Den gror flot hvis den hænger på en stensætning. Den gror bedst i godt drænet lidt tør havejord med ret højt kalkindhold. Ynder fuld sol. Blomstrer sidst i april - maj med smukke hvide blomster, og har stor tiltrækningskraft på alle former for insekter der lever af nektar. Blomsten indeholder store mængder nektar og middel pollen.

 

 

 

 

Karpaterklokke

Karpaterklokke (Campanula Carpatica ‘Blaue Clips’) er en bunddækkestaude på ca. 20 cm, som er velegnet til kantplante når bedet er hævet, så den falder smukt ud over kanten. Den vokser godt i næringsrig jord og i sol til halvskygge. Den får blå blomster i juli - august, til stor glæde for både vilde- og honningbier. Den indeholder store mængder nektar og pollen. Vi kan sidde på pladsen lige ved siden af, og se bierne lette fra blomsterne med det der kaldes gule bukser. Det er pollen der bæres bort på benene.

Efter blomstring klipper vi dem ned fordi de ikke mere er så pæne, så kommer de igen, og kan finde på at give en anden gangs blomstring. Vi bruger også planten i krukker som bunddække for andre blomster.Der er flere arter af karpaterklokke.

 

 

Katost (Malva Moschata) er en staude der er ca. 60 cm høj og blomstrer med rosa blomster i juni - september. Slægten Katost findes i 18 arter, og der er flere farver end den vi nævner her. Den trives i al slags jord og gerne i fuld sol. Vi har den flere steder i haven, og det skyldes at den selvsår sig selv, og da fuglene spiser frøene spredes planten med fuglenes afføring. Navnet stammer fra det latinske ord `Moschata` som betyder moskus. Den anden del af navnet ‘Katost’ kommer af formen på frugten, som ligner en flad ost. Gnider man på plantens blade fornemmes straks moskuslugten. Blomsten indeholder middel nektar og pollen.

 

Kattehale (Lythrum salicaria) er en flerårig urt med opret vækst på ca. 60 cm i højden. Bladene er grønne og blomsterne sidder på endestillede aks. Blomsterne er purpurrøde med lidt lasede spidser. Den blomstrer fra juli - august. Trives i al slags jord, men gerne lidt til den fugtige side i sol til halvskygge. Den sår villigt sig selv. 

 Kattehale

Kattehale (Lythrum virgatum ‘Rose Queen’) er en art af kattehale som vi har plantet i et LAR bed (LAR betyder Lokal afledning af regnvand) og der gror den fint. Der er skiftevis fugtigt og tørt. Den vokser ofte vildt langs bredden af vandløb og i moser.

Skønt kattehale hører hjemme på fugtig bund, trives den dog forbavsende godt på selv tør jord i et blandet staudebed; her bliver planten dog knap så kraftig og blomsterakset kortere. Jordens reaktionstal bør ligge under neutralpunktet (= pH 7). Den foretrækker sol, men trives også i halvskygge; dens hårdførhed er stor.

Kattehale i LAR bed. her nedsiver vi overskydende regnvand ved regnskyl

 

 

Katteurt blkant

Katteurt (Nepeta cataria ‘Walkers’s low’) er en staude på 50 - 70 cm i højden, med blade og blomster op af stilkene. Den kaldes også for almindelig blåkant. Blomstrer med lillablå blomster i juni - september. Efter første blomstring i juli, klippes planten tilbage og blomstrer så igen. Bedst i almindelig veldrænet havejord i sol - halvskygge. Den stammer fra den sydøstlige del af Kaukasus, den nordlige del af Iran og den nordøstlige del af Afghanistan. Mens den blomstrer er den de vilde biers favorit, de sværmer om den dagen lang, også honningbier og sommerfugle henter nektar hos den. Den indeholder meget nektar og middel med pollen. Der findes rigtig mange arter af katteurt.

 

 

 

Kejserkrone

Kejserkrone (Fritillaria imperialist) er en løgplante der bliver mellem 80 - 120 cm høj. Løgene og hele planten lugter meget af ræv, hvad der også holder både ræve og mosegrise væk. Husk at tage handsker på når du arbejder med løgene. Den skarpe lugt kan være svær at få af. Planten blomstrer med orangefarvede blomster i maj - juni. Nogle sorter blomstrer med gule blomster. 

Planten kan i en mild vinter være tidligt fremme med blomster, og hvis vinteren pludselig sætter ind med sne og frost, vil blomst og stængel ligge hen ad jorden. Når det igen bliver tøvejr, rejser planten sig op og blomstrer videre. Det kan man kalde hårdførhed. Gror i veldrænet og velgødet havejord, i fuld sol. Løgene skal deles på et tidspunkt, og på de nye løg kommer der kun grønne blade og ingen blomster. Men lad halvdelen af løgene blive tilbage i jorden, da det varer flere år, før de omplantede løg for alvor blomstrer. De der bliver stående kommer hurtigere til kræfter igen. Kejserkrone hører til liljefamilien, og liljebillen elsker den i høj grad. Den spiser af de grønne blade. Andre insekter tiltrækkes også af planten, den indeholder lidt nektar og pollen.

 

 

KlemtisMontanaElisabet

 Klematis (Clematis) er ud af Ranunkel-familien, som er en stor familie. Der er mange slags klematis, her bliver kun nogle enkelte beskrevet.

Den mest kendte og populære af slyngplanter er uden tvivl klematis og ikke uden grund. Vi har clematis med små blomster, andre med store blomster og de er i stort set alle farver. Vi har dog kun få slags, hvor nogle blomstrer tidligt, andre til midsommer og dem der blomstrer sent. 

Klematis vokser bedst i velgødet jord, og er den leret, så bland godt med vel omsat kompost i så der ikke er stående vand ved rødderne. Den skal vandes jævnligt og grundigt. I det tidlige forår giver vi god kompost, og en smule træaske vil styrke blomstringen, da det indeholder kalium. Mange spørger om hvornår og hvordan de skal beskæres, og  vi gør således: Tidligt blomstrende klematis der blomstrer i april maj, blomstrer på sidste års skud, og skal ikke beskæres for så skæres blomsterne væk. Bliver de for voldsomme skal de beskæres lige efter blomstring. Klematidshybrider der blomstrer først på sommeren, fx juni kan beskæres ved at skære dem tilbage straks efter den første blomstring, så kommer der en ny blomstring senere på sommeren, dog ikke så kraftig som den første. Der er klematis der danner nye skud og (de) blomstrer fra juli og resten af sommeren. Disse klematis vil efterhånden kun få blomster i toppen, og de kræver kraftig beskæring ca. en halv meter over jorden og det skal ske i marts. Mens klematis blomstrer besøges de af både bier og sommerfugle, især de sent blomstrende. Vi har dog ikke dokumentation for at de indeholder nektar eller pollen.

Klematis ‘Crystal Fountain’ bliver 180 - 220 høj, og blomstrer med blegviolette til blå blomster i maj - juni og igen i august - septamber. Det er kun det visne der skal skæres væk.

Klematis Skovranke ‘My Angel’ kan blive op til 8 meter. Den blomstrer august - september med ret undseelige gule blomster. Dens frøstande er meget smukke. Den skæres vi kraftig ned i marts.

Klematis ‘Piilu’ bliver ca. 2 meter høj. Den blomstrer med lyserøde enkelte og dobbelte blomster i juni og med nogle blomster i august. Den er også vinterhårdfør, Den kan beskæres når det er tiltrængt. Vi har beskåret den til godt en meter i juli. 

Klematis Montana ‘Elisabeth’ er en ret kraftigt voksende planter der kan blive 5 - 8 meter. Den blomstrer tidligst af alle vore klematis, nemlig i maj. Den beskærer vi kun når den bliver for voldsom.

Klokkeblomst (Campanula punctata `Rubriflora`) En 40 cm høj staude af Campanulaceae familien der blomstrer i juni - juli med rosa klokker med lyse pletter. Den holder af sol, men klarer også vekslende skygge. Den er fordringsløs men ynder god veldrænet havejord. Den spreder sig med risomer. Må også kunne frøformeres, for det er den blevet i vores have, vi har aldrig indført den, men pludselig var den i have. Bierne er glade for den, og den indeholder middel (med) nektar og pollen.

Klokkeblomst - smalbladet (Campanula persicifolia) er højere end sin slægtning, den er 60 - 80 cm høj med blå blomster op ad stilken. Den er selvsået af fuglene ved hønsehuset, hvor vi også fodrer fuglene. Den gror fint overalt, men vil gerne have lidt kalkholdig jord, og er en god snitblomst. Det er også en god biblomst, da den indeholder middel pollen og nektar.

Knopurt (Centaurea montana Grandiflora) er en staude der bliver mellem 50 - 60 cm høj. Den gror bedst i solrigt og veldrænet jord. Er jorden for fugtigt får den let gråskimmel. Så skal den klippes ned, og den skyder igen med en senere blomstring. Den får blå blomster i maj - juni. Den er en del af en stor familie Centaurea, og nogle af arterne har rosa blomster, de trives alle i den samme type jord. Alle har de middel nektar og pollen. Især Centaurea scabiosa er besøgt af bier.

Kobjælde (Pulsatilla Vulgaris) er en lav staude på 8 - 20 cm, som hører til Ranunkel familien. Meget velegnet til stenbede på en mager og gerne gruset jord. Planten er meget giftig. Den findes også i vild tilstand på overdrev og skrænter. Blomstrer med violette blomster i april - maj. Indeholder middel nektar og pollen.

Kongelys - filtbladet (Verbascum thapsus) er en urt der bliver op til 1,5meter høj, og står netop som et lys i bedet. Det er en toårig plante der første år danner en grundstillet grøn bladroset. Andet år skyder der en kraftig stængel op med skruestillede blade og en blomsterstand på toppen. De gule blomster begynder at blomstre i juli og fortsætter til sidst i august.

På grund af dens lange kraftige pælerod er den svær at flytte, den nemmeste måde at formere den på er ved frø, helst på voksestedet. 

Kongelys familien er ud af en større familie med flere arter, nogle er mørke, andre røde, og nogle vokser vildt.  Filtbladet kongelys har nogen nektar og middel pollen.

 Kornblomst (Centaurea cyanus) hører til kurveblomstfamilien, og er en urteagtig etårig plante med opret vækst. Den blomstrer med den smukkeste blå blomst fra juni til

september. Nogle arter kan være mere violette eller mørkere i farven.Den formeres ved frøsåning gerne på voksestedet, og har man den i haven, sår den flittigt sig selv, hvis ikke de visne blomster fjernes. Den er meget eftertragtet af alle slags nektarsøgende insekter fx. vilde bier, honningbier, sommerfugle og svirrefluer, så den er virkelig et stort aktiv for livet i haven. Indeholder megen nektar og middel pollen.Kornel - rød (Cornus sanguinea) hører til Kornel-familien (Cornaceae) er en ca. 4 meter høj busk der vokser vildt i lysåbne skove, og i mange haver. Det er en flot plante som fylder en del, den er løvfældende. Planten tåler både skygge og vind. Tåler kraftig beskæring. Vokser i al slags jord gerne lidt fugtig.

Den blomstrer med hvide blomster i maj - juni, og får blåsorte bær i september - november. Bærrene er meget beske, men fuglene spiser dem med stor fornøjelse. I blomstringstiden besøges planten flittigt af vilde bier og honningbier, fordi den har en del nektar og pollen

Kranslilje

 Kranslilje (Lilium martagon, montanum majus) hører til Lilje-familien, og er en løgplante der bliver 30 - 40 cm høj. Den trives bedst i god veldrænet havejord, i sol til halvskygge. Den blomstrer med rosa blomster i juni - august. Om natten afgiver blomsterne en kraftig, sød duft, som lokker langsnablede natsværmere til. Den udsættes ofte for angreb af liljebillen, som gnaver huller i bladene. Det er en gammelkendt plante som har været kendt i England siden 1477. Formeres ved at løgene deler sig.

Krokus (Crocus spp) hører til Iris-familien (Iridaceae) og er en staude selvom den ofte betragtes som en løgplante. Dens overvintringsorgan er en knold. De fleste krokus bliver 10 - 20 cm høje og blomstrer i forskellige farver fra marts - april. De skal have veldrænet jord, gerne med lidt sand i ellers rådner knoldene om vinteren. Sol - halvskygge. Naturen har maget det således at de kun indeholder lidt nektar, men overordentlig meget pollen, og det er godt for bierne, især honningbierne, som skal have pollen til deres yngel.

Krybende Læbeløs (Ajuga reptans) er af Slægten Læbeløs. Det er en lav 5 - 40 cm høj flerårig urt, der kommer igen hvert år, og som er nem at formere ved frøsåning eller ved deling af sideskud. Den vokser bedst i halvskygge til skygge. Det er en god bunddækkeplante, som hurtigt dækker jorden. Den blomstrer maj - juni med lysblå blomster der sidder som aks på stænglen. Som insekttiltrækker er den god, har store mængder nektar og middel indhold af pollen i blomsten.

Kulsukker -læge (Symphytum officinales) er en flerårig plante som for det meste vokser vildt, men den er god at have i sin have, for dels indeholder blomsten store mængder nektar og lidt pollen. Den kan også anvendes til at fremstille en glimrende flydende gødning, der sammen med brændenældegødning er god til at supplere komposten med. Især tomater og krukkeplanter ynder den.

Navnet kulsukker har den fået på grund af rødderne som er sorte og tykke udenpå men hvide som sukker indeni, og har en sød plantesaft. Den er tidligere brugt til sårheling, hvor man lagde bladene direkte på såret. Planten indeholder også visse giftstoffer, så den må ikke spises. Lægekulsukker bliver fra 40 - 100 cm høj og er en smuk plante med blade der gror op ad stænglen. Blomsten er rød-violet og ses mellem juni til august.

Kugleløg (Alium) tilhører løgslægten i  Påskelilje-familien, og det en en meget stor familie. Alium slægten indeholder omkring 700 sorter, som alle er flerårige blomsterløg. Løgvæksterne varierer i højden fra 10 cm til 150 cm. Alium blomster fra forår til langt hen på sommeren. Derfor vil disse smukke blomsterløg pryde enhver have. De gror bedst i humusrig, ret kalkholdig jord. Blomstrer med forskellige farvede blomster fra maj - juli. De fleste er gode snitblomster der pynter i en buket. 

 Krmindesstre

Kærmindesøstre (Brunnera macrophylla) er en staude af Brunera slægten, som er opkaldt efter den schweiziske botaniker S. Brunner (1790 - 1844). Den gror i al slags havejord og stiller ingen særlige krav, og gror fint i både sol og halvskygge. Det er en af havens tidligste stauder, og kommer frem allerede i april og blomstrer med sine talløse blå blomster fra april. Hen i juni bliver den kedelig at se på, så klipper vi den helt ned, og så skyder den igen. Ind imellem kommer den også med en sen blomstring.

Den har let ved at frøså sig selv, så den kan brede sig, men er til gengæld let at fjerne hvis den er uønsket. Planten indeholder middel med nektar og nogen pollen, og mens den blomstrer er der mange vilde bier og honningbier der besøger den.

 

 

 

 Lavendel3Kmpejernurt

Kæmpejernurt, Verbena bonariensis er en opret staude der bliver ca. en meter høj. Den ser flot ud når den rager op over de andre planter i haven med de smukke lilla blomster fra august til oktober. Den er ikke kræsen med sit voksested, og da den gerne frøsår sig selv, skal der ikke rodes for meget i jorden omkring den. Den hører til vores bedste tiltrækkere af både bier, svirrefluer, og den er på listen over sommerfuglenes mest foretrukne plante.

 

 Forrest kæmpeverbena der er på sommerfuglenes ønskeliste og Lavendet der er på samme liste, begge dele også yndet af bier af flere slags

Lavendel (Lavendula) er ud af Læbeblomst familien(Lamiaceae). Lavendel skal der være i en hver have. Den vokser i det meste af verden men dog mest i Provence i Frankrig. Når man cykler ned gennem dalen der ligger under bjerger Mont Ventoux, dufter selv bøndernes mødding af lavendel. Det er en krydderurt på 30 - 45 cm, der gerne gror i lidt kalkholdig havejord. Den skal beskæres om foråret samtidig med roserne og sommerfuglebusken, ellers bliver den ranglet. Det er en stedsegrøn plante, og blomsterne som er lavendelfarvede (blåviolette) kommer frem i juni - juli. Lavendel har mange venner blandt insekterne og det med rette, den har et stort indhold af nektar og middel indhold af pollen, den er fx. på listen over sommerfuglenes foretrukne plante. Den dufter også dejligt og ser smuk ud.

Liguster (Ligustrum vulgare) er for de fleste er der bare tale om en hæk, men det er faktisk en op til 4 meter høj busk. Også hos os er den benyttet som hæk på 1,8 meter når den er klippet. Det er en meget hårdfør plante, som ofte forsømmes med gødning. Den vil gerne have lidt kompost om foråret, og da vi har jorden dækket med kompost i hele haven klarer den sig med det. Den er vintergrøn, og giver læ til fuglene om vinteren.

Den blomstrer i juni - juli, og det skal den have lov til inden den bliver klippet. Alle de gamle regler om at hækken skal klippes inden Sankthans er til skade for den biologiske mangfoldighed. Dels giver den uklippede hæk bedre ly for fugleungerne, og dels bør bierne og andre insekter have glæde af den store mængde nektar dens blomster rummer. Den indeholder også en middelstor mængde pollen. Hvis ligusterhækken bliver tynd og ser dårlig ud, kan den klippes ned til en halv meter over jorden, så vil den være på toppen igen 2 somre senere. Husk lige at snakke med naboen om det, inden den klippes ned. Bliver hækken for bred, fordi det almindelige klippeudstyr man har, ikke er kraftig nok, kan den klippes tæt ind om vinteren.

Lobelia -kant (Lobelia erinus) er en flerårig urteagtig, let krybende plante der kun er 10 - 15 cm høj. Den egner sig godt til at vokse som kant på et bed, men er også velegnet til at hænge ud over krukker. Den har lang blomstringstid  fra maj og hele sommeren. Den kan frøsås i den tidlige vinter inde. Den kan også formeres ved stiklinger, som gror velvilligt, og det giver tidligere blomster. Kantlobelia indeholder nogen nektar og pollen.

Lungeurt (Pulmanaria angustifolia) er af Rublads-familien og er en ca. 20 cm høj staude der gerne vokser i halvskygge. Den har plettede blade og en smuk violet blomst i april - maj. Den trives i middel næringsrig jord og er jorden for tør visner den væk. Den formeres ved deling ca. hver 3 - 4 år. Den har et middelstort indhold af nektar og pollen, så den tiltrækker gavnlige insekter, og er på listen over sommerfuglenes mest foretrukne plante.

Lupin gul (Lupinus luteus)   er en etårigt medlem af lupinfamilien. Der er flere som er stauder, mens den gule er frøsået og skal sås i det tidlige forår. Den bliver 60 - 80 cm høj, og dyrkes som en etårig sommerblomst, men er i høj grad brugt som en grøngødningsplante på grund af dens evne til at fiksere kvælstof på rødderne. Frøene er spiselige, og i visse lande males de med i melet til brød. Det gælder ikke andre lupiner som er let giftige. Den blomstrer i juli, hvis den sås i april  på voksestedet. Den har noget pollen, dog ikke i større mængder.

Lovemund

Løvemund (Antirrhinum) er en stor planteslægt der vokser i både Europa og andre verdensdele. Den er en relativ kendt blomst i Danmark. I vores have er den naturlig som en del af sommerblomsterne, den vokser villigt og finder på at så sig selv. Den er hyppigt besøgt af bestøvende insekter. Den findes i flere farver, og da den bestøves af insekter skifter farverne alt efter hvilke farver der besøges samme omgang.

Lærkespore gul (Pseudofumaria lutea)  bliver 25 cm høj, og har sarte sprøde stilke og stedsegrønne blade. Den er ikke fordringsfuld, stiller beskedne krav og klarer sig også i en tørkeperiode, selvom den sætter pris på fugtighed. Sol til halvskygge er dens rette element, men den klarer sig også i skovbundsagtig skygge. Den frøsår sig selv.Den blomstrer med sine fine små gule blomster næsten hele sommeren. Planten har et middelstort indhold af nektar og nogen pollen.

Læge Alant (Inula Helium) er af Kurveplantefamilien. Det er en staude der bliver op til 2 meter høj. Den har store friske grønne blade der giver skygge til frøer og løbebiller. Den blomstrer fra juli til september med store flotte gule blomster med brun midte. Den gror godt i næringsrig havejord i både sol og halvskygge. Den formeres ved deling af roden. Det er en af de planter der var i haven da vi overtog den i 1994. Blomsterne bestøves af insekter, så der må være nektar og/eller pollen for at insekterne besøger den. Den frøsår sig gerne, men spredes ikke ret meget.

Lægebaldrian (Valeriana officinalis) er af Baldrian-familien og er en kraftigt voksende staude der bliver op til 1,5 meter høj. Den gror fint i veldrænet jord i fuld sol. Vi har i flere år haft den placeret i det ene LAR bed (Lokal afledning af regnvand) hvor den trives fortrinlig. Den blomstrer med hvide blomster i 1,5 cm højde og ser flot ud. Den frøsår sig gerne, så den spredes nemt, men er let at trække op hvis den står i vejen. Den er velegnet til afskæring og insekterne er glade for den. Planten og især jordstænglen indeholder flere aktive stoffer, som tidligere er brugt som lægemiddel. Det drejer sig om æteriske olier der sammen med valerenesyre og isovaleriansyre fremkalder den ret gennemtrængende baldrianduft.

Valerianesyre, pentansyre, C4H9COOH, farveløs væske med en karakteristisk harsk og stikkende lugt; kp. 185,5 °C. Valerianesyre har sit navn fra planten baldrian (Valeriana), hvor den findes i rødderne.. Lægebaldrian findes i adskillige kosttilskud, hvor det anvendes mod søvnbesvær.

Løjtnanthjerte (Dicentra Spectabillis) er en ca. 70 cm høj lidt ranglet staude der kendetegnes ved de smukke hjerteformede mørk rosa blomster i maj - juni. Jo flere blomster der klippes, jo flere kommer der. Den vokser bedst i fugtighedsbevarende, humusrig jord. Den behøver et stativ på grund af at den er så høj og ranglet. Løjnantshjerte er en gammel populær bondehaveplante, men den ses ikke så ofte længere. Det er en god snitblomst. Husk at bruge handsker når den klippes, den giver hudirration ved berøringgiftig, da den indeholder bl.a. alkaloider. Løjtnantshjerte er en blomst der dyrkes for dens skønhed, og fordi det er en gammel dansk haveplante, den indeholder hverken nektar eller pollen.Den kan ikke konkurrere med andre om biernes gunst, vi har ingen oplysninger om indhold af nektar eller polle. 

 Lvefod

Løvefod (Alchemilla mollis) hedder også Lodden Løvefod, hører til Rosenfamilien og er en 30 - 40 cm høj bred plante der hos os overvejende bruges som kantplante. Den vokser godt i næringsrig havejord i sol - halvskygge, men den klarer sig også i skygge. Sandjord er den ikke glad for. Den er en af de planter vi har haft i alle årene. Den blomstrer i juni - august med smukke gulgrønne blomsterklaser. Når den er afblomstret klippes den ned med en hæksaks, og bliver hurtigt en smuk grøn pude, og det sker ofte at den blomstrer igen hvis vi har et langt mildt efterår. En af de smukkeste planter vi har i haven, og vi har mange af dem. Den er nem at dele om efteråret eller foråret, men den kan også frøsås. De store blade giver god skygge til frøer og andre der holder af skygge om dagen, fx. den meget nyttige løbebille. Vi har ingen oplysninger om indhold af nektar og pollen.



 

Margerit -kæmpe (Chrysanthemum maximum) er en staude afMargarit2Margarit

Margerit-slægten.

Den bliver ca. 80 - 90 cm høj, og blomstrer med hvide blomster, med gul midte fra juni til august. Bedst i sol og næringsrig jord. Kæmpemargerit formeres ved deling efter afblomstring. Det kan også ske om efteråret. Da den breder sig ved rodskud, vil den efter nogle år blive bar i midten. Del og fjern det døde af planten, resten af planten sættes i jorden igen. Visne blomster bør klippes af, så holder blomstringen længere. Det er en glimrende snitblomst som holder længe i vasen. I tørt og varmt vejr hjemsøges den ind i mellem af sorte bladlus, vi fjerner dem med koldt vand som vi sprøjter direkte på planten. Kæmpemargerit er en god biblomst der indeholder både nektar og pollen.

 

 

 

 

 

 Mamelukerme

Mamelukærme (Lavatera trimestris) er en etårig meterhøj plante der får meget smukke blomster i forskellige farver, fx. lyserød, mørkere rød og hvid. Blomstringen er fra juli - september, måske længere hvis de visne blomster fjernes hurtigt efter afblomstring. Den trives bedst på en solrig plet i ikke for fugtig havejord. Formeringen sker ved at tage frø af den, og det er let, vent til de er modne og tørre. Den kan sås på voksestedet i maj, men kan også forkultiveres i vindueskarmen i marts. Vi har ingen dokumentation for dens indhold af nektar og pollen, men vore egne observationer viser at der må være noget, for bier og sommerfugle er glade for den.

 Mamelukærme en sommerblomst

Mandstro - russisk (Eryngium planum) er en flerårig plante af Skærmplantefamilien. Den bliver omkring 30 - 75 cm høj, trives bedst i tør sandet og gruset jord, så vandet kan trække væk. Stænglen er stiv og forgrenet, bladene er besat med torne, der får den til at ligne en tidsel, men den er ikke i familie med tidslen. Den blomstrer med en blå blomst fra juni - september, og omdannes i løbet af efteråret til frø, som spirer villigt, så den er nem at formere. Der findes mange sorter af Mandstro, nogle er lave, det eksemplar vi havde hed ‘blaukappe’ og er omkring 60 cm høj. Mandstros lysegrønne bladfarve kommer fra  pigmenter der hedder anthocyaniner, som også beskytter planten imod de negative påvirkninger fra solen. Jo mere tør jorden er hvor den vokser, jo kraftigere farver får skuddene. Mandstro har fået sit navn fra gammel overtro om at plantens rod kunne styrke mandomskraften. Plantens blå farve, som er troskabens farve har måske også spillet ind. Rødderne er spiselige.I England og Frankrig spises rødderne kandiserede som en delikatesse.Bier og andre insekter er glade for mandstro der har middel nektar og pollen.

 

Mandstror 

Anthocyaniner (af græsk anthos ="blomst" + kyanos ="blå") er en stor gruppe farvestoffer, som tilhører gruppen af flavonoider, bestående af en flavonon-del (en anthocyanidin) og en kulhydrat-del. Farvestofferne optræder i mange rød-blå nuancer og findes vidt udbredt i planteriget som vandopløselige pigmenter. Brombær er fx. stærk farvet af anthocyaniner 

Mandstro 

 

 

 

 

 

Martsviol

 

 

 

 

Martsviol (Viola odorata) er en lille undseelig plante med blå blomster. Den vokser mest vildt, men er også en værdsat haveblomst. Vi har et par kolonier af dem i haven. Med sin lidenhed gør den ikke meget væsen af sig, men er smuk at se på, og det er også en kvalitet. Den blomstrer to gange, både i marts og september. Den bidrager med en smule nektar og pollen til alle slags bier. Selvom mængden er beskeden, er det vigtigt på denne tid af året, hvor mængden af mad er begrænset. Dyrkning af martsviol er nemt. Den kræver intet og kan dukke op på steder man ikke forventer det. Vi gør ingenting, andet end nyder den når den er der.

 

 

 

 

Melon (Cucumis melo) hører til agurke-familien der er en meget stor familie. Den har været dyrket i omkring 4000 år i det daværende Persien. Vi har aldrig dyrket den udenfor drivhuset. Alle slags meloner kræver velgødet jord med stort indhold af organisk materiale, derfor gøder vi med kompost. Den kræver sol. Når den blomstrer tiltrækker den alle slags bestøvende insekter, den indeholder Morgenfruermiddel nektar og nogen pollen. Læs mere om dyrkning af melon i “Økologisk have - selvforsyning til husbehov”.

Mjødurt - knoldet (Filipendula vulgaris) er en flerårig staude på 50 - 70 cm i højden. Den kaldes også for Engens Dronning, fordi den om natten lyser op med sine hvide blomster skærme som kommer frem i juni - juli. Det gør den fx. ved Kongeåens bred. Den kan bedst lide mager jord. Jordstænglen udvikler tynde rødder, der er forsynet med opsvulmede knolde. Deraf kommer navnet - knoldet mjødurt. Vil man ikke have den til at brede sig, bør den klippes ned inden den kaster sine frø. Blomsten har middel med pollen.

Morgenfrue (Calendula officinalis) er en etårig sommerblomst en slægt med mange arter. Enkelte af dem er flerårige. Det er en urteagtig plante, der er udbredt i det meste af Europa, og en gammel plante i danske haver. I vores have kommer den hvert år, den frøsår sig selv, og titter frem hvor det passer den. Er den i vejen bliver den flyttet. Den blomstrer fra juni og hele sommeren, hvis man husker at klippe frøstandene af når blomsten er visnet. Alle insekter er glade for den, og der er middel med nektar og pollen i blomsten. Blomsten er spiselig.

 Morgenfrue må ikke mangle i haven, den er smuk at se på og den tiltrækker mange insekter

 

 

Montbretia

Montbhretia (Crocosmia crocosmiiflora) hører til Iris-familien (Iridaceae), og er en knoldplante som formeres ved at knoldene deler sig. Den trives i god veldrænet jord, gerne med lidt sand. Fuld sol til halvskygge. Blomsten er orangerød og kommer frem hen i juni, og fortsætter til september. Lad planten beholde de gamle blade om vinteren, men skær blomsterstilkene tilbage, når planten er afblomstret. Det er også om efteråret planten deles, måske hvert 3 - 4 år. Ikke om foråret når knoldene er begyndt at skyde. Den er rimelig hårdfør, og en meget god snitblomst. Vi kender ikke indeholdet af nektar og pollen.

Mælkebøtte (Taraxacum) hedder også Løvetand, og er af Kurvblomst-familien (Asteraceae) Det er en staude med pælerod, som både formerer sig ved rodskydning og frøsåning. Ikke ret mange planter formerer sig så godt som en mælkebøtte. 

Mange vil nok mene at den ikke hører til i haven, men hvorfor ikke, den er jo smuk så længe den er der. Hos os får den lov at blomstre, vi fjerner bare planten inden den går i frø. Og ude i den frie natur vil og kan vi simpelthen ikke undvære den. Den er overordentlig smuk og meget værdifuld set i forhold til bier og sommerfugle. Blomsten indeholder store mængder nektar, og endnu større mængder pollen.

 

Navr(Acer campestre) er en busk som de fleste forbinder med en hæk, og det er den mest kendt for i havesammenhæng, selvom den ikke er så hyppigt brugt. Den kan blive op til 15 m høj, og er en løvfældende busk. Som hæk er den god og kan klippes som hække skal. Den blomstrer kort efter løvet er sprunget ud, nemlig i maj. Blomsterne er gulgrønne med røde pletter. Frøene er vingede og spirer godt, hvorfor den er nem at frøformere. Blomsten indeholder en stor mængde nektar og middel med pollen.

Nellikerod (Geum) er en staude af Rosen-familien, og er udbredt i hele Europa. Planten vokser ofte halvt over og halvt under jordoverfladen. Bladene er store og kan overleve i milde vintre, men afløses i april-maj af nye, friskgrønne blade. Blomsterstænglerne er ofte 30 - 40 cm høje. Blomsterfarven kan være rød, gul eller orange. Blomstringstiden er lang og kan strække sig over det meste af sommeren. Vi kender ikke indeholdet af nektar og pollen.

 Nikkende Fuglemelk

Nikkende fuglemælk (Ornithogalum butans) er en løgplante der hører til liljefamilien. Den er ikke særlig meget set, men den er nem. Allerede i det tidlige forår kommer de grønne blade frem og i april - maj blomstrer den. Den gør ikke megen væsen af sig, men står længe med de hvide blomster. Bedst i fuld sol i veldrænet havejord. Den breder sig villigt både ved lagdeling og frø. Alle blomster bliver et stikkelsbærlignende frø, som gror fint. Det danske navn Fuglemælk er en direkte oversættelse fra det græske Ornitgogalum, som betyder fugl og Gala som betyder mælk. Om fuglemælk har betydning som tiltrækningsplante har vi ingen dokumentation for, måske er dens berettigelse blot, at den er smuk. Vi kender ikke indeholdet af nektar og pollen.

Nyserøllike (Achilla ptarmica ‘Boule de Niege’) er en ca. 60 cm høj flerårig plante som vi har plantet i LAR bedet. (Lokal afledning af regnvand) Den tåler både stående vand eller tørke i nogen tid, og det gør den velegnet til den placering vi har givet den. Den findes også som vildtvoksende plante. Den visner helt ned om vinteren. 

I blomstringstiden fra juni til september tiltrækker den mange insekter. Planten er giftig.

Vi kender ikke indeholdet af nektar og pollen.

 

pelargonia

Pelargonie (Pelargonium zonale) er en kæmpestor familie der hører til Storkenæbs-ordenen. Det er helt ubetinget den mest populære blomst i Danmark. Uanset hvilken plante der er tale om, skal den have velgødet jord, og sol - halvskygge. Hos os har vi dem udelukkende i potter og krukker.

Sådan gør vi med vores pelargonier som vi har år efter år:

I første halvdel af marts klippes stænglerne ned til ca. 5 -10 cm over jorden. Der klippes over et »led«, da det er herfra, planten skyder med nye og friske skud. På den måde får man kraftige planter. Ønsker man derimod krogede pelargonier med et ældet udseende, klippes kun det af i toppen, som eventuelt er vissent eller gået ud.

Pot planterne om ved at give dem frisk jord, som skal være en blanding af kompost og havejord. Nogle gange får de en lidt større potte. Men husk, at pelargonierne godt kan lide at stå lidt trangt. Derefter flyttes planterne til et lyst vindue med omkring 15 grader. Efter få uger begynder de første små grønne skud at vise sig, og så er det tid til (igen) at gøde igen, nu hvor rødderne har fæstnet sig i den friske jord, vi gøder med brændenældevand. Fra nu af går det rigtig hurtigt, og allerede et stykke hen i maj kommer de første knopper.

Planterne må først flyttes ud sidst i maj, da de langsomt skal vænne sig til udelivet: Stil dem ud om dagen og tag dem ind om natten den første uges tid.

Vandes, men må gerne lige tørre ud mellem vandingerne.Vi overvintrer dem i et lyst rum ved 5 - 10 grader.

En samling pelargonier Pelargoniebedstemor

Pelargonie ‘Inspire Salmon’ 25 - 30 cm høj, har en ferskenfarvet blomst fra maj til oktober. Bladene er grønne med mørke aftegninger.

Pelargonie ‘Cherry Elite’ 30 - 40 cm høj har rød-orange blomster, juni - september. Bladene har mørke aftegninger.

Pelargonie ‘Mørk rød’ vi har ikke dens sorts navn, men den bliver op til 50 cm høj og får smukke røde blomster hele sommeren..

Pelargonie ‘Cericerød’ den har vi heller ikke noget sorts navn på, vi har haft den med hjem fra Spanien som skud. Den har meget flot løv, lidt kraftige blade og smukke ceriserøde blomster fra juni-juli og frem til frosten tvinger os til at tage den ind. 

Pelargonie ‘Red Hero’ er det der bliver kaldt engelsk pelargonie  20 - 30 cm høj. Tofarvet  rosa- mørkerød blomst. Den er lidt sart overfor megen regn.

Pelargonie ‘Bedstemor’ fik vi af Jens’ mor da vi overtog Slottet i Smørmosen i 1994. Hun har haft den helt tilbage til 1940erne, ingen kender dens oprindelse. Den er nu opkaldt efter hende og hedder ‘Mette-Kjerstine’. Den har lyse blade med hvid bladrand og lys grøn midte. Blomsterne er postkasserøde og der er mange af dem.

Vi kender ikke indholdet af pollen og nektar, men vi ser der er stor interessse fra både bier og sommerfugle. Der er utallige mange sorter, så det skulle være nemt at finde en for enhver smag.

 Denne pelargonium fik vi af Jens´mor da vi købte haven, hun kendte ikke dens oprindelse men har haft den i siden fyrrerne

Perikon (Hypericum spp) tilhører Perikon-familien, som består af flerårige planter der kan ses vokse vildt langs vejkanten og i vore haver. Vi har dem i vores have hvor den kommer igen år efter år. Den er ikke særlig nøjeregnende, men på voksstedet ynder den fuld sol. De smukke gule blomster kommer frem i juli - august, og skal insektbestøves. Det bliver den også let, da mange bestøvende insekter, honningbier og flere slags vilde bier besøger planten. Den indeholder over middel nektar og pollen.

Blomsterne er meget velegnede til at fremstille en glimrende velsmagende og smuk rød perikon-snaps. Det kræver kun en flaske vodka på 37%, et patentglas med tætsiddende låg og godt 2 deciliter blomsterknopper, samt tålmodighed i godt et par uger. Ryst gerne glasset flere gange ugentligt. Smagen bliver bedre af at stå et par uger efter at blomsterne er fjernet.

Perlehyacint (Muscari Armeniacum) er en anden udgave af en hyacint. Den er mindre ca. 10 - 15 cm. Dyrkningsforhold som almindelig hyacint, men skal knap så dybt i jorden.  Kan også dyrkes i krukker. Blomstrer april - maj med blå blomster. Også den indeholder en del nektar og pollen.

Pil (Salix spp) er en meget dyrket plante, men der er også mange sorter, lige fra store træer, til små krybende planter. Her vil vi kun nævne dem som dyrkes i haver. Der findes en pil til de fleste formål. Pil bærer rakler og er særdeles smukke under blomstringen, de kaldes som regel gæslinger og kommer frem allerede i marts. De indeholder meget store mængder nektar og endnu mere pollen. Det er de vilde biers mad-depot i det tidlige forår.

 Pinselilje

Pinselilje (Narcissus poëticus) er af slægten Narcisser og er en løgplante der blomstrer i maj med hvide blomster og gul midte. Planten er 30 - 40 cm høj. Den gror i al slags god havejord der er lidt fugtig, dog ikke hele vinteren for så rådner løget. Den er i familie med påskeliljen (Narcissus pseudonarcissus) som blomstrer på forskellige tidpunkter fra april - maj. Begge planter indeholder et giftigt lectin, specielt løget. De skal lægges i jorden om efteråret fra september, gerne i god dybde,15 - 20 cm. Begge blomster indeholder middel megen nektar og pollen.

 Pinselilje

Porcelænsblomst (Saxifraga urbium)  Saxifraga betyder stenbræk, og umbrosa betyder skyggetålende. Porcelænsblomst er altså i familie med stenbræk. Det er en meget lav bunddækkestaude med en 5 - 6 cm høj bladroset, dens blomster sidder på en lang stilk, bliver 20 - 25 cm høj. Den er god som bunddække i et stenbed. Selvom den kaldes for skyggetålende gror den også fint i fuld sol. Det er en meget dekorativ plante når den i maj - juni blomstrer med små fine lysrosa blomster. Den breder sig ved rodskud, og dækker hurtigt et pænt stykke hvis man giver den lov. Vi har ingen videnskabelig dokumentation for at den gavner mangfoldigheden i haven undtagen ved sin tilstedeværelse, men sommerfugle og svirrefluer er glade for den.

Plettet tvetand (Lamium maculatum ‘Shell Pink’) er en flerårig urt af Læbeblomstfamilien, som også findes vildtvoksende. Lamium betyder også døvnælde.Planten er hårdfør og breder sig med underjordiske løbere. Den bliver 12 - 25 cm høj, og har sit navn på grund af bladene som er grønne med en lys stribe eller plet. Den gror fint i god havejord, sol - halvskygge. Vi dyrker den også i forkanten af en stor krukke. Vi har den også som forkant i et bed i haven. Den blomstrer med rosa blomster fra maj - juli, men måske længere hvis den klippes ned efter blomstring. En dekorativ lille plante der er god for humlebier. Vi har ingen dokumentation for dens indhold af nektar og pollen, men de vilde bier og honningbierne besøger den meget under blomstringen.

Pottentil (Pottentilla fruticosa) er en mellemhøj løvfældende busk på ca. en meter i højden. Den har løvspring i slutningen af april. Blomsterne ligner jordbærblomster, men kan være både gule, orange, lyserøde eller hvide, alt efter sorten. Den blomstrer i  juni - juli. Plant den på en plads i haven, hvor der er sol - halvskygge. Trives i al slags velgødet havejord. Frøene fra dens blomster spirer villigt, men den kan også formeres ved deling af rodskud. Blomsten har nogen nektar og pollen.

Pragtskær (Liatris spicata) kaldes tit for lampepudseren, på grund af dens lampepudserlignende blomsteraks. Den er en staude der kan blive 60 - 120 cm høje. I toppen af stilkene sidder de pink/lilla blomster der ligner lampepudsere. Liatris spicata er den mest dyrkede art i haverne.  Den foretrækker ikke for tung jord, især om vinteren må jorden ikke være for fugtig. Den ynder sol til halvskygge. Den er lettest at frøformere. Blomsterne er meget søgt af bier og andre nektarædende insekter, og er på listen over sommerfuglenes foretrukne.

Reseda -have (Reseda odorata) er en etårig sommerblomst som oftest dyrkes i krukker, men kan også sagtens gro i haven. Den sås i april direkte på voksestedet, men kan også forkultiveres inde. Resada  er en meget velduftende lille plante der bliver omkring 30 cm høj. Det er ikke kun dens duft der gør den værd at dyrke, i blomstringstiden juni - september besøges den af bier af enhver slags, sammen med andre bestøvere lever de af den store mængde nektar blomsten indeholder. Der er også middel indhold af pollen. 

Ridderspore (Delphinium spp) er en høj elegant staude der kan blive op til et par meter høj. Den gror bedst i velgødet jord, og kræver noget gødning for at udfolde sig helt. Kvælstof (N) og kalium (K) om foråret giver den gode betingelser. Den er langsomt voksende i begyndelsen, men i juli fylder den meget i staudebedet. Blomstringstiden er juni - juli. Formering er bedst ved deling af lidt ældre planter. Alle bestøvere er glade for den, da den har nogen nektar og pollen.

Rosenskovmærke (Phuopsis Stylosa) er en lav krybende bunddække staude, der breder sig meget. Den vokser godt i veldrænet jord i sol - halvskygge. Højden er omkring 25 cm. Blomstringstiden er juni - august, det er en god snitblomst der er smuk i buketter. Meget god biblomst med både nektar og pollen.

 Roser2Roser1

Rose (Rosa spp) er en slægt med flere end hundrede arter. Den findes både vildtvoksende og i langt de fleste haver. Der er roser i alle farver (og) både duftende og uden duft. Der er lave og høje, klatrende osv. Roser er krævende planter at dyrke, de kræver gødning og pasning. Navnet Rose kommer fra fransk der er fra det latinske rosa.

Rosen er kærlighedens symbol, og det har den været i århundreder. En buket røde roser er udtryk for den store kærlighed.

Roser vokser bedst i lidt leret jord med stort næringsindhold. Da vi plantede vores roser blandede vi resterne af leret fra juledekorationerne i. Vi smuldrede det fint, blandede det godt med halvt omsat kompost, så jorden blev porøs. Ovenpå jorden lægger vi også halvt omsat kompost, gerne beriget med hestemøg om efteråret. Planten skal have rigeligt med vand om foråret.

Roser hører ikke til de nemmeste at dyrke. Hvis i ser en rose der er helt fejlfri og der ikke er et eneste skadedyr på, så spørg hvad de sprøjter den med. Især bladlus elsker 

roser, men det hjælper at plante lavendel og/eller tagetes omkring den, da planterne tiltrækker svirrefluen, som lever af nektaren i blomsterne, og som lægger sine æg i bladluskolonierne. Er planten særlig slemt angrebet af bladlus, kan de sprøjtes væk med koldt vand direkte fra hanen, gerne med hjælp af fingrene. Ikke noget med sæbe, for det er jo ikke naturligt i jorden. Vælg hårdføre sorter, og anerkend, at naturen ikke er uden småskavanker som bid i bladene og lidt aktive generende dyr på planten. 

Når rosen blomstrer får de besøg af insekter der har brug for pollen, for de indeholder ikke nektar. Derfor besøger bierne den, de skal bruge nektar til yngelen.

 

Rødkløver (Trifolium pratense) er en plante der ikke bruges særligt meget i danske haver, men er en udmærket plante til at berige sin jord med kvælstof, og til økologisk dyrkning. Der hvor der overvejende bruges kompost kan kvælstof være en mangelvare, fordi kvælstoffet forbruges under omsætningen af komposten. Her kommer rødkløveren så ind i billedet, den kan sås som en mellemafgrøde i køkkenhaven, fx. under kål, majs og squash. Man kan også så den tidligt når jorden er 10 grader varm, det giver planten en lang blomstringstid. Set med mangfoldighedsbriller er den guld værd, blomsten indeholder masser af nektar og endnu mere pollen.

Røllike (Achillea millefolium) kaldes også almindelig røllike, den vokser både vildt og i haver. Det er en gammel lægeplante, som i oldtiden og helt frem til den amerikanske borgerkrig blev brugt til sårbehandling. Vi har nu kun brugt den til at fremstille en glimrende snaps. Den indeholder æteriske olier, som nogle mennesker er allergiske overfor.

Røllike er en ca. 70 cm staude af kurveblomstfamilien. Den kan vokse på al slags jord, og er ikke særlig krævende med hverken jordbund eller gødning, men er meget glad for sol. Den blomstrer i juli - september. Den frøsår sig selv, og frøsåning er den nemmeste formering. Den laver dog også rodskud som kan deles. 

Insekter og sommerfugle er glade for den, men vi har ingen dokumentation for dens indhold af nektar og pollen.

Rævehale (Amaranthus) er en stor familie med mange forskellige sorter. Den har et højt næringsindhold som er brugt i medicin og til dyrefoder. Hos os dyrker vi den imellem squash, fordi de gror godt sammen, og samtidig udnyttes jorden godt, Om efteråret tørrer vi frøene og i vinterens løb bruges de i brød. Et drys over salaten gør også underværker, samtidig er det smukt. De friske blade kan kommes i salater. Vi forkultiverer den i marts, og planter den ud når nattefrosten er forbi, samtidig med at squash plantes ud. Den kan også sås direkte på voksesteder i maj. Vi har ingen dokumentation for dens indhold af nektar og pollen.

Admiralsommerfugl p SankthansurtSktHansurt2 

Sankt Hansurt (Sedum) er betegnelsen for en stor gruppe planter der er blandt havens smukkeste og nemmeste at dyrke. Den gode gamle Sankt hansurt, som også vore forældre havde er kun en af mange. Vi har flere slags, men deres dyrkningsforhold er stort set ens. De findes fra nogle helt lave til de høje på over en halv meter.

De trives alle i veldrænet jord, og klarer sig også godt i en tørkeperiode. De kræver ikke megen gødning, og klarer sig hos os med den jorddække vi bruger. De ynder alle sol, men klarer sig også i halvskygge. Alle sedum-planter indeholder store mængde nektar og en del pollen.

Her kommer en liste over serum vi har:

Sedum ‘teleph. Hybrid’ er 40 - 50 cm høj. Den blomstrer august til oktober med røde blomster. Den er let at formere ved deling, eller ved at tage stiklinger og sætte dem i vand.

Stenurt Sedum ‘cauticolum’ er en ca. 10 cm høj stenbedsplante, en staude der blomstrer med flotte røde blomster i august og indtil frosten sætter ind.

Sedum ‘Postman’s Pride’ er en ca. 30 - 50 cm høj staude med mørkerødt løv og (en) rosa blomster i august - september.

Sedum ‘ Jose Aubergine’ også 30 - 50 cm høj staude med mørkerødt løv, og hvidligt-rosa blomster i august - september.

Sedum hybrid ‘Frosty Moon’ er også en stenurt på ca. 40 cm høj, med lyst løv. Planten er lidt ranglet og behøver støtte. Blomsterne er hvid/rosa. August til september. 

Sedum telephium-hybrid ‘Matrona’ har lyst rødligt løv, og smukke lyse rosa blomster (blomstrer) september - oktober. Den er uhyre let at formere ved stiklinger. 

Sedum Spectabile ‘Stardust’ er også 30 - 50 cm høj, med lysegrønne blade og store hvide blomster i august september. Er også velegnet i stenbedet.

Sedum “Moonlight Serenade” er 40 - 45 cm høj og har rødligt løv, blomsterne er rusten pink og gul med flere farver i september til frost.

Sedum spectacle, Kinesisk Sankthansurt, den bliver ca. 30 cm høj. Løvet er grågrøn og blomsterne rosa. Den er virkelig god til bier og andre insekter. Den er på listen over sommerfuglenes foretrukne.

Scilla (Scilla spp) er en smuk lille blå flerårig urt der blomstrer i april. Den dukker op lige efter at erantis er begyndt at blomstre af, og på den måde kan bier fortsat finde nektar, som blomsten indeholder i middel mængder samt nogen pollen.

Sennep, Gul (Sinapis alba) er en bælgplante og dyrkes kun i haver som grøntgødningsplante. Den har evnen til at fiksere kvælstof fra luften, på rødderne, og frigive det til jorden og de næste hold planter når den formulder. Dyrkes der kål af forskellig arter i haven kan der ikke samtidig dyrkes sennep, da de er af samme familie. Sås den i april blomstrer den juni - juli. Sennep er en særdeles god biplante, den indeholder store mængder nektar og endnu mere pollen.

Skabiosa (Scabiosa) er en staude der bliver 30 - 50 cm høj. Der findes både etårige og flerårige. Det er en stor familie på ca. 100 arter. Skabiosa trives bedst i veldrænet lidt kalkrig havejord og tåler fuld sol. Alle arter er gode bi-tiltrækkere, og vores observationer viser at det især er vilde bier. Indeholder middel med nektar og nogen pollen.

Scabiosa ‘Pink Mist’ har vi i haven og den blomstrer i juni - september med rosa-pink blomster, der tiltrækker sommerfugle.

Scabiosa ‘Butterfly Blue’ har store blå-lilla blomster fra juni til september

 Solbrud2

Solbrud (Helenium autumnale) er faktisk i familie med solsikken. Det er en ca. 1 - 1,2 m høj staude som vi nødigt vil undvære i haven. Den vokser bedst på veldrænet havejord, men vil gerne have lidt vand i tørre perioder. Sol til halvskygge passer den godt. Blomsten som er gul med brun midte kommer frem i august og fortsætter til frosten tager den. Man skal dog fjerne visne blomster undervejs. Den holder også haven i blomst sammen med sankthansurterne. Tiltrækker sommerfugle og humlebier, der er nogen nektar og overordentlig meget pollen i blomsten. Der er flere sorter af solbrud, vi har et par stykker. Den er let at formere ved at dele rodskud om foråret.

Solbrud ‘Goldrausch' er gul med brun midte, ca. 120 cm høj, blomstrer august  oktober.

Solbrud 'Red Jewel’ er mørk orange ca. 90 cm høj, blomstrer tidligt fra juli - august.

Solbrud ‘Moerheim Beauty’ er ca. 100 cm høj med en rødbrun blomst der blomstrer juli - september. Der findes flere sorter.

Solhat -Stråle(Rudbeckia) er en slægt med omkring 25 arter, og der er både en-, to-eller flerårige planter i slægten. Den trives bedst i fuld sol og ikke særlig megen skygge. Lerjord er det bedste den ved, men hos os gror den fint i god velgødet havejord. 

 

 

 

 

 

 

Hornviol

IMStedmoderblomstG 1139

Stedmoderblomest (Viola Tricolor) er en lille smuk viol  med mange farver der blomstrer tidligt om foråret, vi dyrker den som regel i krukker sammen med Hornviol (Viola cornuta) de blomstrer længe og er smukke i en tid hvor der ikke er så meget der blomstrer. Vi har ingen kendskab til hvor megen pollen og nektar de indeholder.

 

 

 

 

 

 

Stralesolhat

Strle tagetes

Strålesolhat (Rudbeckia fulgida ‘`Goldsturm’) er den gule udgave af familien. Den der gror i vores have er af sorten ‘Goldsturm’ som bliver 50 - 60 cm høj, og blomstrer med en varm gul farve med sort midte. Blomstringen er fra juli - september. Bier og andre bestøvere er glade for den, den indeholder nogen nektar og middel pollen. 

Der findes flere andre arter Strålesolhat, fx. 'Little Gold Star’ som også er gul, desuden er der ‘Alba’, som er hvid med sort midte.

Kæmpesolhat (Rudbeckia laciniata) bliver op til 2 meter høj, og ligner strålesolhat på blomsterne.

Solhat er en giftig plante. Den beskytter sig selv mod at blive spist af dyr med en gift der indeholder akonitin, som også dens biologiske navn nævner. Giften blev i oldtiden brugt til at henrette forbrydere med lavere status. Den er også brugt til gift på pilespidser.

Der er ingen videnskabelige oplysninger om indhold af nektar og pollen, men vi ser at specielt humlebier besøger den. Denne store bi kravler helt op i den, så den nektar som blomsten indeholder er ikke giftig, for bien flyver videre.

 

 

 

 Purpursolhat3Purpursolhat2DSC06427

Purpur Solhat (Echinacea purpurea) minder meget om strålesolhat, men er af en anden slægt. Også den har flere arter, som fx. ‘Little Magnus’ der er 40 - 50 cm høj og har lillarøde blomster i juli - september. Den vokser fint i velgødet havejord i sol - halvskygge. Den har en fin duft, og er en god skæreblomst. Tiltrækker bestøvere, og er på listen over de bedste tiltrækkere af sommerfugle.

Spiræa (Spiraea) er en slægt med mange arter og kendt i det meste af verden. Det er en løvfældende busk som i det tidlige forår får blade og blomstrer i juni - august med smukke blomsterstande. Planterne findes i flere farver alt afhængig af hvilken art det er. Spiræa er en nøjsom plante, den trives i al slags havejord, men er ikke så glad for tung lerjord, eller stærkt vindomsuste steder. En af fordelene ved den, er at den skal beskæres kraftigt, og fx. klippes som hæk. Planten kan stiklinge formeres ved at tage de nye urteagtige stiklinge fra de nyeste skud, eller ved at trykke en ny ung gren ned i jorden og lægge en sten over. Vores egen observation er at blomsterne besøges af både vilde bier og honningbier, samt af sommerfugle. De indeholder nogen nektar og pollen.

 Sommerfugleblomst2

Sommerfuglebusk (Buddleja) er en busk der hører til en planteslægt med mange arter, og kommer fra subtropiske egne i Asien, Afrika og Amerika. Den gror fint i Danmark selvom det er meget nordligere end der hvor den kommer fra. Den gror også fint i vores have, og kan blive over 2,5 meter høj. Om vinteren mister den det meste af sit løv. 

Om foråret, samtidigt med at vi beskærer krydderurter, roser og lavendel, beskæres 

sommerfuglebusken også kraftigt tilbage. Det gør vi hvert forår. Så vokser den op og bliver en smuk busk, der giver ly for fugle. Og når den blomstrer, sværmer hærskarer af sommerfugle omkring den. Sommerfuglebusken er vel egentligt et godt eksempel på, at en busk, som ikke altid har hørt til i Danmark også kan bidrage til mangfoldigheden. 

Det er de store mængder af nektar som giver planten sin tiltrækningskraft, og det kommer sommerfugle, bier og andre nektarsøgende insekter til gavn. Dem vi oftest ser på busken er Admiralen, Nældens takvinge og kålsommerfuglen, men andre finder også vej dertil. 

Også fuglene er glade for den ret tætte busk, med de store klaser af blomster, især i yngletiden. Den blomstrer i juli - september, og hvis man klipper de visne blomster af, holder blomstringen meget længere. Blomsternes farve kan variere meget, alt efter hvilken sort der er tale om. Nogle er helt hvide, andre er pink, lyserøde eller lysblå er helt almindelig. Formering er let, stiklinger tages i forsommerens løb. De skal helst rives af så de får en smule hæl med, så sættes de i fugtig jord, og begynder hurtigt at spire. Gøres det på denne måde, bliver farven den samme som hos moderplanten. Den kan også frøformeres, men er der andre farver af sommerfuglebuske i nærheden kan man ikke være sikker på farven. Står øverst på listen over sommerfugletiltrækkere.

Stjerneskrm

Stjerneskærm (Astrantia Major) tilhører skærmplantefamilien og er dermed i familie med gulerod, men også med bjørneklo. Det er en fin staude på ca .50 - 60 cm når den blomstrer med sine hvid-pink stjerner. Blomstringen sker i juni - august. Den vokser bedst i sol - halvskygge i veldrænet havejord. Den er god til at tiltrække bestøvere, og ikke mindst svirrefluen er glad for den. Den indeholder middel nektar og nogen pollen. Den er god smuk og holdbar i buketter.

Stokrose (Alcea rosea) er en gammel plante, som man skulle tro var pære dansk helt igennem, men den stammer faktisk fra middelhavsområdet. Det er en toårig plante som først blomstrer det andet år. Vil man have den til at fortsætte som flerårig, skal den skæres ned, inden den visner. Den frøsår også livligt sig selv. 

Stokroser udsættes let for stokroserust, der som regel er udtryk for at den får for lidt vand. Stokroserust udarter sig ved, at der kommer gulorange prikker på oversiden af bladene og rødbrune sår på stænglerne. Det spreder sig, og til sidst vil bladene visne og falde af.

Bier og sommerfugle er glade for stokroser, og den for dem, de er nemlig nødvendige for at blomsterne bliver bestøvede og frøet kan bruges. Især humlebier er glade for den, den indeholder en del nektar og pollen.

 

 

 

 

 

 

Storkenb3 GeraniumStorkenb

Storkenæb (Geranium Sanguineum ‘Rozanne’) er en bunddækkestaude på ca. 30 - 40 cm. Den blomstrer med blå blomster fra juni til november, eller til frosten sætter en stopper for blomstringen. Trives bedst i lidt sandet  muldjord. 

Sorten er relativ ny i Danmark, og blev først lanceret i år 2000 som en officiel sort fremstillet af en blanding af Buxton’s Blue og Geranium Himalayense.

I tørre perioder skal den vandes. I løbet af sommeren kommer en enkelt plante til at dække mindst en kvadratmeter. Skuddene udvikler sig til lange, blomstrende ranker, der blander sig yndefuldt med nabostauderne og binder helheden smukt sammen. Den vokser kraftigt, kan kravle op i buske og træer. Så bare klip den ned og gerne med en hækklipper. Tiltrækker alle former for vilde bier og honningbier, samt andre insekter.

 

 

 

 

Storkeneab

 Storkeneb4

 

 

 

 

 

 

 

Storkonval

Storkonval (Polygonatum multiflorum) kaldes også Salomons segl, og er en 40 - 70 cm høj urt med overhængende vækst. Den spreder sig ved rodskud, og det gør den let at dele om foråret. Den blomstrer med smukke hængende klokkeformede hvide blomster i maj - juni, og får derefter blåsorte bær, som man endelig ikke skal spise. Hele planten er giftig. Vi har ingen oplysninger om dens indhold af nektar og pollen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Stormhat

Stormhat (Aconitum napellus) er en staude af ranunkelfamilie som den har flere medlemmer af. Vi har 2 slags i haven, men da de var i haven da vi overtog den kender vi ikke den nøjagtige betegnelse. Den højeste blomstrer i sidste del af juli - september med store blåviolette blomster, den er ca 1,2 m høj. Den anden er mindre, ca. 80 cm og blomstrer i august - september, den er lidt mere blå. Stormhat er ret nem at dyrke, den ynder let fugtig, humusrig jord med lidt kalk. Sol - halvskygge.

 

Stormhar blomstrer længe, her er den i oktober 

Sølvlys (Cimicifuga spp) er en 100 - 120 cm høj staude af Ranunkelfamilien. Sorten vi har, hedder ‘Pink Spikes’.  Den vokser i god fugtighedsbevarende jord, godt med organisk gødning i, den må ikke tørre ud. Sol - halvskygge. Mørk rødligt løv. Den blomstrer i september - oktober med smukke, cremehvide blomster der sidder som et aks på enden af stilken, og er stærk duftende. Den har ikke særlige evner til at tiltrække, dens skønhed er dens berettigelse.

Tidselkugle glatbladet (Echinops ritro) er en staude med opret vækst. Den stiller meget beskedne krav til jorden og kan gro i både ler -og sandjord, på fugtige 

eller tørre steder. Sol - halvskygge. Det botaniske navn har den fået fordi blomsten ligner et pindsvin (echinus - betyder pindsvin) Blomsten som sidder for enden af de oprette stilke er smuk lysblå, den blomstrer fra juni til sidst i september. Blomsten indeholde middel med nektar og pollen, især sommerfugle og humlebier besøger planten.

Formeres lettest ved roddeling om foråret.

 Tulipan 3Tulipan

Tulipan (Tulipa) er en løgplante der via løget kommer igen og igen flere år efter hinanden. Den findes i flere farver hvoraf gule og røde er fremherskende, men også ande farver kommer med. Hvert år efter blomstring visner den væk, og overvintrer som løg. Den formeres ved løgdeling. Blomstringstiden er individuel fra sort til sort, og der er tulipaner der blomster i april andre til hen i juni. Tulipan indeholder ingen nektar, men en stor mængde pollen, som fx. humlebier er glade for.

Tvetand, rød (Lamium purpureum) er en lille orkidelignende plante, som af nogle betragtes som ukrudt, men er en af forårets tidligste planter. Den måler 15 - 35 cm i højden, og blomsten er purpurrød. Tvetand er en etårig plante der skal insektbestøves, den formeres ved selvsåning, men der kan tages frø til senere udsåning. Myrerne sørger for at frøene spredes, det sker ved at de slæber dem videre på sin vej. Spredningen sker også ved hjælp af haveredskaber, fx. når kultivatoren eller lugejernet bruges. I nogle lande betragtes planten som spiselig, og dens indhold af jern og vitaminer er stort. Blomsten har middelhøjt indhold af nektar og nogen pollen.

Valmue (Papaver spp) kan være både enårige og flerårige. Det er en vild plante der ofte ses i haver, og den kan med fordel indgå i en såkaldt blomstereng. Den er fordringsløs og trives bedst i let sandet jord i fuld sol. Den formeres ved frøsåning, og den selvsår ofte sig selv. Valmuen indeholder ingen nektar men meget store mængder pollen. Den gule skovvalmue (Meconopsis cambrica) er en slægtning til den. Den har vi flere steder i haven, især omkring huset og andre steder hvor lugejernet sjældent kommer. Hos os er den velkommen til at så sig selv. Den lille gule plante blomstrer fra juni til oktober. Vi dyrker den ikke, men den bor hos os, og vi ser ofte at bierne besøger den.

Vedbendbladet torskemund (Linaria muralis) er en lille 5 - 10 cm høj bunddækkestaude der danner et fint tæppe under større stauder. Også under andre planter og i krukker er den god. Den findes som både hvid og lyslilla. Blomstringen starter allerede i april og fortsætter til frosten tager den. Bedst i sol til halvskygge og den er ikke kræsen med jorden, men vokser hvor som helst. Den kan frøformeres eller deles, og den breder sig flittigt via rodskud. Blomsten indeholder middel med nektar og nogen pollen, som især humlebier og sommerfugle er glade for.

Vintergæk (Galanthus nivalis) er en flerårig løgplante, som også er en af de tidligst blomstrende. Den har sin oprindelse i Centraleuropæiske skove, og foretrækker en smule skygge. Formeringen sker bedst ved løgformering. Hele planten er giftig for mennesker og de fleste dyr. Planten hører med til den biologiske mangfoldighed, da de tidlige bier, og ikke mindst vilde bier har glæde af dens nektar.Planten indeholder middelstore mængder nektar og en smule pollen. Også dens blomstring falder sammen med de første solskinsdage, og er derfor meget nyttig som leverandør af mad til honningbier og vilde bier. Dyrkning af vintergæk kræver ikke meget. Ligesom erantis kommer den igen og igen. Den breder sig langsomt i takt med at løgene får nye sideløg og springer til nye løg.

Vortemælk (Euphorbia griffithii) er en ca. 50 cm høj staude der helst skal have fuld sol, middel næringsrig og veldrænet jord. Den formerer sig ved underløbere som så kan deles. Den er meget tørketålende. Vortemælk har en orangerød blomst i maj - juni og indeholder en stor mængde nektar og nogen pollen.

Vorterod (Ranunculus ficarea) er en ca. 10 - 20 cm høj plante der ofte påtager sig rollen som bunddækkeplante om foråret. Den kommer frem når erantis er afblomstret, og med sine gule blomster lyser den op i haven. Det er en flerårig plante og formeres ved at rødderne (vorterne) formerer sig og pludselig har man mange. Kommes rødderne i komposten har man dem over hele haven. Sidst i maj visner planten helt væk, og eksisterer kun i kraft af sin vorte. Den gule blomst indeholder nogen nektar og pollen.

Vårlyng (Erica carnea) er en lille stedsegrøn dværgbusk. Den dyrkes både i potter og i bede, men skal have surbundsjord. Tag gran-/fyrrenåle og bland dem med havejord uden kalk. Bedst i fuld sol. Blomsterne findes i flere farver, mest pink og hvid. Den blomstrer i det tidlige forår og er derfor god, når bierne har deres første flyvedage. Indeholder middel nektar og nogen pollen.

 Erenpris

Ærenpris (Veronica spp) er en stor slægt med omkring 450 arter. Det er stauder med spinkle skud og mange blomster. Den art vi har hedder ‘Knaldblau’ på grund af blomstens  knaldblå farve, og blomstrer i juni juli. Den gror godt i lidt mager havejord der evt. er tilsat lidt sand. Blomsten ligner høje aks og sidder i toppen af stilken. Den er en god snitblomst. Den giver et fint bidrag til mangfoldigheden fordi, den indeholder middel nektar og nogen pollen.

Ært (Pisum sativum) er en gammel dansk køkkenurt, som har været dyrket siden bronzealderen. Den dyrkes i almindelig havejord, og samler kvælstof fra luften. Den giver kvælstoffet videre til sine naboplanter. Den kan sås direkte eller forkultiveres. Ud over at være føde til os mennesker, indeholder blomsten nogen nektar og pollen til bier og andre bestøvere.

Øjeblomst (Nemophila nemziesii) er en lille plante på 10 - 15 cm høj, men findes i flere sorter. Den skal dyrkes på mager, gerne sandet og drænet jord i fuld sol. Stående vand og overvanding får den til at rådne væk. Kan sås på voksestedet i april/maj. Blomstrer fra juni til frost. Blomsterne indeholder middel med nektar og nogen pollen.

Frugt og bærbuske

Læs også

I vores bog “Økologisk have - selvforsyning til husbehov, er der dyrkningsbeskrivelser af frugt og bærbuske, samt en beskrivelse af flere gode sorter.

Blåbær (Vaccinium myrtillus) i haven er en god idé. Det kræver dog mindst 2 forskellige sorter for at klare bestøvningen. Det er buske der bliver over en meter høje. De vokser bedst i sol, men kan klare halvskygge. De kræver surbundsjord mellem pH4 - pH5,5. Blåbær har brug for kalium for at udvikle sig godt. Et lille drys træaske er godt til formålet. ca. 25g/m2. Blåbær blomstrer i maj med ret undseelige hvide blomster, og i den periode er de omsværmet af både vilde bier, honningbier og andre insekter. Der er både nektar og pollen i pæne mængder over middel. 

Vores blåbær er Vaccinium C. ”Bluecrop og Vaccinium Corymbosum ”Northland”, som giver et rimeligt udbytte.

Brug ikke spagnum

Gennem en menneskealder har gartnere og haveejere brugt spagnum til at dyrke surbundsplanter i. Det har medført store ødelæggelser i Europas moser, og samtidigt er der sluppet store mængder CO2 ud. Moserne et af er vores største lagre for CO2. Desuden skal det transporteres over lange strækninger, med stort CO2 udslip til følge.

Vi har blåbær i haven, og har aldrig plantet dem i spagnum. Vi bruger en blanding af grov fyrre og grannåle kompost, som har den pH-værdi de fleste surbundsplanter har brug for

Brombær (Rubus fruticosus) kræver dybmuldet, porøs jord med en pH-værdi på højest 6. Bland let komposterede gran- eller fyrrenåle i jorden ved plantning, det sænker pH-værdien. Brombær ynder skovbundsagtige forhold. Fra naturens side er brombær udstyret med masser af torne, men der findes tornefri sorter, som kan dyrkes i haver. 

Brombær med torne har den bedste og kraftigste smag, hvorimod den tornefri type knap er så kraftig. Dyrk brombær for deres gode smags skyld, og i tilgift får i en af de bedste biplanter overhovedet. Blomsterne som er fremme juni - august er propfyldt med både nektar og pollen.

Bærmispel (Amelancheier alnifolia ‘Smokey’) er en ret stor løvfældende busk, der kan blive 3 - 4 meter høj. Den er forholdsvis ny her i landet. Den kan bruges som prydbusk i haven på grund af de smukke hvide blomster, men den har også spiselige sorte bær, og kan på den måde bidrage til husholdningen. Den blomstrer i april - maj, før den får blade, og i juli er der flotte, velsmagende blåsorte bær, som kan bruges til marmelade eller andet i madlavningen. Den er selvbestøvende, men det forhindrer ikke bierne i at besøge den. Den trives i almindelig god veldrænet havejord. Sol til halvskygge. Den vokser langsomt i begyndelsen.

Hindbær (Rubus idaeus) kaldes også for almindelig hindbær, og er en halvbusk på 100 - 150 cm i højden. Den dyrkes for sine søde-syrlige frugter som smager vidunderligt. Der findes tidlige og sene hindbær, både røde og hvide. Vi har de hvide sene, som først kommer frem i september/oktober, det giver os en stor mængde hindbær hvert år, som ikke bliver angrebet af dyr, vi plukker dem til frosten tager over. De tidlige sorter blomstrer fra maj, juni, og de sene sorter fra slutningen af juli. I begge slags indeholder blomsterne meget store mængder nektar og næsten lige så store mængder pollen.

Hyld (Sambucus nigra) er en busk eller et træ der kan blive op til 8 meter højt. De findes i flere haver og har en kraftig vækst. De kræver ikke særlige forhold for at gro, ud over at de skal holdes i ave, hvis de ikke skal gro helt vildt. Hyldens blade og grønne bær er giftige, det samme er de modne bær, som skal koges før de ikke er giftige. De er gode til at lave saft af. Blomsterne der springer ud i juni, varer ikke så længe så vær hurtig når der skal  fremstilles hyldeblomstsaft, da de skal være helt friske. Bierne får pollen fra hyldeblomsten som ikke indeholde nektar af betydning. Bærrene, der er modne i september - oktober bruges til hyldebærsaft, som er en sund drik i vintertiden.

Kvæde (Chaenomeles) er en løvfældende tætgrenet busk på 1-1,5 meter. Den fylder en del til siderne, og kan dyrkes både solitær og i grupper. Den er tørketålende til en vis grad, og vokser i al slags havejord, bedst i sol - halvskygge. De unge grene bærer torne, mens de ældre grene ikke har torne. Blomstringen sker i maj, og blomsterne har teglrøde kronblade med gul midte. Den sætter gule meget velduftende frugter i september - oktober. Frugterne er meget anvendelige til gelè.

Blomsterne tiltrækker masser af insekter, ikke mindst bier, og det får de et godt udbytte ud af, de indeholder nemlig en stor mængde nektar og over middel pollen.

Mirabel (Prunus avium) er et stort træ der vokser meget kraftigt. Vi har et træ vi deler med naboen, og det skal beskæres jævnligt for ikke at tage magten.Til gengæld giver det nogle dejlige frugter. Træet blomstrer med smukke hvide blomster i maj - juni, og i august - september kommer der spiselige frugter, som enten kan være hvide eller røde. Vi har begge dele, de røde er mest søde. Der kan fremstilles glimrende marmelade og saft af frugterne, som dog er med sten. Vi synes det er ulejligheden værd at fjerne dem. Imens træet blomstrer sværmer bier og andre insekter i den, den indeholder store mængder nektar og pollen.

Ribs - have (Ribes rubrum) er en af de gode planter i haven. Den leverer nogle af de bedste bær overhovedet. Busken bliver ca 1,5 m høj og bærrene hænger i lange klaser. De kan være røde, hvide eller gullige afhængig af hvilken sort der er tale om. Ribs kan gro på al slags jord, under forudsætning af at den er veldrænet og humusrig. Den bryder sig ikke om alt for stærk vind, og ynder fuld sol - vandrende skygge. I blomstringstiden som er i maj, besøges den flittigt af flyvende bestøvere, fordi blomsten indeholder middel mængde nektar og pollen.

Røn (Sorbus aucuparia) er en stor løvfældende busk eller et træ der kan blive op til 15 meter høj. Den er ret almindelig i danske haver, og med god grund, for mens det blomstrer i juni tiltrækker det masser af bestøvende insekter fra vilde bier til sommerfugle, og med god grund, blomsten rummer overordentligt store mængder nektar og pollen. Når de orangefarvede bær modnes er det fuglenes tur, og de spiser af bærrene hele vinteren så længe de er der. Vi mennesker kan også med god grund plukke bærrene og fremstille den dejligste rønnebærgelé. Vi spiser den ofte til lam, og mange andre ting, ligesom geleen er smuk og frisk pynt ovenpå en  æblekage.

Solbær (Ribes nigrum) er den mest udbredte bærbusk i dansk haver, og det skyldes dels den gode smag, og så det store indhold af gavnlige vitaminer. Busken bliver op til 1,5 m høj. Bærrene er sorte og blomstringen sker i april - maj. Bærrene modner i juli - august. Solbær gror godt i velgødet humusrig havejord, og ynder sol - vandrende skygge. Bestøvere besøger den i blomstringstiden for dens middelstore indhold af nektar og nogen pollen.

Stikkelsbær (Ribes uva-crispa) er ikke særlig meget dyrket i haver, og det er en skam, for bærrene er en vitaminbombe der indeholder både A- og C-vitaminer samt mineraler som kalcium, kalium, fosfor, magnesium og jern. Busken er af lavere vækst end solbær og ribs, ca. en meter høj. Grenene er tornede. Vokser bedst i velgødet jord i sol - halvskygge, men den er mere nøjsom end dens to fætre, som er ribs og solbær. Blomstringen sker i maj, og blomsten har stort indhold af nektar og nogen pollen. Bærrene modner i juli - august.

Solstik (Ribes hybrid) er en krydsning mellem solbær og stikkelsbær. Bærrene er mørkerøde næsten sorte. De har meget lang holdbarhed på busken, og er meget velegnet til marmelade og anden syltning. Busken bliver op til halvanden meter høj, og har en noget uregulær vækst. Solstik er selvbestøvende og har ikke brug for hjælp fra insekter.

Paradisæble (Malus spp) er et 3 - 5 meter højt træ, og på grund af dens ringe størrelse, passer det fint ind i små haver. Det har en let hængende vækst og stiller ikke særlig store krav til jordbunden, men ynder dybmuldet, næringsrig jord. Blomstrer i maj med smukke hvide - rosa blomster, som tiltrækker bier af alle slags på grund af det store indhold af både nektar og pollen. I september begynder de kirsebærrøde til gule små æbler at modne, og dem er fuglene meget glade for. Frugternes størrelse er mindre end almindelige æbler, (men) de smager fint og er gode i husholdningen.

Pære (Pyros communis) er et stort frugttræ der kan blive op til 15 meter høj. Der findes utallige sorter, der er både vildtvoksende og forædlede, som bruges i haverne. Pæretræernes rødder går dybt ned, derfor har de har brug for en god dyb veldrænet jord, men stiller ellers ikke særlige krav. Pæretræer blomstrer i maj, og da de ikke kan bestøve sig selv, har de brug for hjælp fra vilde- og honningbier. De triltrækkes af den middelstore mængde nektar og pollen der er i blomsten. Det er dog ikke tilstrækkeligt, for der skal et andet pæretræ til for at sikre bestøvningen, pærer skal krydsbestøves. Er der for langt til nærmeste nabopæretræ, kan der sættes grene fra et andet træ tæt ved, så kan bestøvningen lykkes. En endnu bedre løsning er at have et pæretræ hvor der er podet 2 - 3 sorter på grundstammen. Et pæretræ i haven glæder altså ikke kun os mennesker, men også bierne.

Æble (Malus x domestica) er et stort frugttræ som kan blive meget højt. Det stiller ikke særlig store krav til voksestedet ud over en velgødet jord, og det er en skidt ide at lade græsset gro helt op til træet. En ring omkring træet uden græs styrker dens frugtbarhed, da græs er en stor konkurent til gødningen. Æblens blomster, afhængig af sort er fremme i april - maj, er biernes bedste ven. De indeholder meget store mængder nektar og pollen.