Græsplænen

For mange er en græsplæne uundværlig i en have, og derfor er der sådan en, i langt de fleste haver, men i virkeligheden er en tætklippet græsplæne havens ørken, ja måske oven i købet mere død end Sahara, hvor der dog findes både skorpioner, slanger og skarabæer. I de fleste græsplæner er der kun stankelbenlarver.

Det er klart, at for børnefamilier med nogle aktive unger, er det godt med en plæne, de kan tumle rundt på, derfor kan den dårlig undværes. Men for andre haveejere er en græsplæne, ofte noget der bare skal klippes en gang om ugen og ellers  kun være til pynt. Men har man den nu, kan det afklippede græs lige så godt udnyttes, til at dække jorden af med i resten af haven. Men andet materiale kan også bruges.

Hvidkløver i plænen

Hvis græsplænen kun skal bruges til at kigge på, så prøv at gøre den til et aktiv for den biologiske mangfoldighed, og her bliver vi nok upopulære, for så skal der hvidkløver i plænen. Lad dem gro, og klip så gange til at gå over og gennem plænen. Så vil bierne velsigne jer. I slipper også helt for at gøde plænen, fordi hvidkløver er kvælstofsamlende, så plænen vil næsten altid fremstå pæn grøn. Ind i mellem slås plænen, uden at klippe helt i bund, så vil kløver og græs igen blive smukt at se på.

Anlæg en blomstereng 

Alternativet er at anlægge en såkaldt blomstereng, eller flere steder i haven med blomster. Det nemmeste er at købe en pose med frø til en blomstereng, fordi i en pose med alle de rigtige frø er lettest, men dermed er den ikke anlagt. Der forestår et større anlægsarbejde.

Start med at finde de steder på plænen hvor jorden er mest næringsfattig, det er som regel der hvor der er mest mos. Derefter fjernes både græs og mos, med rødderne helt ned i ca. 8 - 10 cm dybde. Er der meget ukrudt i plænen, er det klogt at lade stykket ligge lidt og se om der evt. kommer ukrudt op, og så luge det i nogle omgange til det meste er væk. Derefter erstattes den bortgravede græstørv med 8 - 10 cm groft grus, 0-6, den slags der bruges til at lægge fliser i. Det skal være grus, ikke knuste byggematerialer. Herefter arbejdes gruset og den underliggende jord sammen, en fræser bliver nok nødvendig. Lån eller lej den på et byggemarked. Så skal der planeres og komprimeres lidt, og derefter sås blomsterblandingen. Anlæg blomsterengen i fuld sol hvis det er muligt, da stort set alle de vilde planter der bruges, trives i fuld sol, dog kan vandrende skygge også bruges.

Græstørvene som graves af plænen kan med fordel stables (et sted)  i et hjørne af haven. Læg dem med græstørven nedad, og læg dem tæt. Efter et halvt års tid kan de vendes, og nu er omsætningen begyndt. Efter endnu et halvt år er græsset, med rødder komposteret, og nu er det den bedste krukkejord der kan fås. 

Pasning af en blomstereng

En blomstereng kræver ikke særlig meget pasning, men den skal dog slås en gang om året, og det skal ske når de er afblomstret og planterne har kastet deres frø. De afklippede planter skal fjernes, for ikke at efterlade kvælstof i blomsterengen, da de planter der bruges ikke kan tåle gødning, og slet ikke kvælstof. I begyndelsen kan der blive brug for lidt vanding, men på sigt klarer planterne sig med den årlige klipning. Kom bare det der klippes af på kompostbeholderen, der kommer ikke ret meget “ukrudt” ud af dette afklip, da frøene sikkert ikke spirer i den meget mere gødningsfyldte jord. Der kan forekomme uønskede planter i blomsterengen, fx. tidsler eller mælkebøtter, hvis frø er luftbårne. Lug dem væk hvis det kan gøres, så derfor er det en fordel at de enkelte bede af blomsterengen, ikke er for brede, så der ikke trædes ret meget i det.

Hvis ikke man sørger for at blomsterne kaster deres frø, og sørger for at fjerne  alle resterne hvert efterår, vil blomsterengen efter et par år delvis forsvinde. Det kan også være nødvendigt at regulere planterne, sådan at de som breder sig mest bliver  holdt lidt igen, i naturen er det som alle andre steder, at uden regulering vinder de stærkeste.

Vilde planter til en blomstereng

Dette er et uddrag af de vilde planter, der kan bruges til blomstereng. Der er sikkert mange flere, men disse ved vi virker. De kan blandes som man vil, og der kan udelades dem man ikke ønsker. 

Der kan købes færdige blomster blandinger, som er udmærkede, men de her nævnte kan som regel købes enkeltvis, så man får den blomstereng man ønsker.

Enkelte er også med under vores beskrivelse af prydplanter, men de fleste er specielle vilde planter der egner sig godt til formålet.

Agermåne (Agrimonia eupatoria) med gule blomster er en toårig plante, der danner en grøn roset det første år. Andet år bliver agermåne mellem 50 - 80 cm og får en gul blomst i juli - august. Den kaster sine frø efter blomstring. Planten findes i vild tilstand på overdrev, og måske i vejkanterne.

Almindelig knopurt (Centaurea jacea) er flerårig og bliver op til 60 - 70 cm høj. Den blomstrer juli - september med lyslilla blomster, der tiltrækker mange bestøvere, især de vilde bier, men også honningbierne besøger den.

Blåhat (Knautia lotus corniculatus) bliver op til 80 cm høj, og er flerårig. Den blomstrer med blåviolette blomster fra juni - august. Indeholder både nektar og pollen og tiltrækker både vilde bier, honningbier og andre bestøvere. Læs mere om den under beskrivelse af prydplanter.

3 slags Blåklokker (Campenula)

Nælde klokke (Campenula trachelium) er en flerårig urt der bliver omkring en meter høj. Den blomstrer med violette klokkeformede blomster i juli - august. Den skal bestøves af insekter for at sætte frø. Mange vilde bier er glade for den.

Smalbladet klokke (Campenula persicifolia) er flerårig med en krybende jordstængel.Den bliver op til 80 cm høj, og blomstrer med blå klokkeformede blomster i juni - juli. Den skal insektbestøves, og mange vilde bier er glade for den.

Blåklokke (Campenula rotundifolia) er en flerårig plante med spinkel vækst og bliver ca. 40 cm høj. Den kaldes også for Liden Klokke, fordi det er den mindste af vore hjemmehørende arter. Den blomstrer med blå klokkeblomster i juli - august. Den er insektbestøvende, og besøges af mange vilde bier.

Blæresmælde (Silene vulgaris) er en flerårig plante på mellem 20 - 80 cm blomstrer med nogle blæreagtige hvidlige- lidt lys rosa blomster i juni - august. Herefter visner den ned, men skyder op næste forår. Blæresmælden er sjældent selvbestøvende, men skal have hjælp fra insekter.

Blåmunke (Jasione montana) er en toårig plante der første år danner en roset, og næste år skyder med et eller to skud, ca. 50 cm høj. Blomstrer juni - august med en blålig blomst, som tiltrækker bestøvende insekter. Blåmunke skal insektbestøves, og besøges flittigt af sommerfugle og andre insekter.

Cikorie (Cichorium intubus) er en flerårig plante med smukke klare blå blomster, der kommer frem fra juli - september. Det er en gammel medicinplante, der blev brugt mod maveproblemer. Blomsterne åbner sig om morgenen, og lukker sig igen sidst på eftermiddagen. God biplante, indeholder både pollen og nektar.

Engelsgræs (Armeria maritima) er en vintergrøn, flerårig plante, der får lyserøde blomster i maj - juli og minder om purløg. Den har en sødlig duft. Især sommerfugle er glade for den. Højt indhold af nektar.

Farve Gåseurt (Anthemis tinctoria) er en flerårig urt der har en aromatisk duft. Blomstrer med gule blomster fra juni - september. Den søges af pollensamlende insekter, da dens pollenindhold er stort.

Gul snerre (Galium Verum) bliver ca. 50 cm, er en flerårig urt der skal insektbestøves, og det har den tilsyneladende ingen problemer med. De gule blomster besøges af mange insekter i blomstringstiden, som er i juni - juli.

Hvid okseøje (Leucanthemum vulgare) er en flerårig urteagtig plante der bliver op til 80 cm høj. Den har en hvid blomst med gul midte, og blomstrer i juni - juli. Tiltrækker bier og sommerfugle. Indeholder både nektar og pollen.

Klinte (Agrostemma githago) er en etårig plante, der skal insektbestøves for at frøene kan spire. Frøene er giftige, de spredes med vinden, eller falder ned og spirer året efter. Den får pinkfarvede blomster i juni - juli. 

Kornblomst (Centaurea cyanus) er en op til 70 cm høj plante der får klare blå blomster i juli - september. Det er en sand insektmagnet, så den besøges af både vilde bier, honningbier of sommerfugle. (mere beskrivelse under prydplanter)

Kornvalmue (Papaver rhoeas) bliver op til en meter høj. Den er etårig, og skal frøsås, derfor skal den insektbestøves. Den indeholder ingen nektar men en del pollen, og det bruger flere slags bier til yngelføde, så derfor besøger især bier de røde blomster der er fremme i juni - juli.

Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris) bliver mellem 20 - 50 cm høj. Det er en flerårig urt med lang blomstring fra juni - august, den får en hvid eller rosafarvet blomst, som indeholder en del pollen, og derfor bestøves af pollensøgende insekter.

Kællingetand (Lotus corniculatus) er en flerårig urteagtig plante der blomstrer med gule blomster i juni - august. Den er i stand til at fiksere kvælstof fra luften på rødderne, og på den måde skaffe gødning. Det er en glimrende tiltrækningsplante, den tiltrækker alle former for bestøvere, fordi den indeholder både nektar og pollen.

Moskus katost (Malva moschata) kan blive op til en meter høj. Det er en flerårig urt, der har en svær moskusduft. Den er insektbestøvet, og mange bestøvere besøger den. Blomstrer med hvide eller rosafarvede blomster i juli - august.

Prikbladet perikon (Pericon perforatum) er en flerårig urt, der både formeres ved rodskud og frø, den kræver insektbestøvning. Blomstrer med gule blomster fra juni - september. Meget god tiltrækkerplante den indeholder både nektar og pollen.

Røllike (Achillea millefolium) bliver 60 cm høj, får hvide eller pinkfarvede blomster med en karakteristisk krydret duft. Den er flerårig, og er en gammel lægeplante, i dag bruges den mest til snaps eller urtete. Blomstrer fra juni - september. God insektplante, men vi kender ikke dens indhold af nektar og pollen.

Storkenæb (Geranium sanguineum) bliver omkring en halv meter høj. Det er en flerårig urt, der får purpurrøde blomster i juni - juli. Den er insektbestøvende og nem at frøså. Den er meget højt agtet af alle bestøvere, og der er både vilde bier, honningbier og andre bestøvere på planten i hele blomstringstiden. Den indeholder både nektar og pollen.

Torskemund (Linaria vulgaris) er en flerårig urt på op til 50 cm høj. Den har nektar i den gule blomst, men kun insekter med en lang snabel kan nå derind, det kan fx. humlebier og sommerfugle. Blomstrer juli - september.

Vi går selv ind for stor biologisk mangfoldighed i haven, men mener at der er forskel på en have og naturen. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er vilde planter pænest i naturen. En staudehave er nemmere at holde, og at holde igang. Og så er det et meget stort arbejde at anlægge den.