Flade Kompostering - tilbageføring af organisk materiale
For de fleste er kompostering noget med at putte grønt i en beholder og så vente på at det bliver til gødning til haven,
og selvfølgelig er det noget om det, men hvis der virkelig skal komme et gødnings - jordforbedringsprodukt ud af det kan der gøres en del for at forbedre brugen. Vi benytter os af flere metoder, her tager vi fat på fladekompostering:
Fladekompostering betyder, at organisk materiale fra haven lægges direkte på jorden og der direkte omsættes til gødning - jordforbedring af de mikroorganismer og regnorme der er i jorden. Denne måde er faktisk den mest effektive, og der kan føres temmelig store mængder til jorden.
Om foråret dækker vi jorden til, så snart planterne i køkkenhaven er store nok til det. Vi bruger græs fra naboens fine græsplæne og lægger løbende et lag på mellem salater, løg, gulerødder eller hvad vi ellers har i haven. Alle steder hvor der ikke er grøntgødningsplanter som mellemafgrøder. Det kan også være honningurt der vokser kraftigt, den skal klippes i mindre stykker. Ned i en stor spand, og så igang med hækklippere. Ligustahækken er også meget fin til det. Den skal også findeles lidt. På denne måde er alle havens bede dækket af, og regnormene trækker materialet ned i jorden hvor de, sammen med bakterier og svampene omsætter materialet til gødning som planterne kan spise. På denne måde føres der kulstof til jorden, og det betyder at der slipper mindre CO2 op i atmosfæren.
Når fælleshækken i haveforeningen klippes i juli, gør vi klar til at fremstille jorddække materiale til efteråret. Vores forenings hæk består af bøg og avnbøg, og de blade er lidt store og grove til at lægge ud direkte i bedene, så dem forbereder vi til vinterjorddække i de bede, hvor der ikke er afgrøder eller grøntgødningsplanter. Kort sagt komposteres de i en særlig beholder, hvor de får lidt kalk og passende med vand, og så står de der til efteråret er forbi og vinteren skal til at tage over. Det er som regel sidst i oktober. Så bliver jorden i de afhøstede bede, hvor der ikke er sået en grøntgødning dækket med 8 - 10 cm tykt lag af disse halvt komposterede blade. Det giver et godt jorddække, som beskytter jorden og mikrolivet. Jordens liv holdes i gang.

Om foråret river vi så det groveste af det tilbageværende jorddække af. Det kommer tilbage på kompostbeholderen. Store dele af det er omsat nu og medvirker til jordforbedringen og der vil være gødning i jorden til planterne der nu skal plantes ud. Vi lader det ligge lige indtil jorden skal tilsås eller tilplantes. Skal der først dyrkes i jorden omkring 1. juni, gøres bedet klar så snart jordtemperaturen er over 8 grader, og der bliver sået grøntgødning, så så fældes nor der skal spiselige afgrøder i jorden.
I prydhaven er der bunddække overalt. Når erantis og vintergækker er afblomstret står de som grøn jorddække, og i takt med at stauderne vokser op, visner de ned og sørger for at jorden er dækket. og mangler der noget et sted, lægger vi halvkomposterede blade eller lignede på.
Læs meget mere om dette og andre lignende emner i vores bog: Økologisk have - selvforsyning til husbehov.
Billed 1. Vi dækker jorden så snart planterne er store nok til at undgå at blive begravet
Billed 2. Mellem porrerne lægges fx. græs fra plænen
Billed 3. Om efteråret dækkes jorden med halvkomposterede blade.
Billed 4. Planter der skal fjkernes klippes af ved jordoverfladen, så rødderne bliver i jorden, de er ofte fyldt med regnorme.
Billed 5. Vinterjorddække mellem grønsager der stadigvæk står ude
Billed 6. jorddække






