Nænsom jordbehandling

 

Konventionelle havefolk dyrker planter, vi økologer dyrker jorden

 

En af de gamle økologer lærte mig at forskellen på økologer og konventionelle planteavlere er, at de dyrker planterne, og at vi dyrker jorden. Den gang syntes jeg det lød fint, men nu ved jeg også at det er rigtigt.

Troels Østergaard, skrev i en af sine bøger engang i begyndelsen af firserne, at en økologisk haveejer aldrig graver jorden, for det medfører to dårlige ting, nemlig ondt i ryggen, og at mikrolivet i jorden skades.

For mig førte det til at jeg begyndte at studere dette fænomen, for at blive klog på det, og gennem årene har vi har benyttet, og udviklet en metode til nænsom jordbehandling gennem de seneste 25 år, og mener nu at vi har så gode resultater med det at vi kan sige at sådan gør vi fremover.

 

Hvad er så nænsom jordbehandling?

Selvfølgelig graver vi ikke, og har ikke gjort det siden vi i 1995 anlagde køkkenhaven, men nænsom jordbehandling er meget mere end det, men lad os se på hvorfor vi mener at jorden skal behandles nænsomt, for det er jo ikke af rent humanitære grunde, det er simpelthen for at få et større udbytte.

Kunstgødning er nemmere, men...

Det er meget nemmere hvis der bruges kunstgødning, for det skal blot opløses i vand, så kan planterne optage det. Mikrolivet i jorden er stort set overflødigt, men som økologer dyrker vi jo ved brug af organiske midler, og her er kompost og dyremøg det vi bruger mest. At bruge organisk materiale - altså planter, betyder også, at vi fører kulstofindholdet i planterne ned i jorden, og det giver et mindre udslip af CO2, og det gavner klimaet.

Planterne kan ikke spise kompost. De har brug for at der er nogen er omsætter komposten til planteføde, og det gør et samarbejde mellem regnorme og forskellige bakterier og mikroorganismer. Skal der omsættes megen kompost, skal der være masser at liv i jorden.

Et godt mikroliv er ikke noget der kommer af sig selv, det skal dyrkes. Vi dyrker livet i jorden, fodrer orme og mikroorganismer, og så fodrer de planterne.

Den største del af mikrolivet i jorden findes i de øverste 10 cm, det er her den største del af omsætningen sker, også den der sendes videre nedad. 

Hvis vi graver, vender vi livet i jorden på hovedet. De som bor i overfladen og har brug for lys og luft, kommer ned i bunden hvor de bliver kvalt. De der ligger i 25 cm dybde er der fordi de ikke bruger så megen ilt, de kommer til at ligge øverst. På den måde slår man det liv ihjel, som skal omsætte komposten til planteføde. Der bliver således ingen gødning til de planter som vi gerne vil høste.

Efterårsgraver man, når mikroliver ikke at komme igang før vinteren sætter ind. Om foråret når vi sår og planter er der ingen der omsætter gødningen, og avlsresultatet bliver derefter, selvom der bruges masser af kompost.

Gravning skader klimaet 

Når det organiske materiale der omsættes i jorden bliver en del til humus. Humus er 56% kulstof, og det gør jorden bedre til at holde på vand, men også på CO2. Ved at hæve humusindholdet i jorden med bare 1% bindes 14,5 kg kulstof i jorden og klimaet spares for 53 kg CO2. Hvis der graves i jorden iltes den og CO2 frigives til atmosfæren. 

I stedet for at grave

I stedet for at bearbejde jorden dybere end nogle få cm gør vi andre ting:

Vi kultiverer aldrig i dybden, kun i overfladen, så undgår vi at forstyrre livet i jorden.

Kompost lægger vi oven på jorden, og kun lige forbinde det med jorden, og dækker gerne af med græs eller andet grønt beskyttelsesmateriale.

 

Jorden dækkes mellem afgrøderne , både sommer og vinter. Vi har gode erfaringer med at dække af allevegne, med sommerdækning græs fra plænen og afklip fra den klippede ligusterhæk.

Vi sår en efterafgrøde i de bede der bliver afhøstet mens jorden endnu er varm nok til at frøene kan spire. Som regel honningurt og byg, men også spinat.

 

I bede der først skal dyrkes i sent på foråret, fx squash sår vi vintervikke og byg.

Om vinteren dækker vi enten med en efterafgrøde, eller hvis jorden først bliver ledig, fx efter rodfrugter, lægger vi et lag kompost ud og dækker det af med blade eller andre plantematerialer. Det holder jorden varm, og der er foder til mikroliv og orme.

Om foråret fjerner vi kun det grove, lægger læg og planter direkte i det meste af det.

 

Når vi sår laver vi render og sår i dem. Vi har gjort den erfaring at de fleste afgrøder er bedst forkultiverede, så kommer de hurtigere igang og kan bedre klare det barske liv i haven. Det skåner også jorden mest, fordi det meste af vinterens afdækning kan blive liggende.

Gulerødder, pastinak og rødbeder samt spinat sår vi direkte, men vi arbejder med at forsøge at forspire spinat, de første resultater er ret gode.

I stedet for at hyppe jord op omkring fx gulerødderne og andre rodfrugter dækker vi med helt omsat kompost, og lægger græs over. Det giver foder til jorden og beskytter planterne imod gulerodsfluer mv.

 

Når vi høster grønsager som spinat, salat og lign. lader vi roden sidde i jorden, den formulder så naturligt. Det samme gør vi ved ærter, bønner og den slags.

 

Vi dyrker kartofler i græs fra plænen - i stedet for at hyppe dem. Når vi lægger kartoflerne er de forspirede, og vi laver en lille rende i jorden, højest 5 cm dyb. Dækker renden til med helt omsat kompost. Når kartoflerne er groet igennem komposten, lægger vi et lag mere. Derefter dækker vi med græs. Et tykt lag på 8 -10 cm.

 

Kartoflerne gror fint og græslaget holdes ved lige. En af fordelene er at der ikke bliver grønne kartofler, en anden er, at der er et fantastisk liv i jorden under alt det græs. Når vi tager kartoflerne op, trækker vi toppen op, og trækker knoldene op med et gardensepter, som er skånsomt imod jorden.

 

Den største skade på jorden er ikke ved forårsarbejdet, men når vi høster rodfrugter og kartofler, fordi de stikker så dybt, og det er rødderne vi spiser. Men vi har udviklet en metode så vi gør mindst mulig skade. Vi stikker en greb forsigtig ned i jorden ved siden af gulerødder og pastinak, og letter lidt på jorden, og trækker så op. Dækker straks til efter os.

Sådan arbejder vi med nænsom jordbehandling, og vi mener at resultatet er særdeles godt.

Læs meget mere om vores måde at dyrke bæredygtig - økologisk i vore 5 bøger:

Økologisk have - selvforsyning til husbehov

Økologisk drivhus - selvforsyning til husbehov

Havealmanak - Økologisk have måned for måned

Økohøns - selvforsyning til husbehov

Økologiske byhaver . dyrkning i baggårde og på altaner

 

Billed 1. Om foråret ligger resterne af vinterjorddækket tilbage.

Billed 2. Det rives af og kan kommet på kompostbeholderen, det er jo begyndt at kompostere.

Billed3. Det kan også hældes over en si, så bliver det til fin dækmateriale.

Billed 4. Kartoflerne lægges i en 7 - 8 cm dyb rende, og dækkes med omsat kompost. Når kartoflerne gror igennem dækkes de igen med kompost, og senere på foråret dækkes de med græs fra naboens plæne.