Foråret i haven

 

Når foråret kommer, er det ventet med længsel af de rigtige havefolk. Den der elsker at dyrke blomster og grønsager, så det er selvfølgelig en særlig tid for folk som jeg.

I virkeligheden er det startet for længe siden her i haven. Hos os starter det i drivhuset allerede om efteråret. Tomaterne bliver høstet, planterne fjernet, og så bliver der sået spinat i den ene del og honningurt i resten. Til efteråret, når de tomater der skal plantes ud i jorden i maj, er høstet og fjernet sår vi spinat en anden del og blodkløver i resten, på den måde skifter vi med grøntgødningen.

Den spinat vi høstede har vi spist her i foråret. Friske spæde spinatblade til at begynde med, og friskt spinat til aftensmad en dag.

Hos os starter foråret altså i drivhuset. Vi sår tomater, chili, peberfrugter i februar og som marts og april skrider frem forkultiverer vi en masse planter, som så plantes ud i haven når jorden er lun til det, og når truslen om nattefrost er forbi.

Når vi kan så chili og peberfrugt i begyndelsen af februar, Tomater i slutningen så skyldes det at vi har indrettet os med en varmebænk og et LED lys, men man kan sagtens forkultivere en masse planter i vindueskarmen eller i en havestue. For os betyder forkultiveringen en højere grad af selvforsyning af grøntsager på et lille areal, for det betyder at vi har mindst 2 afgrøder i alle bede hvert år.

Et eksempel: De blomkål og spidskål der blev sået i slutningen af februar, blev omplantet i små potter midt i marts, og er nu plantet ud i haven i begyndelsen af april, og vil kunne høstet i juni. Der kan så dyrkes en ny afgrøde i det bed de har groet i. Det kan være ærter, squash, som også bliver forkultiveret.

Bedene bliver klargjort efterhånden som de skal tilsås. Der hvor der skal være agurker og hokkaido, bliver der sået honningurt i begyndelsen af april. Det forbereder jorden godt. Hvor der skal udplantes knoldselleri, er der sået spinat, som høstes i maj før der plantes forkultiverede selleri ud.

PÅ denne måde er vi 70 - 75% selvforsynende på et areal der er omkring 60 - 65 m2. Det skal så også tilføjes, at vi dyrker masser af tomater i krukker. Det samme med peberfrugt og chili. Sidste år avlede vi 38 kg tomater, og masser af peberfrugter og chili.

Ud over at forkultivere mange grønsager er der også en del blomster der skal dyrkes. I drivhuset er der nu forkultiveret almindelige tagetes, som er uundværlig i sædskiftet, citron/appelsin tagets som er velduftende og som ser pæne ud i salaten. Der er asters, stolte kavaler, blåkvast, dahlia og solsikker. Blomsterne styrker biodiversiteten og ser smukke ud i haven.

Drivhuset 

For de fleste starter sæsonen i drivhus med at der plantes tomater og agurker ud i maj. Det er den almindelige opfattelse at tomater og agurker skal dyrkes i drivhus, og der er da også sorter der klarer sig dårligt på friland. Vi har nu både agurker og tomater på friland, og især agurkerne er smagsmæssigt væsentligt bedre. 

Kasser kapillærkasserne og plantesækkene.

Der er mange der har bygget et fint drivhus oven på god havejord, og så lagt fliser i det hele. Så dyrker de tomater og agurker i plantesække oven på nogle grimme kapillærkasser af flamingo, som vel en næsten lige så miljøfjendtligt som plastik.

Begge dele er dumt. Når der er jord under drivhuset, hvorfor så ikke dyrke direkte i det, for det giver 35 cm større gro-højde planterne, og så bliver afgrøderne bedre, og metoden er væsentligt mere miljøvenlig. Plantesække er faktisk noget skidt.

Langt de fleste af plantesækkene indeholder spagnum, nogle dog moler, og begge er ikke særligt miljøvenligt. Spagnum fremstillingen ødelægger højmoserne og moler kommer fra øen Fur i Limfjorden, og er ikke en uudtømmelig resurse. Der findes sikkert enkelte plantesække som har et indhold af en almindeligt miljøvenligt jordblanding, men så skal de transporteres på tværs af landet. Dyrkes der direkte i jorden under drivhuset, så skal der kun tilsættes kompost hvert år, lige som i resten af haven.

Jamen vi bruger kapillær for at slippe for at vande - er det vi ofte hører. Vi bruger 5 min på at vande i drivhuset hver 5. dag, fordi vi har gravet en dyb urtepotte ned i jorden ved siden af tomaten, og den vander vi i. Det gør at rødderne søger nedad i stedet for at lægge sig i overfladen, og så behøver vi kun vande hver 3.dag.

Det er ikke vandingen der tager vores tid i drivhuset. Planterne skal jo bindes op og der skal nippes sideskud, og endelig skal frugterne jo høstes, og med vores dyrkningsmetode tager det meget længere tid end at vande.

Tomater kan få griffelråd. Det vil sige at de bliver angrebet i i blomsterenden, og det sker oftest i tomater dyrket i plantesække. Vi har aldrig mødt problemet hos tomater der dyrkes i jorden.

Agurker dyrket i drivhuset kan med fordel dyrkes efter samme metode. De fleste agurkesorter kan ikke lide at blive vandet omkring roden, så derfor skal de helst stå på en lille forhøjning så vandet løber fra dem. Alternativet er at gøre som vi gør med tomaterne, nemlig at grave en dyb potte ned ved siden af planten.

I vores bog “Økologisk drivhus - selvforsyning til husbehov” beskriver vi hele processen omkring drivhusdyrkning mere indgående.

 

Billedforklaring

Billed 1. Spinat sået i efteråret kan spises i marts-april

Billed 2. Agurker, squash og andre grønsager kan forkultiveres og giver tidligere afgrøde

Billed 3. Spidskål forkultiveret i februar plantes ud i haven i april og høstes i juni

Billed 4. Sådan kan vanding af drivhuset gøres gennem nedgravede potter

Billed 5. Tomater skal bindes op og der skal nippes sideskud.

Billed 6. Dybdevanding af tomater

Billed 7. Resultatet af tidlig forkultivering

Skemaet nederst viser hvilke afgrøder vi forkultiverer og hvilke vi sår direkte.

 

 

Forkultiveres	Sås direkte	Både og
Tomater	Rødbeder
Chili, peberfrugter	Bladbeder	Bladbeder
Agurker	Spinat
Auberginer	Salater
Squash	Bønner	Bønner
Knoldselleri	Ærter	Ærter
Kartofler	Gulerødder
Salat- sorter	Pastinak	Salater
Bønner	Persillerod
Kål (alle arter)	Persille	Persille
Bladbeder
Sommerblomster