Peberfrugter Fyldte
Der kan bruges både grønne, gule og røde peberfrugter. Først på sæsonen er det hovedsagligt de grønne der bruges, efterhånden som de modner bliver de gule og røde og mildere i smagen. Denne ret kan varieres i det uendelige og fra gang til gang. Vi bruger altid sæsonens grøntsager som vi dyrker i haven, eller hvad køleskabet nu har at byde på.
Ingredients
For
4
Person(s)
vareforbrug
| 4 stk. peberfrugter, almindelig størrelse |
| 2 stk. løg |
| 4 fed hvidløg |
| 1 stk. porre, stor |
| 1 bundt salvie eller andre krydderurter |
| 4 stk. bladbeder eller grønkålsblade |
| 200 g tomater |
| 100 g byg kerner, kogte |
| 1 tsk. salt, friskkværnet |
| 1 tsk. peber, friskkværnet |
Peberfrugter Fyldte Directions
- Byg kernerne koges.
- Løg og hvidløg snittes fint.
- Porrer, kålblade og krydderurterne snittes fint.
- Kom olivenolie på en pande, løg og hvidløg steges til de er klare.
- Resten af grønsagerne og tomaterne kommes i. Lad det hele simre i ca 15 min.
- Smages til med salt og peber.
- Imens skæres toppen af peberfrugterne, kerner og indmad fjernes med en lille kniv, de skylles godt og tørres med lidt køkkenrulle.
- Peberfrugterne stilles i et fad, grøntsagerne fyldes i, sæt toppen i som prop.
- Kommes i en 200 grader forvarmet ovn og bages 25 min.
- Serveres med en god salat til.
Recipe notes
Der findes utrolig mange forskellige krydderurter og grøntsager. Der er ingen grænser for, hvad der kan bruges og hvor mange spændende sammensætninger der kan laves. Det er bare at prøve sig frem.
Prøv også andre kerner og husk, det er kun fantasien der sætter grænser.
