Snegle med kanel

Hjemmebagte snegle er næsten ved at være en glemt ting, da mange mennesker i dag ikke har så meget tid til at lave den slags bagværk. Det er både synd og skam, men hvis der en dag er lidt tid i overskud, er sneglene her, virkelig værd at prøve. 

Vi tager gerne til Sverige i forsommeren hvor vi med stor glæde nyder, en fika (kaffepause) med kanelsnegle til, specielt er vi meget glade for “Slottstràdgårdens Cafè” som er helt økologisk. Cafèen ligger midt i byens ældste park, nemlig Kungsparken. Det er en meget hyggelig gåtur fra Central Stationen. 

Ingredients

For 6 Person(s)

Vareforbrug

2.5 dl mælk
40 g smør
25 g gær
0.5 tsk. salt
40 g rørsukker eller honning
1 tsk. kardemomme
50 g groft ølandshvedemel
350 g hvedemel
Marcipanblanding 1
100 g smør
50 g mørk farin eller rørsukker
1 spsk. kanel
50 g rosiner
100 g marcipan
Smørblanding 2
100 g smør
100 g mørk farin eller rørsukker
50 g hakket nøddekerner
1 stk. mellemstor kogt kartoffel
50 g rosiner
50 g sukat
1 spsk. kanel

Snegle med kanel Directions

  • 1,5 dl af mælken lunes, smørret smeltes heri.
  • Den sidste dl af mælken tilsættes, afkøl til lunkent.
  • Gæren opløses heri. 
  • Salt, rørsukker og kardemomme blandes med halvdelen af melet, som røres sammen med mælkeblandingen.
  • Resten af melet æltes i lidt ad gangen, indtil dejen er blank og lige slipper fadet. Husk, brug kun så meget dejen kan tage.
  • Tildækkes og hæver til dobbelt størrelse, det tager ca. 35 min.
  • Luften trykkes ud af dejen, rulles ud til en plade på 25 x 40 cm.
  • Marcipanblanding 1 eller smørblanding 2 smøres på dejen.
  • Rosiner og kanel drysses på
  • Det hele rulles sammen til en lang pølse, skæres i skiver til snegle.
  • Lægges på bageplade med bagepapir, trykkes lidt ud og efterhæver 20 min.
  • Pensles med mælk, kaffe eller æg.
  • Bages ved 200 grader midt i ovnen 10 - 12 min.
  • Afkøles på bagerist.
  • Glasuren røres sammen og smøres på sneglene.
  • Af portionen fik jeg 12 stk. snegle og de er frysegnet uden glasur. 

Recipe notes

Jeg bruger gerne mælk til sneglene, men alternativer som havre eller soyadrik kan også bruges. Bruges der honning i stedet for farin, skal den tilsættes den lune mælk

Til pynt kan der bruges hvid glasur, chokoladeglasur, eller en skive nougat som lægges på hver snegl, mens de stadig er lune. 

Fyldet kan også varieres med lidt friskbagte rabarber, så udelades rosinerne. Prøv også at lægge sneglene i en muffinsform, så bliver fyldet i sneglen.

Share This Recipe