Bønnesuppe

Til denne suppe er der brugt Borlottibønner, som vi selv har dyrket i haven, de er smukke rødstribede og smagen er fint cremet uden at være melet. Der kan selvfølgelig bruges andre bønner, men så skal man lige være opmærksom at det giver en anden smag.

Ingredients

For 6 Person(s)

Vareforbrug

300 g borlottibønner
1 liter vand
2 stk. mellemstore løg
1 stk. stort løg
4 fed hvidløg
2 stk. store røde peberfrugter
2 stk. laurbærblade
3 spsk. koncentreret tomatpure
1 dl rødvin
1.5 dl creme fraiche 38%
1 tsk. tørret merian
1 spsk. olivenolie
1 stk. suppevisk

Bønnesuppe Directions

  • Bønnerne udblødes i rigeligt vand i ca. 12 timer.
  • Vandet hældes fra og bønnerne dryppes af i en si.
  • Kom rent vand i en gryde, tilsæt  de * 2 middelstore upillede løg, hvor de yderste grove blade er fjernet. Løgene deles i halve.
  • Lav en suppevisk af selleritop, grønne porretoppe og nogle kviste vintersar. Lidt laurbærblade tilsættes.
  • Bønner, løg, suppevisk og laurbærblade bringes i kog. Skal koge en times tid.
  • Herefter tages grønsagerne op. Bønnerne bliver i suppen.
  • Det store løg pilles og snittes.
  • Peberfrugterne renses og snittes i tern.
  • hvidløgene pilles.
  • Olivenolien varmes op, løgene svitses til de bliver glasagtige uden at tage farve.
  • Peberfrugterne tilsættes og svitses med.
  • Hvidløgene presses direkte i gryden.
  • Nu tilsættes koncentreret tomatpurè og rødvin.
  • Det hele simrer under låg i ca. 5 min.
  • Bønnerne bringes igen i kog, i det vand de er kogt i.
  • Løg- peberfrugt blandingen tilsættes.
  • Det hele koges sammen, smages til med merian, salt og peber.
  • Imens suppen simrer, røres creme fraiche i.
  • Smages yderligere til med salt og peber hvis det er nødvendigt. 
  • Kan evt. fortyndes med ekstra vand, til konsistens som suppe.
  • Serveres rygende varm med godt groft brød, flutes eller fladbrød til.

Recipe notes

Salt og peber tilsættes altid efter egen smag.

Share This Recipe