Boller i karry med kikærter

En gammel middagsret som boller i karry, har lige fået et lille pift til den eksotiske side, nemlig med kikærter og kokosmælk. Hertil spiser vi basmati knækris. Jeg laver gerne en fars af kalkunkød/bryst som jeg selv hakker, det syntes jeg giver de bedste kødboller. 

Ingredients

For 4 Person(s)

Vareforbrug

KØDBOLLER
400 g kalkunfars
1 dl grahamsmel
2 stk. æg
1 stk. mellemstort løg
KOGEVAND, SUPPE
1 liter vand
1 spsk. grøntsagsbouillon
KARRYSAUCE
1 spsk. olie
3 tsk. karry
1 tsk. koriander
2 stk. mellemstore løg
3 fed hvidløg
1 stk. syrligt æble
25 g smør
3 spsk. mel
400 g kikærter, kogt og drænet
1 dåse kokosmælk

Boller i karry med kikærter Directions

Kødboller:

  • farsen røres som en almindelig frikadellefars, formes til små boller og koges i suppen ca. 10 min.
  • gryden tages af varmen, lad kødbollerne dryppe af i en si. 
  • noget af kogevandet/suppen bruges til karrysaucen

Karrysaucen:

  • olie varmes op i en gryde.
  • karry og koriander tilsættes og brændes af.
  • heri svitses løg, hvidløg og æble.
  • nu tilsættes smørret og svitses med, og melet tilsættes.
  • kokosmælk og kogevand/suppe tilsættes skiftevis indtil saucen får en passende konsistens.
  • de drænede kikærter kommes i og det hele varmes godt igennem.
  • kødbollerne kommes forsigtigt i og varmes igennem.
  • retten smages til med friskkværnet salt, peber og måske lidt extra karry. 
  • serveres med friskogte basmatiris (følg vejledningen på pakken) og en krydret grønkålssalat til. 

Tilbehør

Basmati knæk ris eller almindelige basmatiris. Velbekomme.

Recipe notes

Da vi er mest til fjerkræ, bruger vi det oftest til at lave kødboller af. Men flæskekød eller andre blandinger kan selvfølgelig også bruges. 

Share This Recipe