Frikadeller af squash
Netop nu vælter det ind med squash af forskellig slags, nu hvor sommeren og varmen har sørget for og gjort sit allerbedste. Vi får både gule og grønne squash, spaghetti squash og hokkaido.
Netop så mange squash på en gang, stiller også rigtig store krav til fantasien, og sådan at vi kan nå at spise dem, inden de bliver dårlige. Her på “Slottet” har vi har fundet frem til denne vegetariske frikadelle, som vi nyder med stor fornøjelse. Det kalder vi rigtig sommermad.
Ingredients
Vareforbrug
| 1 kg squash |
| 2 stk. æg |
| 2 stk. store løg, finthakket |
| 6 stk. hvidløgsfed, finthakket |
| 200 g fuldkornsmel |
| 2 dl havregryn |
| 1 spsk. groft salt |
| 1 håndfuld blandede krydderurter, friskhakket |
Frikadeller af squash Directions
- squashen hakkes groft, gerne på køkkenmaskine og kommes i en si.
- drysses med groft salt, lad hvile lidt, imens de øvrige grøntsager gøres klar.
- knug så meget af væden fra som muligt og gem væsken i en skål til senere.
- nu blandes squash, løg og hvidløg i en stor skål.
- de øvrige ingredienser tilsættes og der røres godt.
- virker farsen lidt for tør, kan noget af den gemte væske tilsættes. Men, vær forsigtig, da squashen i sig selv kan væske en del når den er rørt.
- vær opmærksom på at alle mål og vægt altid er ca. mål.
- smages til med de friskhakkede krydderier, salt og peber.
- frikadellerne formes og steges gyldne i olie på en pande.
- de er fryseegnet.
Tilbehør:
Tomatsalat og flødekartofler
Recipe notes
Frikadellerne kan også varieres med gulerødder, grønkål, rød grønkål, peberfrugter og/eller chili. Prøv f.eks. at stege dem i en æbleskivepande, så bliver dejlig runde, eller bag dem i ovnen, i forskellige forme. Om sommeren er de dejlige at lave på grillen. Både pasta og Tzatziki smager fortræffeligt til denne ret. Det er bare at bruge fantasien, så bliver bliver det forskelligt fra gang til gang.
