Kartoffeltærte
En tærte som alle bør unde sig selv både at lave og smage, den overrasker virkelig. Kagen er meget let og smager som en drøm. Jeg har fundet en meget gammel opskrift, som er fra det 18 århundrede. De kunne virkelig noget med kager dengang, og det er ikke sidste gang den er lavet hjemme hos os.
Ingredients
For
10
Person(s)
Vareforbrug
| 8 stk. æg str. L |
| 175 g fint rørsukker |
| 1 stk. citron, både saft og skal |
| 125 g mandler |
| 300 g kogte, mosede kartofler |
| Pynt |
| 2.5 dl piskefløde |
Kartoffeltærte Directions
- Start med at hælde kogende vand over mandlerne, smut og hak dem.
- Æggene deles i hvider og blommer.
- Æggeblommerne røres godt med sukkeret, det kan tage lidt tid.
- Citronsaft, skal og de hakkede mandler røres i.
- Hviderne piskes meget stive og vendes meget forsigtigt i dejen.
- Vend også de mosede kogte kartofler ganske forsigtigt i æggemassen, kartoflerne må endelig ikke klumpe.
- Dejen kommes i en beklædt form på ca. 24-26 cm dia.
- Bages midt i ovnen 25 - 35 min. ved 200 grader. Vær opmærksom på at ovne kan varme forskelligt.
- Mærk efter om kagen er færdigbagt, før den tages ud.
- Lad tærten køle af, inden den tages ud af formen.
- Serveres med friskpisket flødeskum og pyntes med årstidens friske frugter.
Recipe notes
Det er en god ide, at røre en smule af de mosede kartofler med lidt stiftpisket æggehvide, kommes først i, derefter kan resten tilsættes.
Da kirsebærrene var modne, blev de brugt til pynt på kagen. og senere blev det ribs, sådan kan der hele tiden vælges årstidens frugter. Pynt kan også undlades.
