Kartoffelsuppe med estragon og chili
Nu varer det ikke så længe inden de nye kartofler er på vej, og inden da, skal vi lige spise de gamle kartofler først.
Ingredients
Vareforbrug
| 2 stk. porrer |
| 1 stk. stort løg |
| 700 g kartofler |
| 2 fed hvidløg |
| 0.5 liter minimælk |
| 1 spsk. olivenolie |
| 1 dl fransk estragon |
| 0.5 tsk. chili (sød) |
| 1 spsk. bouillon |
| 1 liter vand |
Kartoffelsuppe med estragon og chili Directions
-
De gamle kartofler er ikke så spændende mere, men er meget velegnet til denne kartoffelsuppe. Det er en fedtfattig og klimavenlig suppe, lavet på de bedste økologiske råvarer, fra egen have.
Når vi bruger økologiske grøntsager/råvarer er det bla. fordi, de dyrkes med kompost, og særlige dyrkningsmetoder (blandingskultur) som minimerer skadedyr og plantesygdomme i grøntsagerne. Ud over den klimamæssige gevinst, slipper vi også for at indtage pesticider. Vi elsker rene råvarer med den gode smag, og så er det et stort plus på det klimavenlige regnskab.
Konventionelle grøntsager er meget omkostningstunge, der bruges enorme mængder energi og dermed også CO2, til at fremstille kunstgødning og sprøjtemidler. Derefter skal produkterne transporteres her til landet. Det giver helt bestemt et stort minus på energi regnskabet. Derfor går vi absolut ikke ind for denne produktionsform.
Vi vil gerne være medvirkende til at vores venner, familie, børne og oldebørn får en bedre og sundere fremtid, derfor vælger vi både at dyrke og købe økologiske produkter. Nu videre til denne suppe, som er lavet på rene råvarer,og smager uforlignelig.
-
Porrer, løg, renses og snittes.
- Kartoflerne skrubbes, skrælles kun hvis det er nødvendigt og skæres i mindre stykker.
- Grøntsagerne svitses i olivenolie, med lidt snittet chili og hvidløg.
- Vand og boullion hældes ved grøntsagerne, det hele koges ca.10 min.
- Suppen blendes og mælken tilsættes.
- Suppen bringes langsomt i kog under omrøring, vær forsigtig - da den let brænder på.
- Frisk klippet estragon tilsættes og suppen koger forsigtig videre i 5 min.
- Smages til med friskkværnet salt og peber.
- Serveres med groft brød eller flutès til.
Recipe notes
Suppen smager dejligt som den laves efter opskriften, alligevel kan man altid jonglere lidt med de forskellige krydderier, chili, og hvidløg mv.
