Bliv klogere på økologisk havebrugJens

Hvis I er en forsamling mennesker, en grundejerforening, en kolonihaveforening, eller en hvilken som helst gruppe mennesker, som har lyst til at vide mere om hvordan man dyrker sin have uden at bruge gift eller kunstgødning, og som samtidigt har lyst il at diskutere det med en erfaren økologisk havemand, så bestil et foredrag. Der er ikke noget krav om forsamlingens størrelse.

Hvad kan vi foredrage om

Foredrag kan handle om alt indenfor havebrug - undtagen om hvordan man bruger pesticider eller kunstgødning. Her er et par ideer: 

  • Den økologiske prydhave og handler om hvordan man kan dyrke en smuk prydhave efter økologiske principper, og få en smuk have med sunde planter.
  • Den økologiske køkkenhave, hvor vi fokuserer på at der dyrkes grønsager, frugt og bær med godt udbytte. Vi fortæller om metoder til nænsom jordbehandling, kompost og andre økologiske gødningsmidler.
  • Økologiske grundbegreber, om hvordan man kommer igang med at dyrke økologisk. Lige fra anlæg af køkkenhaven, over kompostering til dyrkning.
  • Det økologiske drivhus, hvor der ikke bare gror et par tomater i en plantekasse, men om hvordan der kan dyrkes i drivhuset den største del af året. Om forkultivering af tomater, chili, peberfrugt, auberginer og agurker, samt hvordan der fremstilles udplantningsplanter, sommerblomster mv.
  • Økologisk gødning, lige fra fremstilling af kompost, også komposteret dyremøg, brændenældegødning, brug af grøntgødningsplanter. Jeg fortællerogså om brugen af gødningen, hvormeget skal der til, og ikke mindst hvordan der kommer bedst udbytte ud af det.
  • Økologiske grundprincipper, hvor vi tager udgangspunkt i hvordan du kommer igang med at dyrke haven økologisk. Vi snakker om sædskifte, blandingskultur, blomsternes betydning, også for grønsagernes trivsel.
  • Økologisk hønsehold. Hvilke forhold skal hønsene have, hvilken race skal man vælge, hvad skal de fodres med. Dette og mere om høns kan der foredragets om.

Alle de nævnte temaer kan selvfølgelig blandes sammen, så der bliver et foredrag om hvordan man i det hele taget dyrker økologisk.

Et foredrag tager som regel 2 - 2,5 timer alt efter hvor stor spørgelysten og diskussionslysten er. Det kan være en hverdagsaften fra 19 - 21:30. Skal der gås i dybden, kan der fx bruges en lørdag eftermiddag fra 13 - 17. Selvfølgelig med et par pauser.

Det vil altid være mulighed for diskussion. Tidspunktet for foredraget og dets længde aftaler vi på forhånd. Man kan også bestille et kursus på 3 dage, eller weekendkurser. læs beskrivelsen andet sted her på hjemmesiden. 

Omkostningerne

Prisen på et foredrag er noget vi aftaler i hvert enkelt tilfælde. Der er tale om et honorar samt rejseomkostninger med offentlig transport. Indenfor en cykelradius er transporten gratis, da cykler vi. Er det så langt væk at det kræver overnatning, skal hotelværelset betales, men vi overnatter gerne hos private.

Bestil foredraget på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.