Gratis haveråd, og nogle der kosterJens

Her på Slottet har vi gennem årene fået en masse erfaringer i at dyrke økologisk, og den viden vi har samlet deler vi gerne med andre, det gør vi på en række områder.

Vi skriver bøger om en række emner, dem kan I læse om under afsnittet bøger. Det gør i her: Bøgerne .Bøgerne udgives af forlaget Koustrup & Co, og de sælges af boghandlere og andre der sælger bøger. Den rådgivning der står i dem skal man altså betale for, eller bøgerne kan lånes på biblioteket.Vi skriver også artikler til blade og magasiner der bestiller dem. 

Vi holder kurser og foredrag om økologisk dyrkning i haver, og om hønsehold. Det er arrangøren der afgør om de skal koste noget eller er gratis. Vi er aldrig arrangør, men dem der stiller op og holder oplæggene. Læs om det under aktiviteter, her: Aktiviteterog brug kalenderen, her på hjemmesiden. til at se hvor vi holder foredrag eller kursus.

Havebesøg i Slotshaven er en populær aktivitet. Hvert år besøger over 200 voksne os i haven. Hvad der foregår her kan I læse om under aktiviteter. At besøge os i haven er gratis, og vi giver en rundtvisning, hvor vi fortæller om hvad vi gør og hvordan.

Nyhedsbreve udsendes til alle der ønsker at abonnere på dette, det er der mange der gør, nyhedsbrevet udkommer omkring den 1. i hver måned. Det er gratis, og kan bestilles på forsiden af hjemmesiden. I nyhedsbrevet skriver vi om aktuelle haveemner, giver nogle haveråd og skriver om den mad vi spiser. Læs de tidligere nyhedsbreve her, og bestil det: Nyhedsbrevene

Havebesg2

Endelig kan alle de som har deltaget i en af vore aktiviteter, og/eller som har købt en af vore bøger altid få råd og vejledning i økologiske havespørgsmål, hønsespørgsmål eller i tilberedning af de afgrøder der dyrkes. Det kræver kun at man sender os en email. Se under Kontakt, der er en e.mailadresse.

Som I ser, er der altså mange muligheder for hjælp til selvhjælp, så hold jer endeligt ikke tilbage.

Ud over haverådgivning, skriver vi opskrifter, overvejende med indhold fra haven, men også bagning af brød og kager. Der er også en del om syltning og ander måde at opbevare råvarerne fra haven. Det er mest Slotsfruen der skriver dem. Der findes et afsnit om dette på hjemmesiden. Den kan frit benyttes af alle. Læs her:Opskrifter

Billedforklaring:Ud over de mange voksne der besøger os, har gennem årene haft hundredevis af skolebørn på besøg.