Bjergmynte (Calamintha nepeta) er en staude som ikke er i familie med andre mynter, og betragtes heller ikke som en krydderurt. Der kan laves te af bladene, både tørrede og friske.
Den bliver 30 - 40 cm høj, er temmelig fordringsløs, men ynder fuld sol og god havejord. Planten kommer oprindeligt fra Middelhavsområdet, men har været i Danmark i mange år. Bjergmynte har en dejlig duft, og det er helt forståeligt at den tiltrækker bier og andre insekter, men vi har ingen dokumentation for indholdet af nektar eller pollen. Som andre stauder klippes den ned i det tidlige forår.