Bonderose/Pæon (Paeonia officinalis) er en staude der bliver omkring 60 cm høj. Den ynder fuld sol, og gror i stort set al slags jord. Den vi har, var i haven da vi overtog den, så vi kender ikke sorten, men den findes i flere farver, og nogle af dem blomstrer tidligere end andre. Vores blomstrer sidst i maj - juni, men der er nogle der kommer senere i juni. De er rigt blomstrende i en kort periode, og det er det dårligste der kan siges om bonderosen, den blomstrer simpelthen i en for kort periode. Hvis den skal blomstre rigtigt meget, skal den klippes ned kort efter afblomstringen. Pæon er en prærieblomst fra den amerikanske prærie, hvor den voksede vildt, og efter blomstringen kom bisson okserne forbi og gnavede alt ned, det gav den store blomstring året efter. Bonderosen tiltrækker insekter, men ikke i stort tal, dens berettigelse er dens skønhed.