Floks (Phlox) er en stor familie af stauder i mange farver. Vi kalder dem samlet for Høstfloks (Phlox paniculàta ).De findes i så mange farver at der er noget for en hver smag. Kun gul og helt klar blå er ikke repræsenteret. De varierer i højden fra 60 til 120 cm. De trives alle i veldrænet humusrig jord, gerne i fuld sol.
Har man flere slags floks i haven, kan man have blomster fra juli til slutningen af september.
Man slipper ikke for lidt arbejde når man dyrker floks. Rodnettet er så sammen filtret, at planten hele tiden vokser udad, og det giver døde partier i midten af planten. Det betyder at planten hvert 4. år enten skal deles eller omplantes. Floks bryder sig ikke om blæst og træk. Der skal vandes i tørre perioder, ellers får den meldug.
Vi har flere forskellige af dem, Høstfloks rosa og hvide som bliver over 1 meter høje.
Phlox paniculata ‘Wilhelm kesselring’ som er rødlilla men kun 80 cm høj. Blomstrer i juli september.
Phlox Paniculata ‘Violet Flame ‘er 50 - 60 cm høj og har Violet/lyslilla blomster med duft i juli august. Dette er den bedste tiltrækker af bier blandt floks.