Sølva og Jens
Velkommen til
Slottet i Smørmosen
Økologisk have  •  Selvforsyning  •  Livet i haven
LÆS MERE OM OS →

 Lvefod

Løvefod (Alchemilla mollis) hedder også Lodden Løvefod, hører til Rosenfamilien og er en 30 - 40 cm høj bred plante der hos os overvejende bruges som kantplante. Den vokser godt i næringsrig havejord i sol - halvskygge, men den klarer sig også i skygge. Sandjord er den ikke glad for. Den er en af de planter vi har haft i alle årene. Den blomstrer i juni - august med smukke gulgrønne blomsterklaser. Når den er afblomstret klippes den ned med en hæksaks, og bliver hurtigt en smuk grøn pude, og det sker ofte at den blomstrer igen hvis vi har et langt mildt efterår. En af de smukkeste planter vi har i haven, og vi har mange af dem. Den er nem at dele om efteråret eller foråret, men den kan også frøsås. De store blade giver god skygge til frøer og andre der holder af skygge om dagen, fx. den meget nyttige løbebille. Vi har ingen oplysninger om indhold af nektar og pollen.

 

 



 

 

 

 


Margarit2Margarit