Lavendel (Lavendula) er ud af Læbeblomst familien(Lamiaceae). Lavendel skal der være i en hver have. Den vokser i det meste af verden men dog mest i Provence i Frankrig. Når man cykler ned gennem dalen der ligger under bjerger Mont Ventoux, dufter selv bøndernes mødding af lavendel. Det er en krydderurt på 30 - 45 cm, der gerne gror i lidt kalkholdig havejord. Den skal beskæres om foråret samtidig med roserne og sommerfuglebusken, ellers bliver den ranglet. Det er en stedsegrøn plante, og blomsterne som er lavendelfarvede (blåviolette) kommer frem i juni - juli. Lavendel har mange venner blandt insekterne og det med rette, den har et stort indhold af nektar og middel indhold af pollen, den er fx. på listen over sommerfuglenes foretrukne plante. Den dufter også dejligt og ser smuk ud.