Rævehale (Amaranthus) er en stor familie med mange forskellige sorter. Den har et højt næringsindhold som er brugt i medicin og til dyrefoder. Hos os dyrker vi den imellem squash, fordi de gror godt sammen, og samtidig udnyttes jorden godt, Om efteråret tørrer vi frøene og i vinterens løb bruges de i brød. Et drys over salaten gør også underværker, samtidig er det smukt. De friske blade kan kommes i salater. Vi forkultiverer den i marts, og planter den ud når nattefrosten er forbi, samtidig med at squash plantes ud. Den kan også sås direkte på voksesteder i maj. Vi har ingen dokumentation for dens indhold af nektar og pollen.