Spiræa (Spiraea) er en slægt med mange arter og kendt i det meste af verden. Det er en løvfældende busk som i det tidlige forår får blade og blomstrer i juni - august med smukke blomsterstande. Planterne findes i flere farver alt afhængig af hvilken art det er. Spiræa er en nøjsom plante, den trives i al slags havejord, men er ikke så glad for tung lerjord, eller stærkt vindomsuste steder. En af fordelene ved den, er at den skal beskæres kraftigt, og fx. klippes som hæk. Planten kan stiklinge formeres ved at tage de nye urteagtige stiklinge fra de nyeste skud, eller ved at trykke en ny ung gren ned i jorden og lægge en sten over. Vores egen observation er at blomsterne besøges af både vilde bier og honningbier, samt af sommerfugle. De indeholder nogen nektar og pollen.