Sølva og Jens
Velkommen til
Slottet i Smørmosen
Økologisk have  •  Selvforsyning  •  Livet i haven
LÆS MERE OM OS →

Stokrose (Alcea rosea) er en gammel plante, som man skulle tro var pære dansk helt igennem, men den stammer faktisk fra middelhavsområdet. Det er en toårig plante som først blomstrer det andet år. Vil man have den til at fortsætte som flerårig, skal den skæres ned, inden den visner. Den frøsår også livligt sig selv. 

Stokroser udsættes let for stokroserust, der som regel er udtryk for at den får for lidt vand. Stokroserust udarter sig ved, at der kommer gulorange prikker på oversiden af bladene og rødbrune sår på stænglerne. Det spreder sig, og til sidst vil bladene visne og falde af.

Bier og sommerfugle er glade for stokroser, og den for dem, de er nemlig nødvendige for at blomsterne bliver bestøvede og frøet kan bruges. Især humlebier er glade for den, den indeholder en del nektar og pollen.