Grøntgødningsplanter/miljøplanterHonningurt2

Jordforbedring og gødning kan opnås ved hjælp af såkaldte grøntgødningsplanter. Metoden er ældgammel og brugt i landbruget i ”gamle dage” før kemiens indtog. I den moderne økologiske have indgår grøntgødningsplanter, på lige fod med kompost og staldgødning, i forbindelse med jordforbedring og gødning. Benyttelse af grøntgødningsplanter har mere end et formål. Her gør vi forsøg på at beskrive vore egne erfaringer med grøntgødningsplanter. 

Grøntgødningsplanter er også kaldt for miljøplanter, og det er nu heller ikke så ringe en betegnelse, for de er miljøudviklende. Nogle af dem har evner langt ud over at forbedre jorden og gøde. Der er tale om en lang række planter med særlige evner, som man kan inddrage til jordforbedring eller plantebeskyttelse på forskellig vis. 

Nyttevirkningen af miljøplanter

Som nævnt i indledningen kan miljøplanter opfylde mere end et formål, de kan både forbedre jorden, gøde den, spare på vandet og mindske ukrudtet. Desuden tiltrækker mange af dem gavnlige insekter, der bekæmper skadevoldere.

JordforbedringenSpanien 2014

Mange af disse planter har meget kraftige eller dybtgående rødder, som løsner jorden og gør den vandgennemtrængelig. De er især gode at bruge på stiv jord, eller på jord der er stampet hård under byggeri eller lignende. Især valske bønner, lupin og olieræddike er alle velegnede. Deres rødder er så kraftige og dybtgående at de danner dybe kanaler i jorden. Olieræddike går ned til 200 cm, og henter kvælstof, kalium og fosfor op fra dybere liggende lag i jorden. Også gul sennep og kløverarter er meget egnede til jordforbedring. Man skal ikke fjerne rødderne når man hakker planterne ned i jordoverfladen. 

Gødning af jorden

Mens de vokser, bruger en del grøngødningsplanter af den gødningsmængde der findes i jorden, og det er også meningen. Vi sår dem  som efterafgrøde, altså efter den egentlige afgrøde,så  opsuger de ved deres vækst, den overskydende gødning der er i jorden, så den ikke udvandes i vinterens løb. Når vi så hakker dem ned i jordens øverste lag, og mens de formulder frigiver de gødning igen, til planterne næste år. Dette gælder for de fleste grøntgødningsplanter. Også andre planter kan bruges til dette. 

En del planter har den evne at de kan udvinde kvælstof fra luften. Det gælder bælgplanter som lupin, kløver, fodervikke, serradel og kællingetand. De ærter vi spiser, gør det samme. Disse planter binder luftens kvælstof til rødderne. Dette er den mindst forurenende gødningsform der findes. 

Sparer på vandet Spinat sauteret

Miljøplanter sparer på vandet ved at skabe et lidt skyggefuldt klima for jordoverfladen så den ikke tørrer så hurtigt ud. Derved spares der på vandet. Og arbejdet med at vande. Man kan så grøntgødningsplanter som mellemafgrøde mellem rækkerne, eller afgrøderne. I Slotshaven har vi særdeles gode erfaringer med at så blod- og jordkløver tidligt om foråret, hvor der skal dyrkes squash og agurker. Kløverne sås i marts – april, og gror op, og vi rydder plads til squash, agurker eller hvad vi dyrker som hovedafgrøde i slutningen af maj. I sommerens løb klipper vi kløverne ned et par gange, og benytter afklippet som jorddække under andre grønsager. Når squashene er høstet, hakker vi resterne af kløverne ned i jordoverfladen. Sået så tidligt, kan de ikke overvintre. 

Minimerer ukrudtet 

Ved at så grøntgødningsplanter mellem rækkerne før der kommer ukrudt, giver man frøukrudt dårlige betingelser. De skal, som andre frø, have lys for at spire, og med grøngødningsplanter får de mindre lys. Det betyder ikke at der slet ikke kommer ukrudt. Dette gælder ikke ukrudt som skvalderkål og senegræs, som formerer sig ved rodskud. 

Beskytter jorden mod udvaskningIMG 3876 1

Såning af grøntgødning som efterafgrøde, giver mindre udvaskning af jorden. Som tidligere nævnt optages de i planterne, i stedet for at ligge i jorden og udvaskes af regnen i vinterens løb. Efter afhøstning af afgrøderne ligger havejorden normalt bar, og i løbet af kort tid gror den til med ukrudt. Dette er for så vidt bedre end at lade den ligge bar, for så opsuger ukrudtet jo den overskydende gødning. Man skal bare sikre sig at det hakkes ned i jorden, før der kommer frø. Metoden er dog ikke så effektiv som ved systematisk at så grøntgødningsplanter, der gror hurtigt i stedet for det mere tilfældige ukrudt. Bede der afhøstes fra midten af august, kan sås til med flere slags efterafgrøder, og det kan gøres til hen i september. Man kan jo så spinat i jorden, så kan man spise spinat inden jul, eller i april. Ind i mellem har vi også benyttet visse kornsorter til at opsuge det overskydende kvælstof. 

Spar på gravningen 

Grøntgødningsplanter skal ikke graves ned i jorden, men hakkes ned i det øverste jordlag. Det kan klares med en kraftig hakke, så det kommer ned i jordoverfladen. Gødningen skal ikke længere ned, gødningsstofferne skal nok selv komme ned til rødderne via mikroorganismerne. 

 

Billedforlaring:

Billed 1: Honningurt i blomst, tiltrækker svirrefluen og bier.

Billed 2: Blodkløver i blomst

Billed 3: Spinat, både miljøplante og spiselig afgrøde

Billed 4: HonningurtVi sår