Blodkløver (Trifolium incarnatum) er en etårig kløver der kan overvintre i milde vintre, hvis den ikke har blomstret. Den gror i al slags jord, dog ikke i tunge lerjorder. Den bruges som grøngødningsplante, overvejende i grønsagsbede, og kan fiksere kvælstof på rødderne, som så frigives når den visner ned. Efter blomstring visner den ned. Den har smukke purpurrøde blomster der sidder som aks i toppen af den 25 - 35 cm høje plante. Bier af alle slags sværmer omkring planten, da den indeholder en masse nektar og pollen.
Vi sår den tidligt om foråret når jorden er omkring 8 grader, og dyrker den især som bunddække til grønkål. Den kan også sås som efterafgrøde og tåler en del frost hvis den ikke har været i blomst, men fryser ned ved ca. 10 grader.
Blodkløver er en grøntgødningsplante der også tiltrække insekter