Dahlia (Dahlia) er en knoldplante af Kurveblomstfamilien, som stammer fra Mexico og Guatemala. Den tåler ikke frost, og ved første frostgrad fryser den væk. Den er meget udbredt, og tilhører en slægt med 35 arter. Den danner knolde, som gør den flerårig. Hos os tager vi knoldene op om efteråret, opbevarer dem frostfrit og tørt hele vinteren, og i slutningen af marts lægger vi dem i potter med jord, stiller dem et lyst frostfrit sted, og de begynder at spire. Allerede fra juni starter blomstringen, og den fortsætter til frosten tager dem i oktober.

Der er mange sorter, nogle på 30 - 40 cm andre over en meter. Der er enorm stor forskel på blomsterne, nogle er små og undseelige andre 15 - 20 cm i diameter. Der er enkle blomster og pompon og alle er de smukke. De fleste besøges at bier og sommerfugle, men de mest åbne og enkle indeholder mest nektar. Alle blomsterne indeholder kun lidt nektar, men til gengæld meget store mængder pollen, som er vigtigt for biernes yngel.

Aztekerne dyrkede dem for at spise knoldene, vi bruger dem som prydplanter i haven. Navnet Dahlia har de efter den svenske forsker Anders Dahl, senere kaldtes de Georgina efter russeren Johann Gottlieb Georgi, som forædlede planten. Nu kaldes den Dahlia i det meste af verden, undtagen i Østeuropa.

Den største ulempe ved dahlia er at alle slags snegle elsker dem, ikke mindst dræbersneglen, derfor ar det en god idé at forkultivere knoldene i potter, så de kan plantes ud i bedene når de bliver store, så klarer de sig bedre. Trives i al slags velgødet havejord i sol - halvskygge. Vi dyrker mange af dem i middelstore potter.

Ud over at dyrke dem fra knolde kan de også frøsås, det giver mange planter til små penge. Der er et problem ved dette, der er nemlig ingen garanti for hvilken farve der kommer ud af det.Tager man selv frø, skal de stå så langt fra hinanden at de ikke bliver krydset med hinanden.