Sølva og Jens
Velkommen til
Slottet i Smørmosen
Økologisk have  •  Selvforsyning  •  Livet i haven
LÆS MERE OM OS →

Honningurt (Phacelia tanacetifolia) dyrker vi som grøngødningsplante i køkkenhavens bede. Vi dyrker den både i det tidlige forår som for afgrøde inden hovedafgrøden, der som regel er squash, eller som efterafgrøde efter jordbær. Den holder jorden godt igang, har kraftige rødder og giver en masse grønt plantemasse der er godt at tilføre jorden.

Honningurt er en af de bedste tiltrækningsplanter og tiltrækker både bier, sommerfugle og ikke mindst svirrefluen, som er en af de bedste hjælpere vi har imod for mange bladlus. Den lægger sine æg i bladluskolonier, og afkommet er glubske. Indholdet af nektar og pollen er overordentligt stort.