
Mamelukærme (Lavatera trimestris) er en etårig meterhøj plante der får meget smukke blomster i forskellige farver, fx. lyserød, mørkere rød og hvid. Blomstringen er fra juli - september, måske længere hvis de visne blomster fjernes hurtigt efter afblomstring. Den trives bedst på en solrig plet i ikke for fugtig havejord. Formeringen sker ved at tage frø af den, og det er let, vent til de er modne og tørre. Den kan sås på voksestedet i maj, men kan også forkultiveres i vindueskarmen i marts. Vi har ingen dokumentation for dens indhold af nektar og pollen, men vore egne observationer viser at der må være noget, for bier og sommerfugle er glade for den.
Mamelukærme en sommerblomst