Mandstro - russisk (Eryngium planum) er en flerårig plante af Skærmplantefamilien. Den bliver omkring 30 - 75 cm høj, trives bedst i tør sandet og gruset jord, så vandet kan trække væk. Stænglen er stiv og forgrenet, bladene er besat med torne, der får den til at ligne en tidsel, men den er ikke i familie med tidslen. Den blomstrer med en blå blomst fra juni - september, og omdannes i løbet af efteråret til frø, som spirer villigt, så den er nem at formere. Der findes mange sorter af Mandstro, nogle er lave, det eksemplar vi havde hed ‘blaukappe’ og er omkring 60 cm høj. Mandstros lysegrønne bladfarve kommer fra  pigmenter der hedder anthocyaniner, som også beskytter planten imod de negative påvirkninger fra solen. Jo mere tør jorden er hvor den vokser, jo kraftigere farver får skuddene. Mandstro har fået sit navn fra gammel overtro om at plantens rod kunne styrke mandomskraften. Plantens blå farve, som er troskabens farve har måske også spillet ind. Rødderne er spiselige.I England og Frankrig spises rødderne kandiserede som en delikatesse.Bier og andre insekter er glade for mandstro der har middel nektar og pollen.

Anthocyaniner (af græsk anthos ="blomst" + kyanos ="blå") er en stor gruppe farvestoffer, som tilhører gruppen af flavonoider, bestående af en flavonon-del (en anthocyanidin) og en kulhydrat-del. Farvestofferne optræder i mange rød-blå nuancer og findes vidt udbredt i planteriget som vandopløselige pigmenter. Brombær er fx. stærk farvet af anthocyaniner 

Mandstro