Beskrivelse af tomater, chili og peberfrugter mv.Chiliogpeberfrugter

Alle planter har et nummer, som går igen fra år til år, det er beregnet til at identificere de enkelte planter, uden at der skal skrives lange forklaringer på den enkelte plante. Det sker dog at vi skifter nogle ud eller der kommer nye til, så overtager de udgåede numre.

Chili og peberfrugter

Vi forkultiverer alle chili og peberfrugter fra slutningen af januar til begyndelsen af februar, og dyrker den på friland i ca 8 liters krukker det meste af sommeren, når nattetemperaturen er over 12 grader. Chili oplyser vi en ca styrke på efter den skala der går til 11, mere avancerede er vi ikke. Vi dyrker overvejende af egne frø.

De fleste chili og peberfrugter er smukke planter, der pryder lige så meget som mange blomster. Derfor har vi den stående rundt omkring i haven og på pladser. Jorden vi dyrker dem i er af egen produktion. Det er almindelig havejord tilsat grov kompost i forholder 3:1. Der toppes af med halvt omsat kompost og øverst lift græs fra naboens plæne. Vandes med brændenældevand ugentligt.

 

 

DSC01326 

 

 

 

 

 

Sådan dyrker vi chili og peberfrugter

Som nævnt ovenfor så sår vi chili og peberfrugter i midten af januar, og det skyldes at så modnes de tidligere, og selvom grønne peberfrugter er godt, så er modne ikke at kimse af, og desuden skal vi jo lave frø og det kræver jo modne frugter. Vi sår dem i hjemmelavet såjord, som hos os er den jord som der sidste år blev dyrket de mindst gødningskrævende blomster i. Det tilsættes ca 25% helt omsat kompost, der ikke indeholder ret megen kvælstof. Det fylder vi i små deholdere af plastik, og sår frøene bredt i altså flere kerner i hver rum. Det har vi let ved, for vi producerer selv vore frø. Vi stiller dem i vores varmebænk, hvor vi har en temperatur på 20 - 22 grader, og har såkaldt LED lysstofrør over. Det er tilkoblet et ur der sikrer mørke 5 - 6 timer i døgnet.DSC05297

Plantecentre og mange andre mener ofte, at der skal særlig så jord til, men det er vi uenige i. Når vi sår direkte ud i haven lægger vi jo heller ikke speciel såjord ud først, men sår i den eksisterende havejord.

Når de begynder at få de rigtige blade som planterne skal have, prikler vi dem ud i flere rodudviklere. Efter et par dage, hvor de små planter har rodfæstet sig sættes temperaturen ned til 17 - 18 grader. Så gror de sig større, og på et tidspunkt skal de omplantes i mindre potter, da bruger vi lidt grovere priklejord, med lidt kompost som indeholder lidt grovere dele. Først når de er rigtig store - ca 15 - 20 cm store plantes de ud i større potter på ca 8 liter. Dem gror de i hele sommeren, og når nattetemperaturen er over 12 grader kommer de ud i haven.

 

De numre der ikke er her mere er sorter der er udgået.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De fleste chili og peberfrugt er sået d. 22. januar 2024.  Enkelte senere.
Kineserchili

Nr 1. Jalapeno er måske verdens mest kendte og brugte chili, og det med rette, for den er meget anvendelig netop fordi den ikke er så uhyggelig stærk, men kun middelstærk, og samtidig har smag. Den for frugter der er 6 - 9  cm lange og lidt buttede flot rød. Middelstærk, ca 4 - 5 på skalaen der går fra 0 - 11. den mere tekniske skala kender jeg ikke. Vi har dyrket den så mange år, at vi har glemt hvor vi har frøene fra. Den bærer særdeles flittigt, og er en flot plante der bliver mellem 60 - 90 cm høj..

Vi bruger den til mange ting, fx en enkelt i en gryderet. Resten tørrer vi, og maler til chili granulat, som vi så til vinter kan bruge til at komme i retter. Den kan spises både grøn og når den er moden hvor den har en smuk rød farve.  Sået af egne frø. Læs her hvad vi også bruger den til: Chili sauce stærk og Chili Chutney


Nr 2. De Cayenna er ny i vores have. Vi har valgt at prøve denne, som vi vil skrive mere om når vi har mere erfaring med den. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hungarian Wax

Chili hungarianwax2 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nr 5 Hungarian Wax er en mild chili og en af de gamle vi har haft i mange år. Middelstærke chili. Slanke røde frugter på 6 - 7 cm. De er sået i midten af januar, og ompriklet et par gange under vejs.

 

 

 

 

 

 

Nr 6. Rød peberfrugt er en stor flot peberfrugt. Vi har den ind i mellem også også i en gul udgave. Frøene har vi haft med hjem fra Rom for år tilbage. Den er overordentlig god til at bære frugter - 10 - 12 stk, er helt almin deligt på en enkelt plante, hvis den dyrkes i den jord som vi anviser. Den skal have fjernet de første 6 - 7 blomster for at give maksimalt udbytte. Meget velsmagende og flot. kan spises både som grøn peber og når den er moden med sin flotte røde farve. God både rå og til fyldte. Den er sået i midten af januar, og dyrkes i en krukke på friland hele sommeren.

 

  

gul peberfrugt

peberfrugtrdIMG 4232 

 

 

Nr 8  Minisnack peber, frugten ca 5 cm lang og omkring 2 i diameter, buttet form. Vi har selv tager 
frøene fra egne frugter, men første gang tog vi frøene fra en vi havde købt. Vi har den i alle 3 farver, og det er vores erfaring, at hvis de forskellige farver står ved siden af hinanden så vil bierne sørge for at frøene bliver blande, så stil dem farvevis hvis i skal bruge frøene.
 Sået i midten af januar, og gror i krukker på friland hele sommeren.

Nr 12. Lang snackpeberfrugt, som er en velsmagende sort hvis navn i ikke kender. Vi har frøene fra en frugt vi har købt i Kvickly. Den er særdeles velsmagene, og vi ved med sikkerhed at der bliver mange af dem. Den er god både i grøn tilstand og rød når den er moden. Sået i midten af januar, og gror i krukker på friland hele sommeren fra om kring 1. juni.

 

Tomater

Sås først medio i februar.

Tomathost 

Vi forkultiverer tomater fra sidst i februar, og dyrker dem hele sommeren både i drivhus og på friland i store krukker på mindst 10 liter de fleste i 12  liters potter. Samme hjemmelavede jord som beskrevet under peberfrugt. Vandes med brændenældevand ugentligt, indtil der er sat tomater af, så stopper vi med det. Vore erfaring er at stort set alle tomater kan gro på friland på et relativt lunt sted. Gerne op af en lun væg. I våde kolde somre giver det ikke så mange tomater, men en almindelig dansk sommer er resultatet fint. Vi har som regel 9 tomatplanter i drivhuset. Det er forskellige slags, hvilke omtaler vi i beskrivelsen nedenunder.

Vi bliver ofte spurgt om hvorfor vi har så mange slags tomater og svaret er enkelt. Tomater smager forskelligt, og kan bruges forskelligt. Vi dyrker ikke bare tomater for at spise om sommeren. Vi fryser ned, langtidsbager, sylter, laver marmelade og bruger dem i rette til forskelligt hele året. Om vinteren henter vi en pakke snittede frosne tomater når der skal laves lasagne, eller vi kommer langtidsbagte tomater i salaten. Tomater er ikke bare tomater.

Man kan dyrke tomater på flere måder. Vi anbefaler at de bindes op til et stativ eller en stang. I drivhuset skal de helst have fjernet sideskuddene ellers vil de fylde for meget. På friland lader vi gerne 2 - 3 sideskud stå, og det giver fint med tomater.

Alle tomater bliver sået i februar og marts

Nr16. Oksehjerte er en stor flot tomat der ligner hjertet af en okse, og er næsten lige så stor. Tomat OksehjerteVi har høstet frugter der vejer over 450 g stk. De fleste er på 250 g. Flot rød og overordentligt velsmagende. Vi har prøvet at dyrke den både på beskyttet friland og i drivhus, uden at opleve væsentligt forskel. Den giver ikke mange frugter, men i vægt bliver det lige så meget som alle andre. Det er den der egner sig godt til en almindelig tomatmad på rugbrød, og måske sammen med æggeskiver, som i gamle dage. Meget store flot røde tomater med form som et hjerte, ca 5 - 7 cm i diameter. 

Giver meget stort udbytte af velsmagende meget store tomater med meget få kærner.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tomat Yellow Submarin

Nr17. Yellow Submarin er en lille, aflang gul tomat med en frisk syrlig smag. 3 - 4 cm lang. Flot tomat, meget velsmagende. Vi købte frøene i Tyskland for flere år siden, nærmest for sjov, da navnet tiltalte os.Den private tomatavler vi købte den af  fortalte, at navnet kom at at den var blevet fremavlet det år Beatles skrev melodien Yellow Submarine, 1968.  Dyrkes mest på friland i krukker, men har også haft den i drivhus, resultatet stort set end, bortset fra at den modnede tidligst på friland. Gule aflange spidse frugter 1,5 - 2 cm i diameter x 3 cm. 

  

 

 

 

  

 

 

 

 

Tomat San Morzani

Nr20. San Marzano har vi haft længe før den kunne købes i butikker, vi har dyrket den i mindst 15 år fordi vi syntes godt om smagen og de smukke små aflange frugter. En af de mest velsmagende tomater vi har. Den er rigt bærende både i drivhus og i krukke på friland. Da den begynde at blive solgt i butikker besluttede vi at udfase den, men så smagte vi på dem butikkerne solgte, og så besluttede vi at beholde den, og jeg kan kun sige at dem vi selv laver sagtens kan konkurrere med smagen fra supermarkedet, og det skyldes garanteret dyrkningsmetoden, den skal gro direkte i god havejord. 

Der skal plukkes mange for at få et kg, men det er det værd, for smagen er uovertruffen. Den er som slik, der er taget frø til næste år. Flotte røde aflange frugter ca 2 - 2,5 cm lange.

 

 

 

 

  

  

 

 

Tomat Rd Cherry

Nr23. Rød Cherrytomat som vi selv har krydset os til ved hjælp af 3 forskellige cherrytomater. Det er mange år tilbage.

Cherrytomater er ofte temmelig smagløse, men denne smager godt og giver stort udbytte af lidt større cherrytomater på ca 2,5 cm i dm. Godt udbytte uanset om det er på friland eller drivhus. Den vi har på friland giver som regel modne frugter først. God til langtidsbagning og til salater. Flot rød cherrytomat lidt stor, 2,5 - 3 cm i diameter. 

 

 

 

 

 

Tomat Ampelrose

 

 

 

 

 

 

Nr24. Ampelrose købte vi for år tilbage i frøbutikke.dk, og det har vi aldrig fortrudt. Det er en lidt stor ampeltomat, som kræver en ampel på mindst 5  -  6 liter, så trives den bedst og giver godt resultat på ca 100 røde velsmagende frugter på ca 2 cm i dm. Dyrker den ofte hængende på friland, hvor den også pynter. Her har vi nu plantet den i en kasseret beholder til hønsefoder, og det klarer den fint. Skal have lidt støtte til de ret lange stilke den nogen gange får, når der kommer mange tomater på. God til både langtidsbagte tomater og i salaten. Ja såmænd bare til at putte i munden. Flotte røde runde tomater 2,5 cm i diameter.

 

 

 

 

 

 

 

Nr25. Rød Royal er en sort vi har fået af venner i Serbien for nogle år siden. En kraftig plante der ikke bliver så høj.Den giver store røde frugter, som er meget velsmagende,  og udbyttet er meget fint. Meget velsmagende tomat, flot rød rund 4,5 - 5 cm i diameter. Vi har haft den både i drivhus og på friland og udbyttet er stort set lige stort, men den fylder meget i drivhuset.

 Giver stort udbytte af meget kødfulde og velsmagende tomater.

 Tomat Black cherry2

 

 

Nr 28. Stuetomat, som vi ikke har prøvet før, men den kommer på dagsorden igen i 2025, smagen er god, og udbyttet stort set det samme som den Ampel Rose vi har. Den startede tidligt med modne og sluttede ret sent.

 

Nr29. Krogerup Gul Cherri, nye frø fra Krogerup Højskole hvor vi holdt sommerkursus, den smagte så godt at vi besluttede at prøve den. Ca 2 - 2,5 cm i diameter. Ny i 2023, og 2024 satte den stor rekord i mængden af guæle meget velsmagende tomater, så den er med igen næste år. Den er dyrket i drivhus i 2024, med godt resultat, den skal også testes på friland.  

 

Nr30. Black Cherry er en sort vi har haft mange år, den er meget velsmagende og lidt større end en almindelig cherry, omkring 2,5 cm i dm. Den er mørk smuk brun. Den dyrker vi både i drivhus og på friland, og det en en af dem der bærer mest pr plante, og så smager den overordentlig godt, og er måske den mest velsmagende af dem alle.  Den er en af dem der er god bagt i ovn som vintermad. Meget flot brun tomat, rund, ca 2.5 cm i diameter. Ca 100 frugter pr plante i 2020, og dens succes fortsætter i 2022, men dog med meget få planter.

Opskrifte på peberfrugter og tomatretter findes på vores hjemmeside: Opskrifter