Chili Chutney

Denne chutney har jeg eksperimenteret med over en længere periode, for at finde frem til den helt rigtige sammensætning i både styrke og sødme. Det er simpelthen blevet vores bedste specialitet. Chutneyen bruger vi på ost og til ostetapas, hertil er den simpelthen genial.

Prøv den også til chokoladekage, på et stykke brød med banan, eller på et stykke brød med nutella Uhm !!. Den er genial som smagsforstærker i gryderetter, eller som tilbehør til middagsretter.

Ingredients

For 4 Person(s)

Vareforbrug

500 g blandede peberfrugter
275 g blandede chili
275 g frisk ingefær
6.5 dl æblecidereddike
1.5 dl vand
1500 g rørsukker
250 g honning
5 tsk. geleringsmiddel (evt.)

Chili Chutney Directions

  • Frugterne skylles, renses, kerner og frøstole fjernes, deles i lidt mindre stykker.
  • Chili og ingefær kommes i en foodprocessor og hakkes fint.
  • Peberfrugten skal også i foodprocessoren, den skal være lidt grovere.
  • Eddike og rørsukker koges sammen.
  • De hakkede frugter tilsættes, lad det simre godt igennem ca. 15 min.
  • Honningen tilsættes og simrer med.
  • Så er det nu, der kan tilsættes extra sødestof eller flere frugter.
  • Simrer igen 15 min.
  • Chutneyen skal være blank, glat og smagen rund med god kraftig eftersmag, dog uden at kradse.
  • Gryden tages af varmen og skummes. 
  • Hvis der skal tilsættes geleringsmiddel eller agar-agar er det nu. Følg anvisningen på pakningen. 
  • Lad det hele køle lidt af, inden det kommes på rene, varme, og skoldede glas. 
  • Lukkes til med det samme.
  • Chutneyen er fryseegnet, men er ikke nødvendig. Den store sukkermængde er konserverende i sig selv.
  • Lad chutneyen trække et par dage, så smagen kan sætte sig.

Recipe notes

Husk! at tage engangshandsker på når der arbejdes med chili, undgå at gnide i øjnene, det svier nemlig helt uhyggelig.

Chutneyen bliver nødvendigvis ikke ens hver gang, da styrken kan være forskellig fra år til år. Det afhænger af hvor meget sol sommeren har givet, jo mere sol jo stærkere chili. For at undgå overraskelser er det en god ide at gå forsigtig frem, det er lettere at tilsætte mere, end at tage noget fra.

Share This Recipe