Humus er nødvendigt

I disse klimadiskussionstider tales der om at man ved at ændre dyrkningsmetoderne kan tilføre jorden mere organisk materiale, og dermed sende store mængder CO2 ned i jorden. På den måde kan landbruget nedsætte sit enorme CO2 udslip, og vi haveejere kan også gøre en hel del. Ved at øge humusindholdet med 1% tilfører man jorden 53 kg CO2/m2, som man så sparer atmosfæren for.

Humus som er 56% kulstof, dannes ved at organisk stof nedbrydes. Det gælder løv fra træerne, bark, rødder, træ og andre plantedele, og det sker ved hjælp af bakterier og svampe. Regnormene i jorden fremmer den organiske nedbrydning  i jorden og i kompostbeholderen hvor vi foreksempel foretager det skridt for humusdannelse er det kompostormene der hjælper bakterierne og svampene med arbejdet.

I almindelig havejord, hvor der lægges kompost ud, vil humusindholdet være væsentligt større end hvor der bruges kunstgødning. I skove og skovlignende forhold i haver, er humusindholdet meget højt. Men hvordan har jordbrug, havebrug og CO2 med hinanden at gøre.

Læs mere dybtgående om emnet her: Den gode jord

Planter bliver til kulstofRoden

Når planter vokser, optager de CO2 fra luften, og det bygges ind i planten som kulstof, som er en byggesten i alle levende organismer også dyr og mennesker. Kulstoffet bliver derved bundet i planten, og når vi høster den og spiser den optager vi kulstoffet, og vi frigiver CO2 til luften gennem vores udånding, og afføring. Det er altså ikke kun køernes bøvsen der frigiver CO2, også mennesker udskiller den. I naturen vil dyr også optage kulstof ved at spise planterne, og frigive det gennem, udånding,  afføring og når de slagtes. Hvis man kan binde det til jorden ved at øge humusindholdet, vil man gøre både sin jord og klimaet en tjeneste. Det gøres ved at tilføre organisk materiale til jorden, hos os sker dette ved at give kompost til jorden, men i høj grad også ved at kompostere direkte på jorden. Det kan i læse om her: Kompostering.

Det er slet ikke små mængder CO2 man sparer atmosfæren for ved at tilføre kulstoffet til jorden. Hvis man fx hæver jordens humusindhold med 1% binder man 14,5 kg kulstof til jorden, pr m2  og det sparer atmosfæren for 53 kg CO2 også pr m2, til sammenligning frigiver en ny bil ca 160 kg/CO2 pr 1000 km. En anden fordel ved at hæve humusindholdet er at man øger jordens evne til at binde vand. 1 % mere humus binder ca 2% mere vand, så der skal altså vandes mindre og det sparer både på haveejerens kræfter og på den energi der bruges til at pumpe vandet frem, og sparer en masse arbejde.

Hvordan øger man så humusindholdetsommerjorddakke

Hos os sker det ved at vi lader rødder fra stort set alt undtagen rodukrudt som skvalderkål og mælkebøtter, blive siddende i jorden. Når vi høster grønsager lader vi roden sidde i jorden, hvor den formulder. Det er med til at øge antallet af mikroorganismer som svampe og bakterier, og det gør igen optagelsen af organisk materiale nemmere. Samtidigt øges kulstofindholdet og dermed CO2 i jorden.

Vi dækker jorden så godt som hele tiden. I sommermånederne lægger vi plænegræs og findelt ligusterhæk afklip ud mellem planterne, både stauder og grønsager. Især græs forsvinder hurtigt, ved at blive hentet ned i jorden af regnorme mv. Efter alle afgrøder er høstet dækkes de bede der er afhøstede med halvt komposterede blade i et stort lag på 8 - 12 cm. I vinterens løb forsvinder det hele ned i jorden gennem omsætning udført af regnorme, bakterier og svampe. Det giver organsik materiale til jorden som hæver humusindholdet.

Vi tilfører jorden kompost  alt efter hvilke planter der skal gro i bedet. Alle disse metoder betyder tilførset af organisk materiale, der bliver til kulstof, og som øger humuslaget for en stor dels vedkommende er kulstof. 

Vi graver ikkeVinterjorddakke

At grave sin havejord medfører 3 dårlige ting. Den første går ud over den der graver, som får en øm ryg, og risikerer at få varige skader. Gennem tiderne har havefolk gravet deres haver, men det er en rigtig dårlig idé. Den anden går ud over de mikroorganismer som er nødvendige for at få omsat det organiske materiale vi tilfører jorden for at planterne skal gro og trives godt. Det er mikrolivet i jorden der omsætter komposten til planteføde, og langt den største del af dem lever i de øverste 10 cm af havens jord. Ved gravning vendes deres verden på hovedet, og de ender i 25 cm dybde, hvor de bliver kvalt. De som overlever gravningen vil ikke være tilstrækkelige til at omsætte nok til planteføde, og der går lang tid før balancen i overfladen er genoprettet. Det betyder mindre afgrøder fordi de ikke får nok at leve af. Mange kompenserer så ved at give flydende gødning i form af vandopløselige midler, og det giver en kortvarig effekt, men det øger ikke humusindholdet. Den tredje dårligdom er at humusindholdet iltes væk ved gravning. Den forsvinder op i atmosfæren i form af CO2. At grave og pløje er altså skadeligt for både jorden og klimaet.

I  Slotshaven er der ikke blevet gravet i 25 år, og vi dyrker masser af alle slags grønsager. 

Billedtekster:

Billed 1.  Vi klipper planten af ved jordoverfladen og lader roden sidde i jorden

Billed 2: Jorden dækkes mellem grønsager og andre planter i sommerhalvåret.

Billed 3: Vinterjorddække i et bed hvor der også er uhøstede planter.