Krybende Læbeløs (Ajuga reptans) er af Slægten Læbeløs. Det er en lav 5 - 40 cm høj flerårig urt, der kommer igen hvert år, og som er nem at formere ved frøsåning eller ved deling af sideskud. Den vokser bedst i halvskygge til skygge. Det er en god bunddækkeplante, som hurtigt dækker jorden. Den blomstrer maj - juni med lysblå blomster der sidder som aks på stænglen. Som insekttiltrækker er den god, har store mængder nektar og middel indhold af pollen i blomsten.
Kulsukker -læge (Symphytum officinales) er en flerårig plante som for det meste vokser vildt, men den er god at have i sin have, for dels indeholder blomsten store mængder nektar og lidt pollen. Den kan også anvendes til at fremstille en glimrende flydende gødning, der sammen med brændenældegødning er god til at supplere komposten med. Især tomater og krukkeplanter ynder den.
Navnet kulsukker har den fået på grund af rødderne som er sorte og tykke udenpå men hvide som sukker indeni, og har en sød plantesaft. Den er tidligere brugt til sårheling, hvor man lagde bladene direkte på såret. Planten indeholder også visse giftstoffer, så den må ikke spises. Lægekulsukker bliver fra 40 - 100 cm høj og er en smuk plante med blade der gror op ad stænglen. Blomsten er rød-violet og ses mellem juni til august.
Kugleløg (Alium) tilhører løgslægten i Påskelilje-familien, og det en en meget stor familie. Alium slægten indeholder omkring 700 sorter, som alle er flerårige blomsterløg. Løgvæksterne varierer i højden fra 10 cm til 150 cm. Alium blomster fra forår til langt hen på sommeren. Derfor vil disse smukke blomsterløg pryde enhver have. De gror bedst i humusrig, ret kalkholdig jord. Blomstrer med forskellige farvede blomster fra maj - juli. De fleste er gode snitblomster der pynter i en buket.
Kærmindesøstre (Brunnera macrophylla) er en staude af Brunera slægten, som er opkaldt efter den schweiziske botaniker S. Brunner (1790 - 1844). Den gror i al slags havejord og stiller ingen særlige krav, og gror fint i både sol og halvskygge. Det er en af havens tidligste stauder, og kommer frem allerede i april og blomstrer med sine talløse blå blomster fra april. Hen i juni bliver den kedelig at se på, så klipper vi den helt ned, og så skyder den igen. Ind imellem kommer den også med en sen blomstring.
Den har let ved at frøså sig selv, så den kan brede sig, men er til gengæld let at fjerne hvis den er uønsket. Planten indeholder middel med nektar og nogen pollen, og mens den blomstrer er der mange vilde bier og honningbier der besøger den.