Stedmoderblomest (Viola Tricolor) er en lille smuk viol med mange farver der blomstrer tidligt om foråret, vi dyrker den som regel i krukker sammen med Hornviol (Viola cornuta) de blomstrer længe og er smukke i en tid hvor der ikke er så meget der blomstrer. Vi har ingen kendskab til hvor megen pollen og nektar de indeholder.

Sommerfuglebusk (Buddleja) er en busk der hører til en planteslægt med mange arter, og kommer fra subtropiske egne i Asien, Afrika og Amerika. Den gror fint i Danmark selvom det er meget nordligere end der hvor den kommer fra. Den gror også fint i vores have, og kan blive over 2,5 meter høj. Om vinteren mister den det meste af sit løv.
Om foråret, samtidigt med at vi beskærer krydderurter, roser og lavendel, beskæres
sommerfuglebusken også kraftigt tilbage. Det gør vi hvert forår. Så vokser den op og bliver en smuk busk, der giver ly for fugle. Og når den blomstrer, sværmer hærskarer af sommerfugle omkring den. Sommerfuglebusken er vel egentligt et godt eksempel på, at en busk, som ikke altid har hørt til i Danmark også kan bidrage til mangfoldigheden.
Det er de store mængder af nektar som giver planten sin tiltrækningskraft, og det kommer sommerfugle, bier og andre nektarsøgende insekter til gavn. Dem vi oftest ser på busken er Admiralen, Nældens takvinge og kålsommerfuglen, men andre finder også vej dertil.
Også fuglene er glade for den ret tætte busk, med de store klaser af blomster, især i yngletiden. Den blomstrer i juli - september, og hvis man klipper de visne blomster af, holder blomstringen meget længere. Blomsternes farve kan variere meget, alt efter hvilken sort der er tale om. Nogle er helt hvide, andre er pink, lyserøde eller lysblå er helt almindelig. Formering er let, stiklinger tages i forsommerens løb. De skal helst rives af så de får en smule hæl med, så sættes de i fugtig jord, og begynder hurtigt at spire. Gøres det på denne måde, bliver farven den samme som hos moderplanten. Den kan også frøformeres, men er der andre farver af sommerfuglebuske i nærheden kan man ikke være sikker på farven. Står øverst på listen over sommerfugletiltrækkere.

Storkonval (Polygonatum multiflorum) kaldes også Salomons segl, og er en 40 - 70 cm høj urt med overhængende vækst. Den spreder sig ved rodskud, og det gør den let at dele om foråret. Den blomstrer med smukke hængende klokkeformede hvide blomster i maj - juni, og får derefter blåsorte bær, som man endelig ikke skal spise. Hele planten er giftig. Vi har ingen oplysninger om dens indhold af nektar og pollen.

Storkenæb (Geranium Sanguineum ‘Rozanne’) er en bunddækkestaude på ca. 30 - 40 cm. Den blomstrer med blå blomster fra juni til november, eller til frosten sætter en stopper for blomstringen. Trives bedst i lidt sandet muldjord.
Sorten er relativ ny i Danmark, og blev først lanceret i år 2000 som en officiel sort fremstillet af en blanding af Buxton’s Blue og Geranium Himalayense.
I tørre perioder skal den vandes. I løbet af sommeren kommer en enkelt plante til at dække mindst en kvadratmeter. Skuddene udvikler sig til lange, blomstrende ranker, der blander sig yndefuldt med nabostauderne og binder helheden smukt sammen. Den vokser kraftigt, kan kravle op i buske og træer. Så bare klip den ned og gerne med en hækklipper. Tiltrækker alle former for vilde bier og honningbier, samt andre insekter.

